Skrækkelige Santa Pola?

5/6 2022 Santa Pola 

Vi havde ikke kunnet købe ind de to seneste besøgte steder, så nu var vi nødt til at få provianteret lidt, hvorfor vi sejlede mod Santa Pola, hvor alt der kunne købes for penge måtte findes. Dagen efter ville vi nemlig sejle over til en lille ø Tabarca. Der var to havne, den ene til til rimelige penge, 27 €, men ak – todo completo, så vi måtte acceptere Marina Miramar til 49 € for en nat. Havnen og faciliteterne var upåklagelige men smerteligt dyrere. Og hele havnefronten mindede om et stort udendørs Rosengårdcenter inklusive muzak – skønt hvis man er til den slags. På den anden side af havnen lå der en masse småfærger, der konkurrerede om at sejle folk over til den nærliggende ø Tabarca – og lidt længere henne en fin strand. Selve byen var pænt stor, men ret uinteressant. Et gammelt middelalder Castello havde dog overlevet som et plaster på såret.

At jeg netop i disse dage havde læst og afsluttet den prisvindende bog Blomsterdalen centreret om unge grønlænderes ekstremt høje forekomst af selvmord var måske også medvirkende til til en form for akut opstået depression. Ikke en dårlig bog, men trist, trist. Og jeg fik ikke taget et eneste foto af Santa Pola – Erik hele tre – alle af Castello’et.

Ud på aftenen hentede Erik en pizza til os oppe fra Rosengårdsfilialen så efter en dag uden stort set at ha’ spist lettede depressionen lidt. Faktisk var blomsterbeplantningen i havneområdet både ret pæn og velholdt…