22-24.07/19 SAÒ MARTINHO DE PORTO

Bugten var næsten cirkelrund og omkranset af sandstrand hele vejen rundt. I den ene ende var der endog enormt ( naturligt) sandbjerg, hvor der blev stået på slalomski nedad.

Der var en del andre både men  alligevel god plads. Det var en fantastisk lille oase gemt inde bag en ellers barsk klippekyst. En gang havde byen været et lille fiskerleje med få sommer villaer, men nu var der skudt masser af hoteller, ferielejligheder og campingpladser op.

23.07.19

Vi havde egentlig kun tænkt os at overnatte her og så sejle videre, men vejret var gråt og trist, og vinden ikke egnet til at ankre ved Berlenga øerne som ønsket. Så trods en noget urolig nat besluttede vi at blive her et døgn mere, slappe af og se, hvad feriebyen havde at byde på.

Vi tog gummibåden ind.

Det grå vejr og den lavvandede strand med grumset vand fristede ikke mig til badning. Dette anfægtede dog ikke de mange feriegæster, og det var da også en sjældent børnevenlig strand.

Byen var som ventet ikke noget særligt men heller ikke ligefrem ubehagelig turistet at være i. Vi fandt en restaurant i udkanten af den ældre del af havnen, hvor vi sad længe og vegeterede over lidt fisk og en flaske vino verde.

Ud over engelsk og fransk viste det sig, at den myndige, modne bestyrer af resturanten også mestrede italiensk. Blandt de andre gæster var der ud over os et fransk par, og et par hvor konen var belgisk og manden italiensk, så det blev pludselig meget internationalt med snak på kryds og tværs af bordene ( og jeg fik endelig lejlighed til at lufte lidt af mit godt heng(l)emte italiensk).

Efter lidt indkøb og et besøg på den lokale kirkegård, hvor man kunne se, at det var en by, hvor mange, især kvinderne, opnåede at blive godt op i halvfemserne, vendte vi tilbage til en stille aften og nat i båden.