Mulhouse, ankomst torsdag 29/6 2023
Også i dag havde vi en aftale klokken ni med VNF, og i dag skulle der på 22 km sejles igennem 22 sluser til Mulhouse, og helst inden et lovet kraftigt regnvejr sent torsdag og måske hele fredagen med. I dag var vi eneste båd, så vi slap for dieselos fra en foranliggende båd i slusen. Når alt går som det skal, tager en nedslusning kun fem minutter, mens en opslusning kræver længere tid, både hvad fortøjning og især opfyldning af slusekammeret angår.
De sidste mange sluser blev vi nærmest stalket af en meget nysgerrig og ivrigt fotograferende ældre cykelrytter. Han må ha’ taget mindst hundrede fotos af os fra alle tænkelige vinkler og uden tanke for andre trafikanter på cykelstien. Kort før den sidste sluse gik det da også galt.
Da vi kom frem sad han på græsset og fik førstehjælp, mange plastre på det ene skinneben, af en VNF folkene, den søde unge pige, der havde feriejob – nu også som sygeplejerske.
Ved femtiden var vi fremme i det ret lille havnebassin, og blev modtaget af havnens vist nok legendariske Capitain, som vinkede os ind til vores plads. Også han talte KUN fransk, hvilket vi var blevet varskoet om i går af Bente. Vi blev straks spurgt, om det var os, der havde været sammen med Bente og Kurt dagen inden, hvilket jo var ganske rigtigt. Bagefter var vi oppe på land til et længere foredrag.
Først om alle de smedeporte der skulle låses op og i havnen, og lidt senere om hvordan vi skulle forholde os på Rhinen, alternative ruter og om hvor og hvornår, der skulle bestilles plads ved diverse sluser. Det endte med at, han bestilte plads til os mandag morgen kl. 9 til den sidste VNF sluse mandag 3/6. Derefter ville vi være på egen hånd. Han var vældig flink, men vi var trætte, varme og tørstige, så det var mange oplysninger at kapere på fransk.
Selve havnen ligger centralt i byen i et gammelt havnebassin lige over for banegården, og capitaineriet er indrettet i en husbåd, hvor også toiletter, bad og vaskemaskine findes. Gammeldags, men velfungerende. Lidt ud på aftenen låste vi os omhyggeligt ud og gik op for lige at snuse lidt til byen og få noget at spise. Vi dejsede om tæt på i en livlig gågade på et lille sted, vist nok en kæde “ Fra Japan til Peru”.
Her fik vi to to forskellige Poker. Vist nok en hawaiiansk ret i små æstetiske skåle. Her en med rå, ikke citrusmarineret, laks og tun og en med Mahi Mahi fisk og begge med en masse grønt, frugt og lidt ris. Meget lækkert og lige hvad vi trængte til. Bagefter nåede vi et smut op i den gamle bydel med byens enorme katedral på store torv, Place Reunion, omkranset af mange gamle smukke huse.
Der var helt klart noget at glæde sig til.