
30/6 2018 Le Croizic.
Vi sejlede klokken 18 for at komme ind i Le Croizic inden der blev modstrøm og medens man kunne. Vi var lidt spændte for vores havnelods skrev at man kunne komme ind i gæstehavnen 2 timer før eller 2 timer efter lavvande. Vi antog at det var en skrivefejl og der mentes højvande. Dette er en mere mondæn by med en lang havnefront med flere havnebassiner, men kun 5 gæstepladser. De var optaget men vi fandt en tom plads hvor vi formodede at båden var på weekend tur. Der var mindst 100 restauranter så vi valgte at spise lidt fisk et sted hvor vi kunne se om der kom flere både ind.
Der var mange smukke gader og huse, der var træer og græs og da vi ankom lidt over kl. 19 var der gang i en bigband koncert.
Der var en charmerende sangerinde og vi tænkte på om vi også i år fik en masse musikalske oplevelser.