10-12/9 2022 Banyuls-sur-Mer og Leucate – to absolutte modsætninger

10/9 Banyuls-sur- Mer

I dag kom vi så efter en fredelig solrig sejlads langs den flotte, flotte kyst til Frankrig.

For ikke at udsætte os for et kulturchok havde vi valgt en nærliggende havn i den katalanske del af Frankrig, som forventet lå i en hyggelig by. Farvenuancerne i den gamle by, der klatrede op af det skrånende terræn, var i varme gule, okker, rosa eller andre varme farver og ikke over i det hvidlige, som man ofte ser det i Spanien.

Vi var en tur nede på den nærliggende strand, som var meget stenet, men vandet var fint.

Promenaden var vældig hyggelig med masser af typiske farverige franske blomsterbede og mange interessante skulpturer.

Om aftenen ville vi ha’ spist i et bretonsk creperi, men de havde desværre ferielukket, så det blev til en pizza i en af byens mange smalle gyder, hvor der var dækket op udenfor i den lune aften til lørdagens mange gæster. Det var nogle rigtig gode pizzaer, men måske er vi blevet nogle svagspisere, for ingen af os kunne spise op, men fik som flere andre resten med hjem i en pizzabakke. 

11/9 Leucate

Ud på formiddagen sejlede vi videre mod Leucate 23 sømil borte, atter i moderat modvind, men en dejlig tur, hvor vi undervejs satte det sidste af gårsdagens pizzaer til livs. Sidste år gjorde vi frokost/badeholdt i Leucate på hjemturen i Folke.

Det er et ret pænt og også mondænt feriested, men i år nåede vi kun ind i den kæmpestore Marina. Vi lå meget smukt, men også vindudsat og langskibs på en ventemole i den yderste del af havnen lige ud til den ret lange kanal, der fører ind til havnen. Næsten lige som at ligge for anker.

Det var ud på eftermiddagen, lidt blæsende og efterhånden også overskyet, så efter at ha’ gået den ret lange tur over til havnekontoret og tilbage igen, holdt vi os i båden. Der var langt til strand, restauranter og butikker, også for de tobenede. Opholdets største oplevelse var en kæmpe toldbåd, der med sin dusinstore m/k-besætning, glade og muntre kom ind og lagde sig lige over for os. Og så de store hvidviolette gopler, Rhizotoma, lungegopler, som der var rigtig mange af i havnebassinet. De findes også i Danmark, især langs Jyllands vestkyst. Er vist kun lidt ”brandfarlige”.

Jeg var nu nok mest optaget af vejrudsigten, som den følgende dag lovede, eller nærmere truede med både modvind, regn og torden. Lidt for meget af det gode for mine sarte nerver. Hvornår ville det være bedst at sejle m.h.t. bølger, vind og torden? Ligge over kunne der ikke være tale om, for vejret blev efter sigende kun værre de følgende dage, og så var det i al fald ikke her, man havde lyst til at ligge. Også Chico var helt utidig. Det er som om, han kan registrere tordenvejr på lang, lang afstand. Så Chico og jeg, vi forstår hinananden, mens Erik ( heldigvis) tager dårlige vejrudsigter mere roligt.