Mulhouse II 30/6-2/7 2023

FREDAG 30/6

Da vi havde sundet os lidt, kunne vi se, at der faktisk var nogle fine ledige parkeringspladser på det indhegnede og aflåste havneområde. Så vi spurgte den flinke havnemand, om vi mon kunne få lov at hente vores bil I Chalon sur Saône og stille den her et par uger. “Bien sur” sagde han, og det skulle ikke koste os noget. Top sagde vi, hvorefter Erik fluks bestilte to togbilletter til os til først på eftermiddagen. Lettede over at få anbragt bilen et lidt nærmere og trafikalt centralt sted gik vi op og fejrede det med en kop kaffe på en nærliggende café i en fin gammel kolonnade.

Bagefter gik vi lidt på opdagelse i byen. Den nyere del er livlig, men virker lidt uplanlagt med mange forskellige stilarter, og der er veje på kryds og tværs overalt og sporvogne, der mere cirkulært bugter sig rundt i byen.

Tilbage i havnen kunne vi lige nå en mørk vask inden toget gik lidt i tre. Vi fandt let toget på den store banegård. Der var kun billetter tilbage på 1. Klasse til Dijon på dobbeltdækker toget, så det var en behagelig rejse, og selv om vi havde 20 minutter i Dijon, var vi allerede i Chalon sur Saône 17.10. Så ti dagssejladser blev klaret på to timer med toget, som godt nok også kørte stærkt. Vi fik hentet en uskadt Folke i havnen og kørte  klokken 18, efter at ha’ sagt farvel – og tak til havnepersonalet tilbage mod Mulhouse. Det tog til gengæld sin tid, fire timer, men af smukke snoede landeveje. Det var mærkeligt, rart, men også næsten lidt vemodigt at gense mange af de billedsmukke steder, hvor vi for få dage siden havde sejlet helt tæt på naturen.

Turen gik fint, og da mørket faldt på, nærmede vi os Mulhouse. Der har jo været megen ballade i Frankrig den seneste tid. Og nu efter at en 17-årig ung mand med algiersk baggrund, på tvivlsomt grundlag, for nylig er blevet skudt og dræbt af politiet, er vreden blandt ikke mindst unge mænd med anden etnisk baggrund blusset voldsomt op især i udkanterne af mange større byer. Når man læser DR-nyhederne lader det næsten til, at der er bål og brand i hele Frankrig. Hidtil har vi dog på vores tur heldigvis ikke oplevet nogen former for demonstrationer eller ballade. Men så i går aftes, i yderkanten af Mulhouse, på Rue de Fabrique, var luften pludselig tyk af røg samtidig med at lyden af fyrværkeri hørtes. Vi var i en bydel, hvor der var rigtig mange på gaden og stort set alle af arabisk eller nordafrikansk herkomst. Der var mange unge mænd, men også familier med små børn, bl.a. små yndige piger i hvide blondesommerkjoler. Så det var lidt svært at afgøre, om der bare var fest i gaden, eller om noget andet mere alvorligt var under opsejling. For en sikkerheds skyld, låste vi dørene til vores ikke helt diskrete bil og prøvede at komme væk hurtigst muligt. Faktisk havde Macron samme dag appelleret til forældre om at holde deres drenge hjemme om aftenen og henstillet til, at busser og sporvogne ophørte med at køre efter kl. 21. Vi kom dog hjem uden problemer og ind på Folke’s nye og forhåbentlig sikre opbevaringssted. Og omkring havnen og banegården åndede alt fred og ro hele natten.

LØRDAG 1/7 

I dag var slappe af dag. (Som om vi ikke slapper af hele tiden). Men alligevel på en anden måde. Vi sov længe, det havde regnet det meste af natten og morgenen med. Op og hente frisk morgenbrød hos bageren henne om hjørnet. Bagefter slentretur gennem byen.

Vi bestilte bord til om aftenen på en populær lille spansk tapas restaurant i nærheden, og vi var oppe i en slaraffenlandsbutik for Erik og hans ligesindede. FNAC  hedder den og den har alt inden for telefoni og elektronik m.m. Selv en Router som den vi/han tidligere har været på udkig efter, havde de. Den var dog lidt for dyr, så sparsommeligheden vandt over købelysten, den gamle var jo også blevet repareret… Ellers gik vi bare rundt på må og få.

Vi fandt et bysupermarked og fik købt lidt ind, inden vi vendte tilbage til båden samtidig med at regnen kom. Her hyggede vi os med kaffe, læsning og skriverier, indtil det blev tid til at gå op til vores spanske aftale klokken 20. Et vældig autentisk sted med en ældre skrap senora og to brunøjede, sorthårede unge piger. Vi kunne få alt det, vi ofte spiste under vores lange tid i Spanien, det var lige til at få tårer i øjnene af. Det eneste der manglede, var det højlydte baggrundstæppe af spanske stemmer i stedet for den mere afdæmpede franske konversation.

SØNDAG 2/7

I dag ville vi tage på udflugt til Colmar, nu i bil i stedet for båd som oprindeligt tænkt eller med toget, som også var en nem, men ret dyr mulighed. En halv time, mest på motorvej, så var vi fremme. Og på søndage og helligdag var parkering gratis.

I dag var vejret meget bedre og Colmar med sine gamle farverige bindingsværkshuse og mange blomster gør sig helt klart bedst i solskin. Og at byen der var under tysk besættelse under 2. Verdenskrig slap uskadt, kan man kun glæde sig over.

Desværre var der, helt som forventet, horder af mennesker, og heraf 95% eller mere turister. Og det bliver sikkert værre de næste to måneder. Vi fandt en for byen typisk gammel beværtning og fik en frokost med traditionel solid alsacisk mad – og hvedeøl.

Efter et par absolut hyggelige timer, havde vi dog fået nok af denne mellemting mellem Tivoli og frilandsmuseum og gik tilbage til bilen, som hurtigt transporterede os tilbage til Mulhouse og en kop kaffe i havnen. I morgen klokken ni sejler vi så videre og ud gennem den sidste VNF sluse og det bliver atter sammen med Petit Fleur, som nu også ligger her i havnen.