15.09-16.09 2018 Sardinera i bugten bag Fisterra

I fint vejr forlod vi Muxia og sejlede forbi kirken med den flotte beliggenhed ude på pynten.

Nu var der næsten for lidt vind, men så vidt jeg husker, kunne vi vist sejle for sejl det meste af turen. Det har ellers været typisk for denne sommer, at vinden enten er kommet ret bagfra eller lige i næsen, så der har været meget motorsejlads, men vi klager ikke. Undervejs sejlede vi forbi det, der retteligt er Spaniens vestligste punkt Cabo Tornana eller Cabo Da Nave, men det har man vist først fundet ud af senere, og det såkaldte Finesterre ligger da også flottere og mere bekvemt i forhold til Santiago De Compostela og pilgrimsvandrerne.

 

Vi fik den flottest tænkelige runding af det skarpe hjørne og sejlede ind i bugten for at finde et passende ankringssted. Vi lagde os ud for den lille by Sardinera, hvor der også lå et par andre både. Inde på den store strand og faktisk også rundt om båden var der livlig aktivitet af forskellig art udover badning. Vi badede fra båden, selv Erik, den pivskid, var vist i.

 

Siden tog vi gummibåden ind til et ophalingsted lidt oppe af kysten og gik en tur ind omkring byen.

Som et ekstra krydderi herpå kan det nævnes, at Amanda var godt på vej til at være i løbetid, så noget af tiden havde vi en hale af egnens løse hanhunde efter os. Det lyder nok morsommere, end det egentlig var! Bortset fra dette var det interessant nok at gå gennem de smalle gader, hvor folk havde både høns og andet godt. Sent om aftenen, da hundene skulle i land og luftes, var det dog mig, der var der var lidt af en bangebuks. Jeg modtog gladeligt Eriks tilbud om selv at tage ind med hundene, han er helt klart mere modig ( også) hvad fremmede, løse hunde angår.
Efter en stille nat og diset morgenstund sejlede vi videre mod Muros, en for os ikke helt uvæsentlig by, skulle det vise sig.