Dannemarie 28/6 2023

Dannemarie 28/6 2023

Vi havde aftalt at sejle fra Montreux Chateau klokken ni for at mødes med VNF-folkene ved næste sluse. Vi sejlede i vandskellet ca. 340 m over havet hen til slusen ved Valdau, hvor også Remoten skulle afleveres.

Her lå franske Petite Fleur allerede og ventede. Besætningen, to ægtepar + en lille hund, havde vi truffet kortvarigt i havnen i Baume les Dames, hvor den ene mand havde rådet os til at sejle videre og væk fra den “onde mand”. Så dem havde vi selskab af resten af dagen. De tog også nogle billeder af vores båd undervejs.

Lidt utroligt hvor mange mennesker der engageres i at fragte os lystsejlere nu NED af kanalen, hvilket er langt lettere og slet ikke kræver de samme armkræfter.

Et moderne, men måske ikke helt tosset hus på en bakketop.

15 varme sluser senere var vi i Dannmarie – en af de mere “rigtige” havne, lidt misligholdt, men hyggelig og i landlige omgivelser. 

Havnen og vores båd fortil til venstre set fra pastarestauranten

 Lige ved havnen var en lille meget søgt biks, “De hundreder pastaretters hus” eller noget i den stil, hvor også mange cykelryttere, slog sig ned og tankede op.

Lige ud for restauranten havde Petite Fleur bundet fast i et træ og et vejskilt, de undgik helst betalingssteder, mens vi gerne giver, som her 12 € , for bademuligheder m.m.

Her fik vi udvekslet fotos som vi havde taget af hinandens både undervejs. Og ikke mindst fik vi  talt med og om deres søde lille hund, en blanding, der mest mindede om en Norfolkterrier, fik vi fortalt. Måske noget for os – på sigt.

Hun er da sød…

Selve byen, en “rigtig” by lå en lille km væk. Den var lidt rodet, men ret hyggelig med en del gamle hyggelige huse i ret forskellige stilarter. Men den havde hvad vi søgte – en bager.

Der var blomsterbeplantninger på vej op til byen
Andre var mere prydelige
Som også dette hus
Og sandelig også blomster på tilbagevejen.

Den flinke dame i capitaineriet havde fortalt,  at der lå nogle andre danskere i havnen, men i en husbåd med fransk flag. Den, Aslaug, havde vi set, så vi gik hen for at se, om der var nogen hjemme. Der var der, og vi blev straks budt inden for af Bente og Kurt til kaffe – og en rundvisning i deres store flotte “selvbyggede” båd og permanente hjem.

Det var vældig hyggeligt og vi enedes om at de kunne komme på genvisit i vores minibåd lidt senere – med hund. Så her fortsatte snakken lidt senere på bedste vis til ud på aftenen.

VUF, VUF! En rigtig sjov japansk Shiba hund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.