12-14.09/19 FORLØBIGT? FARVEL TIL LAGOS – OG SÅ ER DET ALVOR!
Efter en sen morgenmad og lidt indkøb var Erik ovre og se, om han måske kunne hjælpe med at få Emblas påhængsmotor til at fungere bedre. Det var vist ikke helt let. I mens var jeg oppe under bruseren i de gode baderum, nu hvor der forestår nogle dage for anker. Vi har næsten ikke spist nogen is denne sommer, men som frokost gik vi idag op, og flottede os med en is med én kugle til hver, på den fine italienske isbar i marinaen. ( Ellers plejer vi, mådeholdne som vi er, at dele en is med én kugle).
Derefter tog vi ud af havnen i den lette sydlige vind, hvor vi som så ofte før mødte et fartøj som dette:
Turen var kort, kun 5 sømil, så vi daskede langsomt af sted for sejl, inden vi gik ind med højvandet og lagde os for anker i Rio Alvor tæt på byen Alvor. Stedet er et smukt og søgt ankersted, men ikke alle vover sig her ind. Modsat så mange andre havde vi ingen problemer med grundstødninger eller andet i det lave vand, men vi er jo også kun en lille båd og så endda med sænkekøl. Vi havde over 4 m vand hele tiden.
Her er kønt og fredeligt, men med en del andre ankerliggende både, som man må forsøge ikke at komme i karambolage med. Bortset fra efterveerne af de både som haster forbi i den nærliggende sejlrende, skulle der ikke være risiko for dønninger her. Vi ligger lige ved siden af en tysk stålbåd Big Foot, som vi så flere gange i starten af vores togt i Galicien og ved Ciesøerne.
Natten forløb uden problemer, bortset fra at vi jævnligt var oppe og tjekke, hvor tæt vi kom på hinanden. Vind og strøm skiftede i et væk og vores nærmeste nabo Big Foot, som er tung og langkølet, reagerede lidt anderledes herpå end de øvrige både.
Den næste dag sejlede vi ind til Alvor i gummibåden og gik en tur ud på det fint anlagte gangbro stisystem, der er anlagt gennem det lavvandede “vadehavsområde” med mange forskellige fuglearter m.m.
Vi kom ud til den flotte og ikke overrendte strand, hvor vi begge badede.
Bagefter var Erik lige ude og flytte vores båd lidt tættere på kysten, for at undgå at ramle ind i Big Foot. Imens blev jeg i land og fotograferede lidt og iagttog folkelivet.
Den lille by Alvor er om muligt endnu mere invaderet af englændere end Lagos, og der kom en umiskendelig duft? af bacon og baked beans fra mange af cafeerne. Men bort set fra dette er her rart. Den nordlige del af Portugal var til gengæld vældig besøgt af franskmænd, og mange portugisere talte næsten, i vores ører, flydende fransk.
Inden vi gik en tur i byen, fandt vi et hyggeligt og ikke dyrt sted at få en omgang sardiner og muslinger. Den flinke tjener fortalte, at det var den sidste uge i denne sæson, at de havde sardiner, så det var jo bare om at slå til.
Tilbage på Skærsilden fik vi bestilt hjembilletter til den 25.09 fra Faro til København med overnatning i Bordeaux – lidt specielt, men billigt. Og for min far var det dagens store og gode nyhed, at der nu var en dato for vores tilbagevenden inden for en overskuelig tid.
Lidt senere fik vi besøg af Steffie og Jörg fra BigFoot og lavede et lille sammenskudsgilde. Det viste sig, at vi faktisk havde mødt og talt kortvarigt med hinanden i Muros sidste sensommer. De havde overvintret nær Vigo, og har i det hele taget sejlet meget lige som os med korte kystnære ture. Og de havde også truffet Ute og Hartmut fra Pipoca flere gange, både i år og forforige år. Næsten som en stor familie.
Vi talte også om, hvor det ville være godt at lade båden ligge over vinteren, og Jörg nævnte, at Albufeira kunne være en mulighed, havnen var godt beskyttet og ikke dyr. Det ville vi undersøge nærmere – måske allerede næste dag.