Videre mod Agua Dulce 4/9 -7/9 2021

Videre mod Agua Dulce 4/9 -7/9 2021

Lørdag 4/9

Også i dag kunne vi sejle for sejl, omend der skulle krydses lidt. Bølgerne indbød ikke til badning fra båden. Vi havde bestilt plads i AguaDulce, hvis klippeomkransede havn vi nærmede os ved 17-tiden. Havnepersonalet var vældig flinkt, selv om kun én yngre fyr kunne engelsk. Også han rådede os til at undgå Cabo de Gata i østenvind, så vi kommer nok til at ligge et par dage her – men ikke det værste sted.

Nydelig havn
Med imposant beliggenhed
Her lå vi fint, men varmt

Vi fik atter anvist en plads helt inde i bunden af havnen, hvor de små pladser ofte er, og op til værftet. Det var uhyggeligt varmt på land, så Erik fiskede cyklerne op af kistebænken, så vi let kunne komme over til stranden 1 km væk i den anden ende af den langstrakte havn. Vi nåede lige akkurat at få en tiltrængt svømmetur i dejlig klart vand, inden solen forsvandt – bag et højhus.

Højt op

Det er en virkelig dramatisk klippevæg, vi har her lige bag os på vores havneplads. To steder er der opsat fine katteboliger, og der er vand og tørfoder i rigelige mængder. Kattene, især en af dem, er ikke særlig sky, og da vi sad i båden og var ved at stege fisk, var vi meget tæt på at få besøg af en nydelig kat, der var gået ombord i vores tomme nabobåd. Efter aftensmaden gik jeg op med skindresterne til fodringsstedet med samme kat, med halen lige i vejret, tæt efter mig. Erik turde knap ha’ forlugen åben om natten, fordi jeg havde omdøbt den til kattelemmen… Konsekvensen var, at vi var ved at dø af varme. Men udover en del hidsig mjaven hørte vi faktisk også lyden af kattepoter på dækket i den mørke nat.

Søndag 5/9 Cykeltur vestpå

Ud på formiddagen cyklede vi over til byen og videre vestpå langs stranden. Godt vejr på en søndag er noget der kan lokke spaniolerne af huse. Stranden var plastret til med badegæster og parasoller. Ved frokosttid samles store grupper, familie og/eller venner og spiser deres medbragte mad under intermistisk opsatte telte og livlig palaveren.


Vi cyklede langs en grussti helt tæt på vandet, hvor der stedvis var langsom trafik af parkerende biler. Kysten bagtil er stort set bebygget overalt men kun med ret lave huse. Et sted var der nogen særlig fine små rækkehuse uden biltrafik foran, og der var et til leje, som vi stoppede op over for. Straks kom en mand fra nabohuset farende ud. Hvis vi ønskede at leje, var hans hus MEGET bedre og helt ny renoveret. Mario, som han hed, inviterede os indenfor. Det var faktisk et rigtig fint hus med total havudsigt og med plads til 4-max. 6 personer, og det kunne lejes for KUN 700€ om ugen – vist nok. Vi fik mail og det hele med.

Marios feriebolig

Vi badede undervejs, når luften er omkring de 40 og vandet 30, kommer selv Erik i! Det blæste godt nok noget op fra øst, men ikke så meget at at det lod til at ha’ været et problem at runde Capo det Gata. Men nu var vi nok nødt til at vente til tidligst onsdag med at sejle videre.

Det var for varmt til at tænke på at spise, så vi fik et par alkoholfrie øl på en strandbar på vejen hjemad i stedet.

Mandag 6/9 Cykeltur til Almeria

Til morgen stadig ikke voldsomt meget vind eller overskyet som lovet. Vi beslutter at cykle til Almeria i stedet for at tage bussen. Erik, som hader busser, mente at kunne se, at der var afmærket cykelsti de 12 km langs kysten. Så fint nok – på med cykelhjelmene.

Erik Nyrup-Nielsen?

Disse viste sig at kunne være nyttige, dels fordi ruten gik langs den stejle klippevæg, som var forsynet med “ståltrådshårnet” for at opfange nedfaldende klippestumper, dels fordi den såkaldte cykelsti var et smalt stykke asfalt kun adskilt fra den øvrige intense trafik af en hvid stribe maling. Jeg var skrækslagen i starten. Bilerne kørte dog pænt uden om os, og alt gik godt.

