12-14/9 2022 Gruissan 1.del – lidt i mol

12/9 Dagen oprandt uden det lovede tordenvejr, det var dog lidt regnvejr, men vinden moderat. Så vi tænkte, at det var bedst at komme afsted mod Gruissan i en fart, inden det evt. dårlige vejr kom. I mange af de  sydfranske havne langs den flade kyst, ligger man ofte så langt fra havet oppe af en kanal, at man slet ikke kan se det, endsige høre det. Så først da vi stak næsen udenfor kanalmundingen, kunne vi godt se, at havet var noget mere uroligt end dagen inden, men ikke værre end at vi fortsatte. Det blev en hoppetur i pænt store bølger og med vinden i næsen. Erik havde bundet  cyklerne fast på fordækket, så vi havde kun storsejlet med et reb i og motoren til rådighed. Det mest ubehagelige var de sorte tordenskyer vi havde lige bag os.

Det gik dog fint nok, men de 17 sømil føltes alligevel rigeligt lange, så vi var alle glade, da vi sejlede gennem  den ret smalle kanalmunding.

Den var forøvrigt lidt af en udfordring med lavt vand og vinden ind lige bagfra. (Især fordi roret hoppede op,fordi vi fik for meget fart på. )Men vi kom sikkert ind og fik en god plads langt inde i havnen i læ for såvel bølger som vind.

Da der den næste lange tid er lovet tidvis meget kraftig vind, har vi planlagt at ligge her en uges tid – og til en absolut rimelig pris. Erik vil så tage toget til Barcelona/Badalona og hente bilen, der snart har stået der en måneds tid. 

I august på vej ned til Badalona med Folke havde vi den sidste overnatning netop i Gruissan, som har en autocamperplads lige optil havnen, så vi vidste, hvad vi sejlede ind til her. Men at her, på en gråvejrsmandag i september, i modsætning til for en måned siden, er så mennesketomt, var alligevel lidt overraskende.

13/9 

Vi nød en rolig formiddag i båden uden at tjekke vejrudsigter. Vi kender jo området fra sidst og føler os allerede ret hjemme her. Der er et lille epicerie, købmandsbutik, lige i nærheden som blandt mange andre fornødenheder har gode flutes og croissanter. Vi kan se, at der på vores bro er mange fastliggere, der bor permanent i deres både. Og mange af dem har hunde, Chico kender allerede vores nabo Upsi, vores genbo Max og Elix en jævnaldrende tæve af ubestemmelig race lidt længere henne af broen. Vores nabobåd har også tre ænder og en enkelt gås, eller fodrer og vander dem i hvert fald. Ret hyggeligt – selv om alle vist ikke er helt enige i dette.

En af gangene Elix’ far” kom forbi vores båd, tog han fat i vores dannebrog og spurgte hvilket land, vi kom fra. Først sagde vi “Langt nordfra”, men han var helt blank. Så sagde vi “ Fra Danmark” “ Nåh ja, Stockholm” udbrød han begejstret. “ Neej, København” svarede vi. “Åhr ja”, så var der ligesom noget, der dæmrede, “ Cykling, cykling, Tour de France!” “ Nemlig” svarede vi. Og så var det på plads.

Over middag tog vi på en lille cykeludflugt gennem et fladt, ret uoverskueligt område. Vi cyklede dels langs kanaler og dels langs en koloenorm strand med et ligeså koloenormt boligkvarter med ensartede huse i gråliggrumsede farver.

Alle husene var toetagers og stod på pæle, antageligt mere pga risiko for oversvømmelser end for at bedre udsigten. Ikke et sted det ville være nemt at finde hjem i i en salig brandert. Målet var indsejlingen til kanalen, der fører ind til havnen 5 km væk. Her lå en speciel restaurant, La Perle de Gruissan, et sted hvor man kan købe/smage alskens skaldyr og fisk. Stedet var meget rustikt og med en unik beliggenhed.

Vi nøjedes dog med at nyde synet af de dyre lækkerier bl.a. kæmperejer, hummere og krabber og fik i stedet to gange “moules frites”. Og udsigten var jo ad libitum.

Det meste af aftenen blev brugt på at planlægge Eriks tur til Badalona for at hente Folke i marinaen der. Det er altid lidt af et, små stressende, cirkus at få bus- og togtider til at passe sammen. Togene, som afgår fra Narbonne, var urimeligt dyre, nær 80 €. Heldigvis faldt Erik over BlaBlaCar, hvor han for små  20€ kunne komme med en ung fyr, Tristan, i hans Clio fra Narbonne til Barcelona kl. 11 næste dag. Og bussen til Narbonne afgår lige uden for havnen. Så nu prøver vi (Erik) det og håber det bedste. Hunde er jo ikke velkomne i de offentlige trafikmidler, så jeg bliver som sædvanlig på båden og passer Chico.

14/9

Vi fik en lidt urolig nat, først generede af en voldsom luftfugtighed, 85%. Alt tøj føltes vådt og klistrede til kroppen, og stakkels Chico hev efter vejret. Siden kom der også regn og torden, det er der åbenbart altid, når Erik skal af sted på sine “hente bil ture”. Klokken 9 fulgte Chico og jeg ham til bussen og vinkede farvel. Bagefter var Chico nu alligevel meget i tvivl om, hvor Erik mon var blevet af, og skruede alle fire poter i asfalten en god stund, mens hans så sig lidt forvirret omkring, inden vi kunne gå videre. Mens Chico sov sin lange formiddags/eftermiddagssøvn var jeg oppe og sondere terrænet bag havnen, hvor selve den lille by, nærmest en landsby, Gruissan ligger. Der var vældig hyggeligt med smalle gader, en fin kirke med byens vartegn et gammelt forsvarstårn lige bagved, så der må Erik med over i morgen.

Klokken halv otte var Erik hjemme igen efter sin dagsudflugt, som heldigvis gik som den skulle. Han nåede endda inden om Mercadona i Badalona og købte stort i det store, gode og billige ( i al fald i forhold til franske priser) supermarked.