15.07/19 TUR MOD NAZARÉ

Jeg fik jaget min stakkels styrmand, Erik, ud af havnen lidt før ti om formiddagen. Da den heldigvis nordlige vind ville komme op over 12m/s sidst på dagen, måtte de 36 sømil gerne være tilbagelagt inden da. Vi havde ikke tåge, men klamt og dystert vejr under hele turen og vi så ikke en eneste båd/skib før til aller sidst.

Kyststrækningen var 90% af tiden helt ensformig, kæmpemæssige, stejle, øde klitområder med mørke fyrretræer på toppen og med timers mellemrum nogle mindre byer. Så man kunne godt føle sig lidt Palle alene i verden derude mellem de tidvis store dønninger. Heldigvis dukkede der, da vi følte os mest ensomme, et par delfiner op og fulgtes lidt med os. Og vi havde vores lydbog til at underholde os. Pga de i dag større og lidt uregelmæssige dønninger skulle vinden over de 6 m/s, før der var fremdrift nok i båden, til at vi kunne slukke for motoren, men det kom der så også efterhånden, men ikke  mere end lige over de 10m/s og som en jævnt stigende vind uden pludselige vindstød. Ingen af os havde trang til at opholde os under dæk mere end allerhøjst nødvendigt undervejs i den urolige sø. Måske var vi lidt sejltrætte, for vi var rigtig glade, da vi nærmede os først det ene og så det andet forbjerg tæt på Nazaré.

Det sidste er der, hvor en af de største bølger blev målt vist nok i december 2012. Mums for surfere! Havnen er let at anløbe og vi fik en fin plads i den ikke så store lystbådehavn. Men selve havnebassinet er stort og vel beskyttet, og der også en del fiskefartøjer inderst i havnen.

Vi var trætte og kuldskære og orkede ikke at lave mad, så vi gik op langs den lange strandpromenade og kiggede lidt på byen.

Vi fandt et hyggeligt sted, hvor vi fik en stor gryde med en dejlig varm risret med havtaske og store rejer. Og der blev spist op.