31.08/19 MOD SESIMBRA
Det blæste stadigvæk ret kraftigt fra nord tidligt om morgenen , og da vejrudsigten havde meldt øgende vind sidst på dagen, ville vi gerne sejle tidligt. Først skulle vi dog ha’ diesel på, hvor vi måtte vente en halv time på, at fyren, der betjente standerne kom. Så klokken var hen ad ti, før vi kom af sted. Og så var der pludselig ingen vind, så det blev motorsejlads den første halvdel af de 27 sømil. Men vejret var ellers fint, og vi fordrev tiden med en lydbog “ Vindens skygge” en ret god spansk bog og med en ditto oplæser. Nede omkring Cabo Espichel kunne vi se ( hvad vi også havde hørt om), at vinden yderligere tog til, så Erik tog et reb i storsejlet og rullede fokken ind ( på mine anmodninger), og det kom til at passe fint.
Vi fik en god sejlads langs den flotte klippekyst mod Sesimbra. Vi havde både hørt fra andre og set i vores marine blog, at der ikke var nogen egentlige gæstepladser i havnen, og at det kunne være svært at få en plads. Derfor havde jeg allerede i Cascais ringet for at reservere en plads, men uden held, havnen var helt “full”, også selv om vores båd var så og så lille. Men vi tog nu alligevel chancen, og ellers kunne man også ligge for anker ved stranden, havde havnedamen venligt oplyst. Vel inde i havnen måtte vi opgive at lægge os ved ankomstpladsen, da der lå en stor motorbåd, men vi fandt med noget besvær en anden plads uden efterladte fortøjninger. Og så begav vi os op til receptionen med de fornødne dokumenter og al vor sammenlagte charme. Sidstnævnte syntes dog i første omgang ikke at bringe os langt over for havnens to vogtere. Vi kunne absolut ikke ligge, hvor vi havde lagt os, ejeren kunne komme hvert øjeblik! Havnen var i øvrigt komplet fuld! Hvad tænkte vi dog på? Og hvorfor havde vi ikke ringet i forvejen?… Vi valgte at holde lidt lav profil, og fremhævede bådens lidenhed, og til slut fremtryllede de to alligevel en plads, men KUN for en nat, og vi skulle være VÆK næste morgen senest kl. 9 – det blev dog opblødt til kl. 10. Bortset fra alt dette var de meget flinke – det var nok mest ejerne af pladserne, der er lidt besværlige. Havnen ligger fint omgivet af grønne højdedrag, et af dem med en borg på toppen. I havnen blæste det ret så kraftigt, men lidt væk ved selve byen langs den lange, fine sandstrand var der pokkers varmt. Og jeg var kommet helt ud af badetræning og havde efterladt badedragten på båden – pokkers ærgerligt! Her var vandet endda ret så varmt – næsten 20 grader. Nå men vi soppede da lidt.
Selv om stranden var kilometer lang, var der utroligt mange mennesker – for mange faktisk. Byen var nok så hyggelig, men druknede lidt i al turistvirakken. Om det var varmen, der gjorde det, så havde vi utroligt svært ved at finde et sted, vi havde lyst til at spise aftensmad ved, som vi ellers havde aftalt. Faktisk rejste vi os og gik i enighed fra to steder, inden vi fandt et tredje sted, hvor vi faldt til ro, og fik lidt god mad – fisk til en “forandring”.
Og bagefter gik vi på den fine træpromenade helt nede på stranden hjem til havnen i det svage måneskin. Vi var i tvivl om, hvorvidt vi skulle lægge os for anker ud for stranden den næste dag eller sejle videre mod Sines, hvis vi ikke fik en plads i havnen. Vi valgte at sove på det!