Canet d’en Berenquet – aquí vamos

24-25/6 2022 Canet d‘en Berenquer- et herligt rekreativt sted

24/6 Pga af formiddagens mange praktiske gøremål kom vi noget senere af sted, end kaptajnen havde ønsket. Vi lagde dog ud i stille vejr, og nød også sejladsen efterhånden som der kom mere vind i sejlene. Det skulle dog eftervejrudsigten blive ret så blæsende ud på eftermiddagen fra øst, og det holdt stik. Halvanden  time fra havn var vi kommet over 10 m/s, og jeg antydede  over for styrmanden, at det måske var tid til tage et reb i storsejlet. Som sagt så gjort og det var godt, for vi kom hurtigt over de 12 m/s i stødene, som der var mange af, og da søen var på tværs af vinden, rullede båden en del til trods for forsejlet. En frisk tur, hvor vi var over 7 knob, men også dejligt at få at vide, at vi var velkomne i den ret lille havn, og at der ville stå to marinero’er og tage i mod os. Vi strøg i fulde fart gennem det lave vand og ind gennem havnehullet, hvor Erik vendte båden på en tallerken, fik storsejlet ned og bakkede let og elegant båden ind langs den anviste flydefinger. Men der skulle fortøjes godt og grundigt for at holde styr på båden i vinden, der kom lidt over 14m/s og først løjede hen af aftenen. 

Det var ellers et rigtigt hyggeligt sted med næsten udelukkende fastliggere, mange af de små “kasketbåde”, men også større lystfartøjer (sejl/motor). Vi lå ved siden af en spritny stor og meget sej motorbåd, som de to utrolig flinke marinero’er gjorde alt, hvad de kunne for at fortøje bedre for at undgå skader på den dyre båd. Men de var bestemt ikke særlig kyndige ud i den kunst, så til sidst, da båden var baldret ind i broen og fået skadet et hjørne, blandede Erik sig og fik (til deres store taknemmelighed) sikret båden mod yderligere skader.

Der lå en hyggelig – og fyldt restaurant i havnen, men vi var desværre for sent på den til frokost. I stedet vi delte to empenadas, vi ikke lige syntes, vi havde overskud til at spise under den just overståede sejlads, og siden gik vi over til den flotte strand ved siden af havnen. Her var der rimelig læ for bølger, så man kunne sagtens bade.

Og bagefter fik vi turens første rigtige drinks, to dejlige mojitos, indtaget i baren bag ved restauranten. Dem skulle vi ha’ haft i havnen  i Valencia, da Erik vendte hjem fra Cartagena med bilen – uden sin cykel. Men da alkohol jo ikke bør anvendes til at drukne ens sorger, blev det ikke til noget den aften.

Aftenen blev efterhånden stille og rolig, så vi kunne sidde og nyde udsigen ud af havnehullet fra vores lidt udsatte gæsteplads.

25/6  Denne weekend blev der afholdt en lokal regatta, som vi kunne følge fra en udsigtspost på molen.

Og Erik trådte endnu en gang til som fortøjningsekspert, denne gang over for ejerne til den beskadigede fine motorbåd, som nu var blevet flyttet til en lidt mindre udsat plads. De  havde heller ikke megen viden om fortøjning, men båden endte da med et par spring og to krydsfortøjninger. De havde set vores flyvende ankomst dagen inden og Eriks supertillægning, så de sugede taknemmeligt til sig af hans guldkorn…

I dag var vi heldige at få et bord til frokost på klubrestauranten. Spaniolerne elsker at spise frokost ude lørdag/søndage, så der var, ud over at nyde den gode mad,  nok at se på. Også tjenerne, en flok sortklædte ferme mænd var værd at iagttage.

Senere vandrede vi med Chico ud langs den lange promenade med palmer og nerier, badede og slappede senere af i cockpittet.

Til den anden side var der en hundestrand og en lang mindre friseret sti, hvor hundeluftere og joggere lod til at have fortrinsret.

På alle måder et rigtig rart og afslappende sted at være oven på det lidt besværlige storbyliv – især når man nu kun havde én cykel.