Et oplagt sted at cykle

Hvor der var tunneller, var der nedkørsler til havet, som vi tog. Bl.a. kom vi da forbi “Divers Hotel”, og der var megen forskellig vandaktivitet langs stranden.

“Sportsstranden” – Almeria ses langt ude til venstre

Vi har for mange år siden besøgt Almeria og så da borgen Alzabeka, så vi koncentrerede os om selve byen denne gang. Der var faktisk en del fine cykelstier i byen – heldigvis. At gå rundt i den stegende hede havde været fælt. Vi var forbi domkirken og Plaza Vieja og indsnusede byens atmosfære.

Domkirken næsten i sin helhed
En anden smuk, skyggerig plads


Vi endte nede ved lystbådehavnen, der som forventet ikke var særlig spændende eller imødekommende – mest for fastliggere. Videre mod mod øst var der nyere højhuse og en lang, lang strand med få mennesker. Vi var så overophedede, at vi nærmest vaklede ud i de nu efterhånden pænt store bølger for at blive afkølede. Vi var stadig ikke sultne, men da vi nu næsten ikke havde spist i over et døgn tænkte vi, at det nok var klogt at få lidt indenbords inden hjemturen. Vi havnede i “ Onkel Toms Hytte” et meget søgt sted vist nok mest for medlemmer af den lokale fodboldklub. Fem stjerner for stedet og stemningen og maden var OK og så rigelig, at der røg lidt kød ned i en “kattepose”.

Også hjemturen gik fint, selvom selv Erik var lidt forarget over, at nogen kunne betegne det, vi kørte på for en cykelsti.

Tag mig med !!!!

Da jeg hjemme på båden stod og var ved at skære kødet til kattene i små tern, stak der pludselig et mjavende hoved ind af køkkenvinduet. Vi gennede den dog ud af båden. Selv om vi er glade for katte, går det jo ikke med en blind passager. Så den måtte vente til den senere, sammen med en anden mis, blev fodret oppe på madstedet. Det lille kattehoved fik mig til at tænke på et indlæg, jeg fornylig så fra Grønland. Her stod en kok i sin kabys på et fiskerfartøj, og pludselig stak en isbjørn hovedet ind af et koøje lige over hans hoved. Han blev noget forskrækket, og hans makker havde sit hyr med bl.a skræmmeskud for at få jaget bamsen ned fra båden. Her behøvede Erik bare at sige sch…

Aftenstemning – før blæsevejret

I løbet af aftenen og natten tiltog vinden yderligere og håndklæder, hynder og solsejl blev taget ind. Hvorefter det holdt helt op med at blæse nærmest på et splitsekund, og vi kunne sove roligt videre.

Tirsdag 7/9 Dasedag

Sen opvågning og morgenmad. Erik ind til “byen” for at ordne noget med et telefonkort, så vi kan opretholde kontakten med civilisationen. Vejret var endnu ikke, med den vedvarende østenvind, gunstig mhp at fortsætte rundt om Cabo de Gata, så vi cyklede ind for at fordrive tiden med en frokost ved en strandbar, men i stedet havnede vi ved en hyggelig restaurant uden for den mest udtalte turistzone på restaurante la Concha, hvor vi under nogle store skyggegivende træer fik dagens menu sammen med en masse andre spanioler. Som bonus var der tilmed havudsigt for enden af en smal stejl vej. Så ud over at spise de tre retter mad, var der nok at se på.

Derefter badning, iskaffe på en strandbar, lidt indkøb, tilbage i båden, drønvarmt – så alt i alt en “hård” dag.

Udtalt driverliv

De store dekorative bjergmasser tæt på havnen virker desværre som en art meget effektiv pizzasten – hele natten igennem. Så ofte op og tage koldt brusebad for at sænke kropstemperaturen bare lidt. Erik har faktisk sovet en del af natten i cockpittet de seneste nætter, og så har jeg kunnet placere mig midt under den åbne luge, hvor en velkommen let svalende brise af og til sneg sig ned til mig – men ingen katte…

I morgen bliver det endelig Cabo de Gata…


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: