SKØNNE CALA SARDINERA

11-13/6 Cala Sardinera 

Vi havde fra et engelsk par Paula og John , som vi traf sidste sommer, fået et tip om en god ankerplads i Cala Sardinera lidt længere nord på. De boede faktisk selv i området. Så efter en indkøbstur, sagde vi farvel til Altea og sejlede ud i endnu en solskinsdag med lette sydlige vinde. Langs en dramatisk klippekyst nåede vi sidst på eftermiddagen rundt om Cabo de la Nao og snart efter frem til ankerbugten, som var perfekt hvad vejr og vind angik.

Vi var dog ikke de eneste, der denne steghede  lørdag  havde fundet vej hertil. Smækre unge piger dansede på dækket til vild diskomusik på mere end en motorbåd og de unge fyre hujede opmuntrende.

Til gengæld grinede de godt af os, der iført redningsveste sejlede i land med Chico i vores nødtørftigt lappede gamle gummibåd. De næste gange slækkede vi dog lidt på sikkerheden, så det kun var Chico, der blev tvangsindlagt til vesten. Han er nu både dygtig og glad for at sejle i gummibåd – bare nogen gange lidt for ivrig, når han skal til og fra den. Faktisk var der tilmed lagt fine nye, gratis bøjer ud, hvilket gjorde det hele meget lettere. Og for ikke at beskadige havbunden var ankring ikke tilladt.

Hen under aften sejlede de fleste, især de mindre motorbåde dog væk, så vi var nok kun fem-seks både tilbage, der overnattede.

Det var så dejligt at ligge her, så vi tog en dag og overnatning mere. Allerede søndagen var mere stilfærdig, og for det mere modne segment – søndagsfrokost m.m. Men gys – badevandet var her kun 23,8 grader og det er koldt, når man er blevet vant til små 30 grader, men klart mere forfriskende.

Mandag formiddag, inden det blev alt for varmt, fik vi (-Chico) gået en tur ad fine stier op i højderne med mange breathtaking wiews.