Ardoise torsdag 20/4 2023

Efter at ha’ betalt 34 € for to nætter på havnekontoret, havnefogedens båd, tog vi afsked med Aramon og fortsatte vores lange færd nordpå.

Modstrømmen var det meste af tiden kun 1,5 knob. Vi kom i dag igennem slusen ved Villeneuve, en ret af stor sluse, hvor vi blev løftet op uden problemer, selv om vi her kom til at ligge bag en af de store krydstogtskibe, som godt kan give noget ubehageligt skruevand.

Vi havde hele dagen ret god medvind, sol, men det blev mere og mere skyet sidst på dagen, og da vi nærmede os dagen mål, en lille havn op af en blindtarm til Rhône, begyndte det minsandten at regne. Vi har ikke fået regn regn på os under vores sejladser i årevis, en grim følelse. Vi kom dog hurtigt ind og fik lagt til i den lille, noget forsømte og ret specielle havn – og regnen stilnede af. Der lå næsten kun gamle misligholdte både, og der var ikke en sjæl at se.

Og dog – en skræppende og hvæsende højrumpet gås modtog os faktisk. Lidt senere dukkede en nydelig midaldrende kvinde i kameluldsfrakke op og tog i mod betaling. Facilteter udover vand, strøm og en kode var der ikke, men hun tilbød at komme med morgenbrød, hvilket vi glade takkede ja til. Egentlig åbnede havnen vist først om en uges tid. Der var faktisk også en sjov, men lukket lille café, hvor der sikkert kunne være rigtig hyggeligt. Et stort fint ulåst køleskab med glaslåge med mange gode sager i stak i den grad af i sammenligning med resten af inventaret. Vi gik op for at se, hvad området uden for portene bød på. Til den ene side lå en stor cementfabrik, ingen huse, ingen butikker, ingen mennesker og kun sjældent en bil. En lille sti førte ned til et plateau ved vandet, hvor der nok havde været en bro før i tiden, og hvor man kunne sidde og fiske i fred og ro.

Langs den større vej var der fine udsigter ud over området.

Da vi var ved at kokkerere aftensmad, så vi pludselig en rimeligt stor hund stå og iagttage os inde på broen.

Den så såmænd fredelig ud, men jeg skulle i hvert fald ikke op og tjekke om det holdt stik med venligheden. Om morgenen kom en lille mand med vores baguette og croissanter, og det viste sig, at være hans hund. Han boede i en slags containerbolig med sin kone – og en kat. Efter morgenmad tøffede vi ud af havnen mod for os nye flodbredder.