CASCAIS 27-28.07/19

Vi kunne dog hurtigt smide regntøjet, det blev en grå, men lun og stille dag og en lidt kedsommelig sejlads for sejl + motor meget af tiden. Vi var blevet advaret af flere om, at vinden kunne øge kraftigt især omkring Cabo da Raso kort før Cascais, og at man derfor burde sejle et godt stykke udenom dette. Der var dog så at sige ingen vind, da vi rundede først det europæiske fastlands vestligste punkt Cabo da Roca og siden det langt mindre spektakulære men mere berygtede Cabo da Raso.  

Vi var spændte på at se ankerbugten ved siden af havnen. Havnen har nemlig ry for at at være en af de dyrere, så det ville være rart at undgå denne udgift.

Det viste sig at være en fin og beskyttet bugt med plads til mange både, og vi lagde os tæt indtil en af de små strande. Det var en smuk og stille aften, og vi blev i båden og nød at se, hvordan de strandlivet langsomt ebbede ud, og lysene tændtes inde i byen.

 Søndag 28.07

Efter lidt besvær med at finde et sted at fortøje gummibåden uden at genere fiskerne, som holder til i den inderste del af bugten, var vi parate til at indtage Cascais- sammen med en million andre mennesker, skulle det vise sig.

Jeg besøgte byen for over 30 år siden, og da var der også mange mennesker, men slet ikke i dette omfang med horder af svedende turister på evig jagt efter mad, is, øl eller en kvadratmeter at lægge deres badehåndklæde på. Bortset fra dette er det stadig en smuk og velholdt by præget af tidligere tiders velstand.

Der var åbenbart et større kor-event i gang med optræden på den smukke plads foran det kakkelklædte rådhus. 

Der blev tilmed lejlighed til et gensyn med kong Pedro I ( ham med den elskede, men myrdede  Ines) i form af en statue, hvor han stolt spejder ud over byen. 

Derefter lidt sightseeing bl.a i en meget udtørret park, hvor selv de mest tørketålende planter hang med næbbet.

Lidt senere fik vi tilkæmpet os et lille stykke strandareal, og jeg var ude og dyppe mig i det stadig utroligt kolde vand, omkring 17 grader. 

Efter lidt indkøb tilbragte vi resten af dagen i båden på behagelig afstand af menneskemasserne.

Der var lovet mere vind til natten og især de følgende dage, så vi glædede os til næste morgen at sejle det korte stykke videre ind til Lissabon, hvor vi regner med at være indtil vores midlertidige hjemtur 6. august.