Canal du Rhône au Rhin, 16/6 2023
ENDELIG PÅ CANAL DU RHÔNE AU RHIN, DAG 1, FREDAG 16/6
I går havde Erik også fisket min cykel op af kistebænken. Planen var at vi ville cykle ind til Saint-Jean-de-Losne og se lidt på byen og få køleskabet fyldt op. Men da det blev morgen, ville vi hellere sejle vores sidste 2 km på Saône op til Saint-Symphorien, hvor Canal Rhône du Rhin starter. Så efter at ha’ benyttet campingpladsens brusere og spist morgenmad tog vi af sted.
Ved Saint-Symphorien slusen måtte vi vente et godt stykke tid. Der lå to både inde i slusen, og besætningerne var ved at blive “ underviste” i brugen af Remoten til brug ved de automatiske selvbetjeningssluser, som der er flest af på denne kanal. Bagefter var det vores tur sammen med yngre fransk par i en stor gammel motorbåd.
Det virkede rimeligt enkelt. Sluserne, som der er 75 af, er mindre end dem, vi hidtil har været igennem, men ikke desto mindre fosser vandet ind med ret stor kraft, når portene åbnes.
Ved den anden sluse var motorbåden sejlet ind først, men pigen der skulle holde forenden inde, havde meget svært ved et holde båden, så det var lige ved at blive lovligt spændende.
Efter tredje sluse holdt vi frokost ved en ponton og i dagens sidste seks sluser var vi eneste båd og kunne placere os bagtil, hvor der er mindst uro. Der var omkring 2,4 m det meste af tiden, hvilket jo er fint, men længere oppe, kan vi vi risikere væsentlig lavere vandstand. Vi håber det bedste, glæder os over vores sænkekøl og håber at Erik kan “styre” roret. Bortset fra det var dagens sejltur meget smuk undtagen et par km, hvor en enorm petrokemiske fabrik var placeret. Her måtte man ikke fiske eller gøre holdt, meget betryggende.
Det blev varmere og varmere, og da vi nåede dagens 9. og sidste sluse ved den noget større by Dole, glædede vi os rigtig meget til at komme i havn. Men her til slut, var der noget, der ikke fungerede. Vi kunne simpelthen ikke komme ind i slusen. Efter at have bakset med fjernbetjeningen en halvtimes tid ringede vi til slusemanden ved dagens første sluse, som heldigvis tog telefonen. Jeg fik forklaret ham problemet, og han sagde ,at han ville kontakte VNF’s kontor i Gray, og så ville der nok snart ske noget…
Efter nogen tid åbnede sluseporten, og vi sejlede glade hen mod den, hvorefter den klappede i som en østers igen. Hmm. Nå, men næste gang vi brugte fjernbetjeningen gik alt, som det skulle. Så klokken halv syv kunne vi efter efter en times forsinkelse og syv timers “arbejde” sejle ind i havnen, hvor vi fik havnens sidste plads. Vi blev tilmed hjulpet på plads af en dansk båd fra Sønderborg. Lidt sjovt efter ikke at ha’ mødt andre danskere på turen i denne omgang. Der lå tilmed to andre danke både i havnen, dog uden besætning. Efter at ha’ sundet os efter dagens spændende og lidt anstrengende sejlads med de hidtil højeste varmegrader, besluttede vi os til at blive to nætter i Dole, som så spændende ud. Så mere om Dole i næste afsnit.