18-19/9 2022 Valras – Plage

18/9 Den stærke vind var nu så at sige blæst væk, solen skinnede, og vi listede os 13 sømil videre langs kysten mod havnen i Valras – en mindre ferieby med en stor strand. Det er nu blevet markant køligere, især sidst på natten og i morgentimerne, så dynerne, nattøjet og et par sweatre  er fundet frem. Men det er faktisk dejligt. Valras bliver nok sidste stop før Sete, hvor vi satser på at få masten af for derefter sejle videre af Sete-Rhone kanalen mod  Port Napoleon, Skærsildens vinterhavn. Så i Valras gælder det om måske for sidste gang i år at nyde solen og muligheden for at bade i Middelhavsbølgerne.

Der stod I Navily, at max dybgang for både i havnen var 1,70 m, og at der kun var 2 m vand i havneindløbet, men der var reelt  6 m, og der lå også langt større sejlbåde end vores i havnen. Vi fik aldrig svar på vores Navily request, men blev venligt modtaget af en ikke engelsktalende havnemester. Vi fik en langskibsplads lige ved siden af diesel/benzinstanderne – kunne nok ha’ fået en anden, men her var det let at få Chico til og fra borde.

Havnen, der ligger ved floden Orb’s udmunding, er lille og overskuelig, helt klart mest for lokale, bl.a. med sejlerskoler og uden mange – om nogen, deciderede gæstepladser.

En glædelig overraskelse var den næsten helt nye bade/toiletbygning, at der ikke var varmt vand i bruseren på herresiden var så en anden sag. Men det siges jo at være godt med kolde afvaskninger… Vi ankom søndag eftermiddag, og byen var da absolut ikke så stille fredelig som forventet. Der var høj musik, mennesker over alt og åbne butikker og boder med alt muligt skrammel, og det grimmeste tøj, man ku’ tænke sig, hang og flagrede overalt. Der var sågar rullet en lang skrigrød løber ud på hovedstrøget ned mod promenaden, hvor en art dickjockey lod sin fæle musik gjalde ud over hele området.

Som vi før har oplevet i Frankrig, var det helt umuligt at få noget spiseligt serveret udover is, da klokken var over to, så vi pakkede badetøjet og gik ned mod den store næsten tomme strand. Her fandt vi vor redning, en åben strandbiks, hvor vi delte en dejlig såkaldt havsalat.

Bagefter lagde vi os lidt ned på stranden og nød solen, men beholdt tøjet på. Det var faktisk så køligt, at jeg sprang badeturen over i forventning om lidt lunere vejr den næste dag. Vi gik tilbage til båden af en anden vej, og blev mødt af samme vandrende og isspisende menneskemasser. Mellem alle de skrækkelige boder var der pludselig en med oste – og med en meget sød ung pige som gavmildt delte smagsprøver ud. Vi endte med at købe det dyreste stykke ost ever, inclusive 2 € rabat, for 14 €. Den var så virkelig også en lækker , smagfuld sag lavet på en blanding af fåre- og gedemælk. Klart bedst til rødvin! Der var også et lidt mere roligt område, hvor man kunne få/smage , forskellige østers/skaldyrsanretninger, men det var vi ikke lige i humør til på det tidspunkt. Så vi gik hjem til Chico og blev der resten af aftenen. Det var, inden vinden lagde sig, så køligt, at Erik luftede tanken om at sætte coctailteltet op, hvilket dog blev pure afvist. Aftenen og natten forløb ganske roligt, bortset fra nogle gnavent rappende ænder.

19/9 Morgenen var stille, ingen vind og ingen larm fra hverken mennesker eller biler. Et fredeligt sted, lidt ligesom at være i en dansk havn en halvkølig sommermorgen. I dag skulle der dog gøres alvor af mit måske sidste havbad i år, så jeg slæbte Erik med over på stranden, da solen havde fået lidt mere magt. Det var heldigvis noget varmere i dag, så jeg fik en svømmetur, mens min bodyguard sad på stranden.

Vores udmærkede strandbiks var i dag ved at blive skilt ad og pakket fuldstændig sammen. Endnu et tegn på at sommeren og sæsonen går på hæld.  Men vandet er altså stadig godt 25 grader varmt, så ingen grund til at klage.

Bagefter gik vi lidt væk fra hovedstrøgene. Der er rigtig mange små stræder mellem de ældre lave bebyggelser, nogle med små haver.

Det er nu et udpræget sommerhusområde, hvor en stor del af de fastboende nok tidligere har været eller er fiskere.

Mange lejer dele af deres boliger ud i sommermånederne. På den måde minder byen lidt om Marstal, en tanke vi begge fik.

Vi sluttede eftermiddagen af med en tur langs floden med Chico.