Andance/Andancette 25/4 2023

Andance/Andancette 25/4 2023

Efter lidt indkøb gik vi ud af havnen i Tournon sur Rhône og kunne da se et skilt, hvor der med småt stod priser og et telefonnummer, man kunne ringe til. Men hvem ser det, når man anløber en fremmed havn, i kraftig strøm og advarsler om lav vanddybde? Men inde i havnen var der ingen informationer om evt. betaling af havnepenge.Det var vist en kommunalt ansat, der ikke havde meget sejlerfaring, der havde stået for den skilteopsætning. Eftersom vi hverken havde brugt vand eller strøm, havde vi ikke synderlig dårlig samvittighed.

En lille stejl vinmark

Vejret var fint, lidt skyer men mest sol, udsigter til mange vinmarker undervejs.

Træerne langs bykajen er, desværre næsten afblomstrede, kirsebærtræer

Lige efter en bro mellem den lille by Andance og den endnu mindre by Andancette havde vi på vores uundværlige guide fluvial set, at der skulle være en flydebro i rolige omgivelser med plads til en enkelt båd, og sandelig om det ikke holdt stik.

Her ligger vi fint
Lige bagved havde vi verdens mindste park – med drikkevand i hanen bag ved

Da vi lå vel fortøjede gik vi over hængebroen til Andance.

Det var lidt af en oplevelse, idet vejbanen var meget smal, og der var intet fortov, kun en høj kantsten, og trafikken var nærmest omvendt proportional med vejbredden. Gang på gang blev der kødannelser, og folk måtte trække sidespejlene ind. En ung far skubbede med dødsforagt sit barn i klapvogn foran sig, som var det en kampvogn.

Taget i et splitsekund uden biler
Tre kors for tre døde mænd

Højt over byen på toppen af den træklædte bjergside står tre kors til erindring om tre kristne mænd, som siges at være blevet dræbt af romerne for mange, mange år siden i byen Vienne lidt nordpå. Deres kroppe blev som mange andre forfulgte kristne’s smidt i floden og drev med floden. Men disse tre mænd blev fisket op i Andance og siden mindet med de tre kors.

Andance var en køn, men meget stille by og hurtigt overset. Der var en bager og en Sparkøbmand og en lukket fastfoodbiks, og ikke meget andet. Selv kirken var lukket. Selve hovedgaden var omtrent lige så livsfarlig som broen, smal, næsten uden fortov og med mange hurtigt gennemkørende biler. Men nede langs flodpromenaden var der smukt og fredeligt.

Det er en sjov følelse at ligge der langs flodbredden ene og alene, især når mørket sænker sig.

Her ligger den lille Skærsild ganske alene

Dog var der om aftenen en meget stemningsfuld, varm belysning på broen, langs byen og oppe på de tre kors. Det eneste lille skår i glæden var, at de store penicher og især krydstogtbådene lavede nogle kraftige dønninger, også om natten, som mærkedes ret voldsomt og i lang tid.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.