Montreux-Chateau 27/6 2023

Præcis klokken ni forlod vi broen ved sluse 9 og sejlede efter motorbåden Angel.

Allerede ved den første sluse stod to mand høj klar til at tage mod fortøjninger m.m. Hvilken service – det var først to sluser længere oppe at sluserne ikke længere var automatiske .

Da vi kom til den første manuelle sluse, nr. 6, var der faktisk tre mænd – måske lidt “over kill”. De var vældig flinke, men skulle ha’ alt det samme af vide,  som da vi startede ved sluse 75 i St.-Symphorien-sur- Saône. Det gik tjept, så allerede ved 12 tiden var vi fremme  ved broen i Montreux-Chateau.

Her holdt VNF- folkene frokost, og vi bliver her til i morgen. Vi tog på en cykeltur videre langs kanalen til Montreux-Vieux efter at ha’ passeret Montreux-Jeune, så man kunne sige, at det var en rigtig Montreux-festival dag, bort set fra at der ikke var meget glamour oven nogen af disse tre, små, nærmest flækker. Fra foden af et træ uden for kirken i Montreux-Vieux blev vi anråbt af et very, very British ægtepar, som ville vide vide, om vores “nice bikes” var elektriske, hvilket vi jo måtte svare ja til. Og så gik snakken ellers. De var på cykeltur fra Dannemarie, den havn vi nok anløber i morgen. Men da ville de være på vej hjem til sydengland med toget mod Paris. Som UK-borger må man højst opholde sig tre måneder i et Schengen eller Eu land ud af en løbende periode på 6 måneder. Så, som alle andre fra UK vi hidtil har mødt, havde de kun hovedrysten tilovers for Brexit.

Vi cyklede tilbage til båden gennem Montreux Chateau, som viste sig at være den af de tre Montreux’er, der var nærmest på at kunne kaldes en by. Og så havde den endda et konservatorium helt nede ved kanalen. Det var i et såkaldt kulturhus, godt nok i miniatureudgave, men vi kunne høre små poder,m/k, flittigt øve skalaer og Für Elise gennem de åbne vinduer. 

Ellers blev det endnu en stille aften i Skærsilden langs kanalkanten.