NAZARÉ 18-19.07/19
Torsdag 18.07/19
I dag var det blæsende, men med høj, blå himmel, og vi var oplagte til en busudflugt til den nærliggende lille by Alcobaca beliggende mellem floderne Alcoa og Baca, 15 km væk. Det store hit her er en kirke, vist nok den største i Portugal, bygget omkring år 1200 med tilhørende kloster, placeret frit, men midt i byen. Også hertil knytter der sig en historie – og ikke en legende, men en virkelig hændelse så grum, som kun virkeligheden kan være.
Udsigt mod kirken og den store plads
Inden selve kirkebesøget styrkede vi os med dagens ret, den eneste, en god stegt fisk med salat og tomatris på en café tæt på kirken, beliggende på pladsens fjerneste hjørne under skyggefulde træer.
Kirken huser gravene af Pedro 1. og hans livs store kærlighed Inés, elskerinde og senere hustru og mor til tre hans børn. Skønne, spanske, adelige Ines, med svanehalsen, var hofdame til prinsesse Constanca, som Dom Pedro blev tvunget til at gifte sig med i en ung alder. Hustruen døde dog ( heldigvis) tidligt og Pedro og Ines fandt sammen – til Pedros fars, kong Alfonso 4., store fortrydelse. Faderen var nervøs for at denne alliance ville føre til for stor spansk indflydelse, hvorfor han lod Ines myrde, kun 29 år gammel, af nogle af sine betroede folk i Coimbra. Pedro blev rasende, men kom dog overens med faderen igen. Denne døde kort efter i 1357 og Pedro, nu konge, erklærede tidligere at have ægtet Ines og lod hoffet kysse den opgravne Ines rådnende hånd og lod de formodede tre fire drabsmænd slå ihjel. Og nu står de to hvide, kunstfærdige sarkofager så overfor hinanden i det store enkle kirkerum og venter på opstandelsens dag, hvor den første person Pedro vil se er den elskede Ines. Sådan!
Der knytter sig dog en anden og senere legende eller snarere et under til kirken eller egnen her omkring. Nemlig underet fra Fatima om de tre små hyrdebørn og jomfru Maria.
Efter disse dramaer var kaffe med to lækre hjemmelavede kager fra ovennævnte Café Carla hårdt tiltrængt.
Bagefter slentrede vi lidt rundt i den kønne og noget mindre turistoverrendte by, inden vi tog bussen hjem.
Fra bussen skimtede vi mellem hustagene på vej ned mod Nazaré en enlig sejlbåd, som meget vel kunne være tyske Diva med A og O, og det viste det sig senere også at være.
Efter en aften i båden var endnu en god dag omme.
Fredag 19.07/19
Dagen har været en helt i gennem stille og rolig gråvejrsdag. Den største begivenhed var, at vi fik bestilt flybilletter fra Lissabon 6. august, så vi kan komme hjem og se lidt til min far og aflaste Roman, så han kan tage på Bornhack introtelttur i Gelsted ved Odense, hvis han har lyst. Så får vi se, hvornår vi kan vende tilbage til Lissabon. Om eftermiddagen var vi i byen og købte et par grisekoteletter m.m. til aftensmaden og søgte forgæves efter et konditori, der kunne leve bare halvt op til gårsdagens standard. Men en kop kaffe fik vi da.
Og Erik fik shinet Skærsilden lidt op.