Avignon 19/4 2023

I dag ville vi en tur til pavebyen Avignon. Men først var vi lige oppe og se onsdagsmarkedet i Aramon.

Det var dejligt begrænset, og vi fandt en fin petuniaampel, blandet cyklamen og orange, normalt ikke mine favoritfarver, men ret festligt.

Vi tog med bus 151 lige uden for bymuren, og 20 minutter senere var vi for 1,5 €/person i Avignons centrum. Efter at at ha’ fået et dejligt papir bykort på turistkontoret, fortsatte vi til Place d’Horloge, hvor vi satte os og nød folkelivet med en god kop kaffe.

Derefter var der ingen vej udenom, vi måtte se det virkelig imponerende Pavepalads. Jeg har sammen med min, allerede da meget gamle far, besøgt Avignon en kold og blæsende efterårsdag, hvor paladset tilmed var tildækket at stilladser og presenninger. Men i dag var vejret, som en perfekt lun sommerdag i DK, og bygningsværket tog sig fantastisk ud og endnu uden alt for mange turister.

Vi gik all in og løste billet for at se herlighederne indefra også. Det tog sin tid at komme i gennem de mange rum og sale (og nok kun en brøkdel af dem), men det var bestemt umagen værd. Tænk at man uden de mange tekniske hjælpemidler man har i dag, kunne bygge noget så vildt i 1300 tallet.

Og en stor del blev endda bygget i løbet af blot tyve år. Hele syv franske paver har huseret/hersket her i perioden 1305-1378.

Clemens V var den pave, der i 1305 fik flyttet pavemagten til Avignon, som da hørte under kongen af Sicilien, men pave Clemens VI var den, der mellem 1338- 1348 fik sat gang i byggeriet og dermed cementerede pavemagtens placering i Avignon

Der var også tilknyttet en have med dels krydderurter dels buske, træer og prydblomster, rekonstrueret efter bedste evne.

Bagefter var klokken godt to, og vi var rimeligt udmattede og også sultne. Det lykkedes os at finde et roligt sted, La provencale, hvor vi kunne få en lille frokost, en “oceansalat”, som de viste sig at have helt styr på her inde i fastlandet.

Mens vi sad og spiste, fik Erik en besked fra en anden sejler, som havde efterladt sin båd nede langs La ligne kajen, om vi måske ville se, hvordan både lå og havde det. Så udover at vi alligevel var på vej ned til floden og den berømte Benezetbro, havde vi nu tilmed en mission. Gennem snævre passager kom vi ned til floden og broen.

Der knytter sig en speciel historie/anekdote til denne nu halve bro, der blev bygget i 1100-tallet på opfordring af hyrdedrengen Benezet. Jesus havde talt til ham, og sagt at han skulle bygge en bro på dette sted. Da folk bare grinede af den lille dreng, måtte han vise, at der var overgået ham noget helt specielt. Han var i stand til at løfte tunge klippestykker. Herefter kom der gang i byggeriet. Desværre døde Benezet meget ung i 1184, nogenlunde samtidigt med at broen blev færdig, og han blev bisat i et lille kapel på broen. Tidens tand og ikke mindst gentagne oversvømmelser har været hård ved broen, og siden 1669 har man undladt at genopbygge den.

Hvad vores mission angik, så båden ud til at være OK, men mens vi synede fortøjningerne, kom en lille dame hen og spurgte, om det var vores båd, hvilket det jo ikke var. De var lige ankommet i en større husbåd og ville vældig gerne ligge netop her, hvor der var vand og strøm. Så efter at ha’ fået grønt lys fra ejeren fik vi trukket båden lidt frem. Det viste sig, ud fra fotos, at båden faktisk allerede var blevet flyttet en gang, uden at han havde fået besked herom. Det var i øvrigt ikke noget særlig rart sted at ligge, så vi var godt tilfredse med at Skærsilden lå i Aramons lille havn. Fra kajen var der en trappe med uendelig mange trin, som førte op til en park med en formidabel udsigt til alle sider. En gammel mørk kirke med en lugt som en hengemt Rioja vin var der også på toppen.

Lidt over fem stod vi klar ved busstoppested PEM, parate til at køre “hjem” med bus 151, men der kom ingen bus. Det viste sig at vi havde misforstået noget i køreplanen, men heldigvis gik der en bus 150 klokken 18.45. Og egentlig var det held i uheld, for Erik havde netop købt et nyt Free datakort, som han efterfølgende fandt ud af alligevel ikke duede. Så nu kunne vi nå op i butikken og erhverve de for os uundværlige megabits og tilmed bagefter sidde og hvile vores trætte ben sammen med en happy hour øl/cider, inden bussen fragtede os tilbage til Aramon.