08-12.07/19 PÒVOA DE VARZÍM OG PORTO
ADVARSEL: Indlægget er MEGET langt!
Så hurtigt som muligt efter morgenmaden tog vi videre mod Povoa de Varzím 22 sømil længere sydpå. Vejret var gråt og diset men ikke tåget og vinden let men atter i syd og med 1/2-1 knobs modstrøm. Hvad blev der af Portugiser Norden? En lidt kedelig men fredelig sejlads. Delfiner har vi ikke set en eneste af siden vi sejlede ud af Ria De Pontevedra. Landskabet er i forhold til mange af de tidligere kyster vi har passeret ikke særligt interessant, strande, spredte små bebyggelser og et ret fladt bagland.
Da vi nærmede os Povoa De Varzím skete der dog noget- en lang stribe af højhuse, hoteller rejste sig nu bag den brede strand og fremkaldte en skyline i bedste storbystil! Hmm.
Heldigvis lå havnen et stykke sydligere end dette turistmekka med casino og andet gejl, og vi blev vel modtaget af havnemesteren i den rummelige og fredelige havn. Måske ikke så idyllisk med et stort pågående boligbyggeri lige bag havnen og en masse mere eller mindre ramponerede oplagte både.
Vi havde egentlig tænkt os kun at ligge her en nat og så sejle tættere på Porto, men den gode mand forstod at sælge sin havn. Vi kunne gå op til metroen på et kvarter og så komme videre til Porto på 45 minutter og havnepengene her, 14 € var under det halve af Douroflodens. Og så lå der en udmærket strand næsten lige syd for havnen hvor overvejende lokale lod til at holde til.
Eneste ulempe var at der var lidt langt til større indkøb. Det endte med at vi lå her, de sidste fire nætter Roman var med på turen. Byen var ikke specielt smuk, men nogle gange har man brug for noget, der bare er almindeligt og måske tilmed lidt grimt!
09.07/19 1. PORTOTUR
Den første hele dag tog vi så metroen, nemt og billigt, ind til Porto. Erik og jeg besøgte byen i tre dage i starten af november for tre år siden og vi havde glædet os til at gense denne dejlige by. Også Roman, som ellers ikke er let at imponere var ret begejstret!
Vi stod af i midtbyen ved Trindad og gik så nedad først mod Clericotårnet, som vi dog ikke var oppe i ( igen), men vi var inde i den fine kirke, hvor der tilmed var orgelkoncert.
Derefter videre ned af boulevarden og forbi rådhuset og de mange imponerende statuer. En enkelt kirke mere blev det også til, inden vi havnede nede i det pulserende Ribeiraområde ved floden.
Det var en herlig dag med sol og glitrende vand, og de mange farverige “portvinsbåde” tog sig godt ud i strømbølgerne. Et mindre kor af 5-6 unge mænd i lange, sorte jakkesæt sang og spillede. Det var musikglade studerende fra et biokemisk fakultet i Porto. På et tidspunkt sang de serenader til lovprisning af kvinderne, hvor flere af de kvindelige publikummer, deriblandt jeg, blev iklædt tækkelige sorte kapper, mens vi andægtigt modtog mændenes hyldest.
Herefter fandt vi et bord ved en af de mest prunkløse restauranter ( hvide plastikborde uden duge) men med bedste udsigt og forbavsende god og billig mad. Roman og Erik fik de “berømte” francesinhas, rigtig Romanmad med smeltet ost, kød og pølse, lagt mellem hvidt sandwichbrød og overpøset med en art stærk øl/brandytomatsovs.
Jeg fik friturestegte klipfiskekartoffelmosboller, men smagte også på Eriks mad.
Alt sammen udmærket. Der var lang ventetid, hvilket ikke gjorde noget, da der skete så meget på kajen foran os.
Det viste sig at en af grundene hertil var, at det meget lille køkken lå et stykke væk. Kokkepigerne var i øvrigt to kønne , nougatfarvede piger med flot bundne hovedtørklæder, som var gode til at lave mad.
Bagefter tog vi funicularen, atter en gang sejrede dovenskaben, op af bjerget for at spadsere over Luiz 1. broen på øverste “dæk”, hvor også metroen kører over floden. Der er godt nok langt ned der oppe fra.
Og der danses tango på sporene!
Vi skulle over og se lidt på portvinshusene
Vi endte på Porto Cruz-husets tagterrasse, hvor man udover udsigten kunne nyde forskellige drinks baseret på husets portvine. Så vi, der ellers aldrig køber drinks, valgte tre forskellige, der lød spændende. De så fantastiske ud og smagte også godt, så hvad kunne man andet end at nyde livet, mens DJ’ens velvalgte musik flød ind i øregangene.
