ALTEA x 3

8-10/6 2022 Altea

På trods af alle La Vila Joiosa’s herligheder sejlede vi dog videre omkring middagstid. Måske er vi blevet lidt rastløse, men vi regner med at blive tre dage i næste havn Altea, et sted vi også havde hørt godt om. Undervejs passerede vi Benidorm, hvor alt lader til at være højhuse, ja nærmest skyskrabere, som er kilet ind mellem kystens dramatiske klipper. Kunne ha’ været Dubai eller New York.

Sidst på eftermiddagen nåede vi frem og fik anvist en plads i havnen. Vi følte straks, at der var en god atmosfære med mange lokale bådejere, der var i gang med klargøring af deres både. Og det var ikke en kæmpestor Marina. Så heller ikke her så vi mange gæstesejlere – ikke at det gør noget. Noget andet rart og lidt festligt  var, at vi ved ankomsten blev budt to glas cava i den nydelige restaurant tilhørende sejlklubben. Man var hurtigt ude af havneområdet, og vi kunne gå små ture med Chico langs kysten på et bredt bilfrit fortov, faktisk den halve vejbane. Her var også en lille stenstrand, med livredder samt en strandbar drevet af et par unge fyre. Her kunne Erik sidde med Chico og en øl, mens jeg badede. Og jeg ku’ få en kop café con leche efter dyppet. På den anden side af havnen lå den nyere del af byen langs en lang stenstrand og bag til oppe i højden lå den gamle bydel.

9/6 Dagen efter fandt vi  cyklerne frem, og cyklede så langt vi kunne og forsatte til fods op af stejle gader i den smukke gamle by til den fine kirke med kuplet blankglaseret tegltag, der kunne ses viden om.

Undervejs var der mange smukke udsigter.

På kirketorvet var der flere caféer og særlig en restaurant, hvis beliggenhed og menu, vi ikke kunne modstå.

En flaske rosévin og et lækkert måltid senere tumlede vi ned gennem de små gader til vores cykler, som trillede os hjem til båden, og lidt senere tog vi en luftetur med Chico ned til den lille strand.

10/6 Vi befandt os så godt i Altea, så vi tog endnu en dag her, hvor vi atter cyklede en tur, men nu lidt mod syd. Eriks mobil var blevet totalt underlig, og i nabobyen var der en butik, der måske kunne ordne den. Og lidt bedre blev den da med en ny skærm. 

Der var mange restauranter langs kysten her.

Man støder på mange forskellige skæbner. I vores ældre og lidt forsømte nabobåd mere eller mindre boede en 75 årig kvinde tidligere læge, polsk født, tidligere hollandsk gift med en ditto læge. Efter et malerkursus i omegnen af Altea faldt hun for (og købte) et middelalderligt stenhus på toppen af et bjerg. Manden til gengæld faldt for en massør nede i byen, og så var hun pludselig en enlig, midaldrende, grædende kvinde. Nu mange år senere var hun ved at sælge huset og boede mest i båden ( når hun ikke var i sin lille lejlighed i Amsterdam). Hun havde tidligere sejlet med en ven, men også alene, men det lød til at være snart længe siden. Hun var en nydelig dame, men hukommelsen var vist ikke,  hvad den havde været, så vi fik de samme historier en del gange. Der kommer jo noget til os alle med tiden…