Endelig på Rhône 18-19/4 2023

MANDAG 17/4

Så kom dagen, hvor vi mente, at det var forsvarligt atter at gå gennem slusen og ud på Rhône. Sol og max 10 m/s i stødene og aftagende vind. Det  var næsten, men kun næsten, helt vemodigt at sige farvel til fastligger gutterne på broen, som var dukket op lidt efter lidt, og som var ganske hyggelige.

Op til Arles var modstrømmen svag, ca 1,5 knob, men efter Arles steg den til op omkring 3 knob.

For at det ikke skal være lyv, er vores normalt pålidelige motor, eller det er måske noget andet, nu for alvor begyndt at give en hylende, skinger tone fra sig, ikke i tomgang, og kun når man giver lidt ekstra gas, typisk over lidt 2000-2700 omdrejninger. Og det er netop der, man kommer op, når der er behov for lidt ekstra fremdrift, når farten kommer ned under 2 knob over grunden. Men det føles lidt uforsvarligt og i al fald ubehageligt med den lyd. Derudover har vi ( Erik) konstateret en læk, som er diagnosticeret til at skyldes en tæring (endnu en) i den yderste ende af lydpotten. Gaffatape hjalp ikke (sært nok), men måske kan en tætning med epoxy eller en lille hjemmelodning med et dåselåg udrette mirakler? Der er ingen panik, men det er lidt upraktisk at skulle øse vand ud hver time. (Jeg er lidt spændt på, om skipper censurerer dele af dette indlæg.) Om alt går vel, lægger vi os i venteposition for natten foran Beaucaireslusen, men så har vi også sejlet ca. 30 sømil over grund i modstrøm svarende til ca 45 sømil gennem vand. 

Nu ligger vi her lidt før klokken 20 foran slusen, men om alt gik vel er nok så meget sagt. De sidste tre km op mod Vallabrègues-Beaucaire slusen, havde vi op mod 4 knob modstrøm, det gik langsomt, men støt. Og det var helt OK med fjernslusemanden at lægge til ved pontonen inden slusen. Det viste sig dog at være lettere sagt end gjort. Næsten alt gik hurtigt mere eller mindre galt, men alle overlevede, tilmed båden, og nu ligger vi for natten fortøjet i 1,5 – 2 knob strøm, som jævnligt rykker i båden og med en konstant susen fra det nærliggende kraftværk som baggrundsstøj.

Erik har puttet epoxy i defekten i udstødninghullet, og vi har fået en svinekotelet af den gode saftige slags med skaft, tomatsalat samt ét glas rødvin. Det hjalp lidt på nerverne…

TIRSDAG 18/4

Efter en nat med afbrudt søvn, bare tanken om at båden kunne være gået løs og var på vej ned af Rhône med fire knobs fart kombineret med den konstante støj, gjorde det svært at sove for mig – ikke for Erik heldige asen. Men en ny dag oprandt, og vi lå, hvor vi skulle. Efter lidt morgenmad gik vi op af de mange trappetrin til toppen af diget.

Vi var henne og se ned i slusekammeret, og det var godt, for så vidste vi, at der var så langt mellem pullerterne, at vi ville være bedst tjent med at lægge en lang fortøjning rundt om kun én pullert og fastgøre eller bare holde i de to tovender for og bag i båden. Den store pullert gled automatisk de mange meter med op, efterhånden som slusekammeret langsomt fyldtes med vand. Vi var den eneste båd i den store sluse, en spøjs fornemmelse.

Heldigvis var strømmen langt svagere på nordsiden af slusen, så vi nåede hurtigt frem til den lille hyggelige havn i Aramon. Her blev vi råbt an af to flinke mænd, ici, ici, som hjalp os med at fortøje uden på en stor motorbåd, som ikke var i brug for tiden.

Den ene af de to mænd var havnefogeden, og de boede begge fast i deres både, som flere i den lille havn gjorde. Havnefogeden, en stor mand, havde benprotese, men bevægede sig ubesværet rundt mellem bro og både uden hjælpemidler.

Vi gik op til byen Aramon kort derfra.

Vi kom igennem et hul i bymuren , og fik den vildeste “deja vu” følelse. Det var præcis som at være i den lille by, vi var inde og få kaffe og en croissant i sidste sommer på vej ned til Skærsilden i Folke.
En kort overgang troede vi, at det var sådan en slags skabelon, man i visse år havde valgt at anlægge mindre byer på. Men den var god nok, det var selv samme by, vi var havnet i så at sige. Et rigtig hyggeligt sted med mange fine gamle huse og fred og ro. Dejligt med et gensyn. Vi endte med at spise frokost samme sted, som vi i sin tid fik morgenmad.

Resten af dagen gik med at daske rundt i byen, undersøge busmuligheder til Avignon og slappe af hjemme i Skaersilden og nyde flodudsigten.

Heldigvis ser Eriks Knold og Tot epoxytætning ud til (foreløbigt) at fungere, og hylelyden stammer sandsynligvis fra ubehagelige, men harmløse svingninger i den nyligt påsatte faste skrue. Gearkassen og olien er tjekket og (så godt som) clearet for mistanke.