Herefter blev de sidste kræfter brugt på at komme over floden igen, nu på nederste dæk sammen med bilerne. Der er stadig ret så lagt ned, og der stod nogle unge fyre og balancerede på rækværket. Vi nåede aldrig at se, om de virkelig sprang, eller om de klogeligt afholdt sig herfra.
Oppe på Sao Bento pladsen stod vi på den gule metro til Trindad og derfra videre hjem med den røde linje, hvorefter vi trætte, men tilfredse havnede i båden en times tid senere.
10.07/19 HVILEDAG
Denne dag blev vi i Povoa de Varzím. Vi fik vasket tøj og fyldt madlageret op.
Roman fik tegnet og malet, og om eftermiddagen gik Erik og jeg til stranden, som i dag var godt fyldt op af sol- og badeglade portugisere i alle aldre. Det blæste godt og var tilmed lavvande, så det var lidt svært at bade, men det lykkedes dog ( for mig). Erik og Roman har indtil videre kun soppet!
På tilbagevejen spottede vi en lille cafe/bar, som så hyggelig ud, og da vi kom tilbage til båden, var det ikke svært at lokke Roman med, når der var udsigt til endnu en festlig drink. Og det blev virkelig festligt. Det ene af de fire borde var fyldt op af tavse,ældre, garvede portugiske mænd. Ved bord nr. 2 sad to højst aparte roadie-typer der lignede nogle, der i sin tid havde assisteret et 80’er rockband. Nu var den ene halvt tandløs, men han smilede dog lystigt, den anden var klædt i neongrøn t-shirt og ligeså grøn bandana over sit halvlange grånende hårmanke, og han smilede næsten konstant megabredt med sine blændende hvide proteser/implantater. De delte først en flaske rosevin og siden en til, alt i mens den grønne mand sørgede for musikken med en stor medbragt aktiv højtaler og vippede med de bare tæer under de blomstrede bukser i takt til musikken. De var vist nok oprindeligt tyskere men talte nu portugisisk efter sikkert mange års liv på barer rundt omkring i landet. Ved det tredje bord sad et triveligt pensionist ægtepar og rokkede blufærdigt med til musikken. Det fjerde og sidste bord sad vi ved med vores store kande af “husets” specielle champagnesangria og skålede under sydens sol og med vind i håret med vores nye venner.
Roman havde længe talt om at han ville klippes hernede men kunne ikke rigtig tage sig sammen. Men efter sangriaen tog han mod til sig og gik ind på barbersalonen lige over for havnen.
Om aftenen stod den på fisk, tre store doradoer købt i byens markedshal.
Havnen udmærkede sig udover sin fredelighed på andre måder. Man var tilsyneladende god ved dyr. I al fald husede den to velnærede gamle hunde. Den ene så tyk at den knap kunne gå på sine korte ben.
Den anden kneb det for, fordi den manglede det ene bagben.
De lå tit uden for havnehuset og om natten af og til på et tæppe inden for. Og søde og rare var de begge.
Og så var der så mange forskellige fisk i alle størrelser i havnen, som vi ikke mener at have set før.
11.07.19 2. PORTOTUR
Selv Roman var tidligt på færde for at komme af sted til Porto igen i dag. Vi startede med at se den flotte banegård med de fine azulejos billedfriser. Bagefter var vi et smut forbi “verdens flotteste” MC Donald restaurant (uden at købe noget), indrettet i en berømt tidligere cafe i bedste art deco-stil.
Der sendes postkort til far
Bagefter rundt om den imponerende SÉ domkirke og videre ned mod floden med kurs mod Infante stoppestedet for sporvognen ud langs Dourofloden og Atlanterhavet.
De gamle sporvogne er en attraktion i sig selv, hvilket også sås af den lange kø af ventende passagerer. Ind og af sted kom vi dog langt om længe, og det var herligt at skrumple af sted langs floden for åbne vinduer.
Tæt ved endestationen fandt vi den lille restaurant, vi spiste på, sidst vi var her, og hvor maden var helt specielt god på en sjov måde. (Den hed noget med Palmeiras). Vi slog vi os ned i skyggen under en baldakin og fik endnu en god frokost og i dag med dessert ( tre slags og alle lækrest tænkelige), da det jo også var afskedsdag for Roman.
Godt mætte gik vi videre ud mod og langs Atlanterhavet og betragtede strandlivet og sejlbådene, som kom forbi i den friske vind.
Efter tilbageturen med sporvognen krydsede vi endnu engang floden over til portvinshusene, hvor vi efter Romans ønske foretog en prøvesmagning, dog kun af tre forskellige vine. Han ville nemlig gerne ha’ et par flasker med hjem i kufferten!
Og så tog vi ellers hjem, pakkede Romans kuffert, drak en kop te og gik til køjs efter endnu en herlig dag.