26.08-27.08 2018 Cudillero

 

I fin vind og sol sejlede vi ud af Gijons store havneområde mod endnu et lille fiskerleje Cudillero, som vi havde set flotte fotos fra. Selve byen lå beskyttet inde i en vig og blev først synlig, når man var helt tæt på. Havneindløbet var spændende med mange klipper og sten og selve den ret store havn virkede, som vi også havde hørt, lidt kaotisk med få broer og tvivlsomme bøjer her og der. Der var dog en ledig plads ved broen, som vi tog uden protester fra naboerne. Vi så i øvrigt kun en enkelt anden lille fransk gæstebåd i havnen.

 

 

 

Vi var dog kun lige kommet op på kajen, da en bil kom ræsende mod os, og ud sprang en stor, robust heldigvis gemytlig mand, som viste sig at være havnemesteren. Her var ikke så mange formalia som ellers. Alt blev hurtigt ordnet med de vigtigste oplysninger nedkradset på en dog officiel regning lagt oven på kølerhjelmen. Der var vand og strøm, men sanitære faciliteter var der ingen af – kun en bar. Havnen udmærkede sig ved at have det klareste vand og mellem de mange sten og klipper, så man et utal af forskellige større og mindre fisk svømme rundt. Det var nærmest som at besøge et akvarium.

I modsætning til i de danske havne har der generelt været rigtig mange fisk i havnene i Frankrig og Spanien. Og folk, unge som gamle, mænd som kvinder, især i Spanien fisker som gale. Både dag og nat, i sol og regn står de langs kajkanterne, hvis de ikke er ude i deres små “kasketbåde”, som Erik kalder dem. Erik har også flere gange søgt fiskelykken dog hidtil uden held. Det nærmeste han er kommer på at få bid, var da en eller anden fisk havde hapset nogle af hans små plastikblæksprutter inklusive kroge! Stakkels fisk. I Laredo var der så mange store fisk, der svømmede rundt om båden, at Erik havde den allerstørste lyst til at gokke en af dem med det store gummikødben på forfortøjningen og så hale den uheldige bevidstløse fisk ombord. Men det syntes han/jeg? dog alligevel var for usportsligt!

 

På vej hen mod byen rejste bjergvæggene sig nærmest uhyggeligt lodret i vejret, og vi kiggede jævnligt ængsteligt op, for at se om et træ eller et par klipper skulle være på vej nedad. Dagen efter så vi faktisk flere modige mænd i gang med et spændende arbejde med at fjerne løstsiddende træer og sten.

 

 

Nok var vi få gæstesejlere, men endagsturister skortede det sandelig ikke på. Snart mødte vi horder af folk, de fleste heldigvis på vej væk fra byen og ned til busserne. Selve byen var virkelig malerisk med farvestrålende huse nærmest stablet oven på hinanden inden for et meget begrænset område skrånende ned mod et fint torv, som nu desværre var overstrøet med restauranter og cafeer til de sultende og tørstende besøgende.

 

Noget andet der var lidt trist at se, var hvor meget skrald der fik lov at ligge og flyde på dette ellers så smukke sted. Mange andre steder har vi, især om morgenen, set gadefejere i gang med koste og maskiner og spuling af gaderne. Efter at have foreviget de smukke huse og købt lidt frugt gik vi tilbage til båden, hvor vi nød den dejlige aften og en kartoffeltortilla i båden.