02-03.09/19 SINES

SINES 2. september

Vi havde i en anden dansk bådblog ( SU-PER’s) læst, at der var en god spadseretur over til en flot strand nord for byen, så der ville vi over. Først gik vi langs strandpromenaden hen til den stejle trappe op til byen, hvor der var en flot udsigt over havneområdet.

Vi gik lidt rundt i den fredelige by og betragtede borgen og statuen af Vasco da Gama 1489-1524. Han blev født i Sines, men efter kort tid som vicekonge af Indien døde han Juleaften 1524 i Goa af malaria efter flere togter syd om Afrika til Indien.

Vi gik videre gennem udkanten af byen og kom via nogle større veje ud til nordkysten. Og det var virkelig en flot strand, først med klipper og så km-vis af sand.

Men det var ikke en børnevenlig strand, der var store dønninger og heller ikke mange mennesker at se. Lige i starten af stranden kunne man snige sig ud mellem klipperne og finde nogle små mere fredelige bassiner at bade i.

Bagefter gik vi lidt længere hen af stranden, hvor vi næsten faldt over en lille slange!

Vi så også resterne af et noget større dyr – en hval.

Ved stranden hvor bilvejen endte, var der også en lille restaurant, og vi kunne se, at der efterhånden kom flere og gæster gående og kørende til, og da vi kom tilbage efter vores strandvandring, gik også vi ind i restauranten, hvor man kunne få mange interessante solide retter. Erik fik hvide bønner med en slags snegle og jeg en meget aromatisk tomatbaseret suppe krydret med frisk mynte og koriander og med store fiskestykker i. De havde også en ret med kylling tilberedt i eget blod med ris til, som man vel egentlig burde ha’ valgt. …

På tilbagevejen tog vi en lidt anden rute højere oppe over og langs kysten.

Tilbage i byen fik vi handlet lidt, og bagefter gik vi over  på bystranden, hvor vi tilfældigvis kom til at ligge ved siden af en dansk mand John, som også lå i havnen med sin ven Bjarne. Denne havde en meget stor ældre sejlbåd Anna Lovinda, som han boede fast i. De var også var på vej sydpå. Jeg kom endelig igen ud at bade, og det var ikke urimeligt koldt, utroligt nok endte det med, at både John og Erik også kom i vandet. ( Den ene ville ikke stå tilbage for den anden, tror jeg). Om aftenen kom John og Bjarne over hos os og snakkede og drak rødvin, vældig hyggeligt.

SINES 3. september

Erik fik endelig sat fire nye eger i baghjulet på sin cykel,  og han fik også lavet reb 2 til storsejlet. Tovværket hertil havde han købt for snart længe siden i Povoa de Varzím. Og jeg fik skrevet lidt blog. Hvis vi som planlagt skulle ligge for anker de næste to tre dage, skulle der atter købes ind, så det måtte vi jo gøre. Undervejs indtog vi dog en meget portugisisk frokost på en lillebitte restaurant, eller hvad man nu skulle kalde det.

Der var trækulsgrillede sardiner/kylling eller en bønneret at vælge i mellem. Det blev så sardiner, kylling og tomatsalat til deling.

Grillmesteren var knap halvanden meter høj og næppe meget under de firs. Gammelmor var i køkkenet og et noget yngre par,  antagelig søn og svigerdatter serverede m.m. Såvel den enkle mad som stemningen var i top – lidt som at indtage, ja spise byens sjæl.

Efter indkøb var vi lige ovre på stranden og køle af. Det var nu hurtigt gjort med en vandtemperatur på 17-18 grader og for Eriks vedkommende var det rigeligt at dyppe tæerne. Og så var det meningen, at vi ville være sejlet 15 sømil sydpå og gå med højvandet ind i floden ved Vila Nova De Milfontes og lægge os der over natten. Men vi var lidt for sent på den, klokken var nær 18, og det ville næsten være mørkt plus modstrøm, når vi nåede frem. I stedet lagde vi os for anker i bugten uden for havnen i den stille aften. Der lå Anna Lovinda også, og vi blev inviteret over til lidt solnedgangs vino verde. Det var godt nok en stor båd, 52 fod bygget i 79. Næsten som at komme ombord på en færge! De, Bjarne og John, ville også sejle videre næste dag, men mente at have fundet et godt sted at ankre ca. 40 sømil sydover i en bugt ved Arrifana. Der er 77 sømil fra Sines til næste rigtige havn Lagos på Algarvekysten, og den tur er lige lang nok for vores lille båd, når vi ikke så gerne vil sejle i mørke.  Så det syntes vi lød som en god ide.