Breisach am Rhein 3-4/7 2023

MANDAG 3/7

Straks efter morgenmad  sejlede vi ud af havnen i Mulhouse og hen mod  den sidste VNF sluse og herefter videre op mod Niffer for at komme gennem en større sluse her og ud på den store Grand Canal d’Alsace ( en kanalisering af Rhinen, der snor sig parallelt hermed) op mod dagens mål Breisach am Rhein. Vi havde her ca. 1,5 knobs medstrøm, vand under kølen og ingen begroninger.

Vi mødte enkelte store fragtbåde, men så ingen lystsejlere ud over Petite Fleur, som vi havde foran os hele tiden.

Vi skulle gennem yderligere tre sluser, af den absolut store slags, hvor man føler sig meget lille. De var omkring 15m høje, men lange og brede og føltes meget større end dem på Rhône.

Måske fordi vi blev sluset ned i dybet og ikke op i lyset som på Rhône. Men også her langt lettere at sluses ned end op, borset fra at vi brugte en del tid på at vente på erhvervsbådene. 

Endelig klokken 18 fik vi lagt til i den franske af Breisachs tre små havne i det gamle Rhinløb.

Da havde vi også sejlet nok, 28 sømil på ni timer, dog med to gange en halv times vente/kaffepauser. I aften bliver vi i båden, laver en god pastaret og slapper af.

Og i morgen ligger vi over finder cyklerne frem og tager over floden og besøger selve Breisach by, som er tysk, inden vi i overmorgen sejler videre mod Strassburg.

TIRSDAG 4/7

Havnen ligger faktisk på en lille ø midt i det gamle Rhinløb, men er fransk, selv om den føles mere tysk. Der er en campingplads lige op af havnen, og den optager det meste af øen. I dag var havnekontoret åbent og vi var oppe på det fine kontor for at betale. Havnefogeden var en tætbygget yngre mand, lidt brysk i sin facon. Men “ordnung” var der. Da han skulle regne ud hvad vi skulle betale, to tal tror jeg, fiskede han en lineal frem og drog en flot lige streg, hvorunder det samlede beløb kom til at stå. Mod et depositum på 70 € fik vi lidt modstræbende udleveret en elektronisk nøgle, så vi kunne låse os ud af havnen, der var grundigt indhegnet. Sidst på formiddagen cyklede vi hen til broen og over til Breisach i Tyskland. Højt hævet over byen ligger byens vartegn, den store noget dystre kirke.

Byen er hyggelig med små torve og smalle gader. Men ligesom kirken blev omkring 85% bombet sønder og sammen under 2. Verdenskrig, men siden pænt genopbygget.

Erik cyklede, jeg trak cyklen op af den ujævne brostensbelagte til kirken.

Der var en flot udsigt over floderne, byen og det kuperede bagland.

Nede igen fik vi frokost på en gedigen tysk restaurant, en pflammkuche til mig og en noget speciel pølsesalat, med kødpølse i strimler, til Erik. Han siger, at han aldrig er sulten, det fremgår dog ikke af fotoet…

Bagefter satte vi os ved byens store springvand med hver vores is og så længe på børn, der legede mellem strålerne og blev mere og mere gennemblødte.

At det var en by med orden i sagerne, erfarede Erik, da han besøgte restaurantens pissoirer. Der var simpelthen låg over disse. For megen magt til kvinderne mente Erik… Og på springvandstorvet var der vældig hensigtsmæssigt opsat en genial holder til pizzabakker.

På tilbagevejen til havnen var vi en lille tur ud ad cykelstien langs det gamle Rhinløb. Her sejles der mest med med robåde og alt åndede fred og idyl – bortset fra de få dage om året hvor området var lukket pga oversvømmelser.