28.08-30.08 2018 Ribadeo

Dette er et af de indlæg, som egentligt er skrevet forlængst, men som pist forsvandt, da det blev sendt til udgivelse, så jeg måtte skrive det om, så godt jeg nu kunne, grr.. ? ??

Næste morgen havde det nogenlunde regnet af, og blæsten havde lagt sig. Der var dog godt med havgus og skumsprøjt op om klipperne uden for havnen, men det var helt rart at kunne følges ud med en anden båd, Vixen, som også havde kurs mod Ribadeo.

 

Vi tabte dog snart næsten hinanden af syne, eftersom Skærsilden havde valgt en mere kystnær rute for bedre at kunne beundre og gyse over synet af dønningernes uophørlige kraftfulde rullen mod klipperne.

Også indsejlingen til floden, Ribadeo, der løber mellem byerne Figueira og Ribadeo var spændende med medstrøm og snævre løb mellem lave grunde og under den store bro, der forbinder de to byer. Floden danner iøvrigt grænse mellem Asturien mod øst og Galicien med Ribadeo på den vestlige bred.

 

Da begge både lå vel fortøjede, blev vi inviteret på bobler og andet lækkert i Vixens rummelige cockpit. Hyggeligt.

Vi havde godt set, at skyerne var blevet lidt mørkere og lidt senere,da vi var på vej op til havnekontoret, løb vi ind i det meste voldsomme regnvejr under hele turen inklusive lyn og torden. Det var dog hurtigt overstået, så vi kunne komme op og proviantere, vi fik tilmed købt nye hundesnore i en dyrehandel. De gamle gik tabt hin stormfulde nat i Bilbao, da gummibåden vendte bunden i vejret. Så siden havde vi brugt noget for hånden værende tovværk.
Hundene var også rigtig glade for Vigga og Alberts selskab med ekstra klap og lufteture.

Hvis man gik længere op langs floden, kunne man se coastere der var ved at blive læsset med kæmpe bunker af nåletræsstammer skovet på de nærliggende bjergsider, nok en af de væsentligste indtægtskilder i området ud over fiskeriet og turisme.
Dagen efter var vi oppe, og det var rent fysisk oppe, at se nærmere på især den ældre del af byen. Der var oven i købet bygget et megahøjt betontårn med en indvendig elevator fra havnen og “uptown”. Der var nok at se på, og som alle steder, vi har besøgt, havde også denne by sin egen specielle charme.

Også her var der en stor legeplads fyldt med legende børn og en del mødre, færre fædre. Børn lader til at lege mere her end i DK!? Også på gader og stræder og større pladser og moler er der fyldt med børn, såvel piger som drenge i mange aldre, der skater, cykler, løber på rulleskøjter, spiller bold eller lignende.

Vi faldt for en gade med små restauranter, der stort set kun serverede en af egnsspecialiteterne, ottearmet blæksprutte. Så vi fik pulpo gallego serveret på en tønde udenfor, hvor vi kunne følge med i gadelivet. Smager ok, men noget af skindet kan godt være lidt lasket i det…

 

 

Den følgende dag var der passende vind til næste stop Viveiro.