Port Eperviere søndag 23/4 2023

Vi havde planlagt at sejle tidligt, men tågen lå tæt over området, og da en tysk morgenfrisk sejler kom ind fra Rhône og lagde sig ved vores bro og fortalte, at det var helt umuligt at orientere sig på floden, så vi ventede klogeligt, til solen brød igennem og brændte tågen væk.

I dag var Rhône mere venligtsindet mere sol og lidt mindre vind, stadig fra syd. Vi var heldige at slippe gennem dagens to sluser uden ventetid, dog lå vi den ene gang bag Artemis, en stor peniche, der ikke sparede på skruevandet.

Op af dagen øgede vinden igen, og et sted mødte vi et mylder af forskellige typer surfere, der lystigt krydsede frem og tilbage over floden. Det var spændende at se på – og at manøvrere uden om dem.

Sidst på eftermiddagen nåede vi havnen Eperviere, den største havn, vi hidtil har været i på Rhône.

Der er plads til omkring 400 både, og der er alle faciliteter inklusive, diesel, brusebad og vaskemaskine. Alt sammen tiltrængt; det var en uge siden, vi havde fået et brusebad. Der var masser af varmt vand og endda varme i gulvet, ren luksus. Trods sin størrelse var også denne havn hyggelig. Mange sjove typer boede tydeligt fast i deres motorbåde, som der var klart flest af. På broen over for os lå dog en tysk gæstesejler, der var ved at gøre sin sejlbåd i stand til at sejle sydpå.

Til delvist at udfylde mit “katteunderskud” var der til min glæde en stor langhåret perserlignende kat i båden lige over for os. Den lå nok så roligt og inspicerede os, da vi lagde til.

Først så det ud til, at den ikke var i snor, men det var den ved nærmere eftersyn. Dens mennesker var et fransk ægtepar, der boede fast i deres store motorbåd. Men tilbage til katten, som var stoisk rolig . Jeg fik lov, eller blev nærmest beordret til at holde den næsten 1 m lange kat, så jeg ku’ se hvor medgørlig den var – den havde aldrig kløerne fremme, som de sagde.

Da der var lovet regn først på aftenen, havde vi besluttet for første gang i mange år at slå cockpitteltet op. Og hvordan var det nu lige man gjorde det? Det viste sig at være rettidig omhu, for vi havde ikke fået mere end taget op, før himlen momentant åbnede sine sluser, alt i mens også et uventet tordenvejr bragede løs. Det var herligt at kunne sidde i tørvejr i cockpittet, mens regnen trommede på sejldugen. Det har faktisk været en lidt atypisk tur indtil nu, for vi har spist nede i kahytten næsten hver aften og har ikke kunnet bekvemme os til at slå teltet op, selv om temperaturen bestemt var hertil.