Denia og farvel til Cala’en

13-16/6 2022 DENIA

Efter en sidste afkøling slap vi ankerbøjen og sejlede mod Denia. Undervejs passerede vi det imponerende 175 m lodret høje Cabo de San Antonio i 4-5 m/s sydlig vind. Kort efter friskede vinden dog hurtigt betydeligt op. Vi havde spilet forsejl og fuldt storsejl, men da vi kom op på de 10 m/s, blev forsejlet halet ind. Da vi hastigt nærmede os Denia’s havn, undlod vi at rebe. Ti minutter senere lod vi storsejlet falde og sejlede ind i havnen, nu var vi oppe på 10-12 m/s som snart øgede til 14 m/s. Når man sejler med vinden, føles det jo ikke af så meget. Det, der måske generede os lidt, var at der kun var varslet max. 10 m/s og først langt senere på dagen. Endnu en gang var der to havne, og den billigste iflg. Navily ville ikke have os, så vi havnede så at sige i Marina de Denia til 42€ pr. nat. Efter et par dage på lidt smalkost og lidt rystede over, at det faktisk stadig godt kunne blæse på Middelhavet, satte vi os på det nærmeste og hyggelige spisested langs havnefronten og fik en fin, men moderat frokostmenu i den store og næsten for flotte marina; bagefter holdt vi en tiltrængt siesta på langs i Skærsilden, mens vinden peb i master og vanter.

Ud på aftenen, da temperaturen var faldet noget, fandt Erik sin cykel frem og tog op og købte lidt flutes og noget til morgenmad. Marinaen, som er gigastor ligger et stykke fra byen, så det er godt med cyklerne.

TIRSDAG 14/6. I dag har vi begge været på cykeltur til den nordlige del af byen. Her er en tredje mindre og lidt billigere havn, Marina de Portet, som vi nok flytter over til i morgen. Her er endda en lille hundestrand – den første vi er stødt på i år. Ud for denne strand var der også kitesurfere og andre former for vand/vindakrobatik. Så her slog vi os ned på en lille biks og så på henholdsvis hunde og surfere.

Igen i dag blev det reelt blæsevejr lidt ud på eftermiddagen, så man skal vist sejle ud lidt tidligere, end vi ofte gør. På hjemvejen cyklede vi gennem den gamle charmerende bydel, som ligger tæt på El Portet havnen.

ONSDAG 15/6 flyttede vi som tænkt havn og ligger nu de næste to dage på en rigtig god plads yderst på en bro med udsigt til bjergene, den gamle by og med resterne af et gammelt slot lige overfor os. Slottet har oprindeligt været en form for fæstningsanlæg, senere blev det beordret nedrevet, men blev så undervejs overtaget af private, der dyrkede druer og producerede rosiner på stedet. Nu er det så byens topattraktion og under restaurering.

Vi må med skam melde, at vi IKKE var oppe og nyde udsigten der oppe fra – heden og måske også alderen trykker… Så vi har ikke været særlig aktive, men vi cyklede en tur og fandt et hyggeligt sted at få frokost uden for byen bagved klitterne og stedets lange, fine sandstrand. Bagefter var jeg nede og bade. Erik er mest til at bade fra båden – eller slet ikke… Men vi syntes begge, at det var skønt at ligge lidt på stranden med blæsten i håret. Senere havde vi Chico med ned til hundestranden lige bag ved havnen. Han syntes, at det var interessant med alle de mange hunde i alle størrelser, men han var meget forsigtig med ikke at gå for langt ud, soppede faktisk kun, selv om der var fin sandbund og ingen bølger.

TORSDAG 16/6 Efter en temperaturmæssig “hot” nat stod vi op til en ikke mindre hed dag. Efter at ha’ luftet skibshunden ved stranden fortsatte vi op i byen og fandt et tiltalende sted at få morgenmad i et delvist udendørs streetmarked. Kaffe, et glas friskpresset juice og en croissant – og vand til Chico. Bagefter cyklede Erik op til en bådudstyrsbutik og fik ombyttet en tom gasbeholder til en fyldt. Så trist pludselig at løbe tør midt i madlavningen, når man ligger på en ellers skøn ankerplads. De følgende par timer krøb vi i skjul i bunden af båden med ventilatoren tændt. Jeg morede mig med Skærsildbloggen, og Erik var også på “kontoret”. 

Først ved tretiden hoppede vi på cyklerne og kørte lidt sydpå ud af byen langs stranden. Nu ud på eftermiddagen blæste det vanen tro godt igen. Herligt. Vi spiste lidt og (for en gangs skyld) også ret dårligt på en strandcafé, badede og solede os lidt – og kiggede på andre folk. Så hidtil en stille og ikke videre begivenhedsrig dag.

Aftenen blev lidt anderledes end planlagt, idet Erik havde en fornemmelse af, at en blærebetændelse var under opsejling (ha), noget ingen af os ellers er tilbøjelige til at få – undtagen når vi er ude at sejle, og det er ikke spor rart. Da weekenden nærmede sig, turde selv Erik ikke bare se tiden an, men fik af havnekontoret anvist et nærliggende sygehus, 8 km væk, som han klokken 18 så cyklede ud til.

Flot sygehus, flinkt personale, men mange patienter hvoraf mange var tydeligt dårlige – så laaang ventetid på alt. Ved midnatstid vendte Erik så endelig hjem, med en pizza på bagagebæreren og et godt råd om at drikke (endnu) mere og evt. tage nogle panodiler. Der var, sådan set heldigvis, ingen tegn på infektion. Det er åbenbart bare svært at holde væskebalancen oppe,  når det er så varmt, selv om vi synes, at vi drikker og drikker, mest vand, hele tiden….