Blanes 30/8-1/9 2022

30/8 Arenys de Mar 

Efter at ha’ tjekket vejrudsigten så vi, at det nok ville være klogt at sejle til Blanes denne dag i stedet for som planlagt 31/8. Godt nok ville vi gå glip af vores 7. dags  gratis overnatning, men udsigten til et massivt tordenvejr i området 31/8, mens vi sejlede afgjorde sagen. Af en eller anden grund ( Eriks charme?)var de så flinke på La Capitania, at de alligevel gav os en nat uden betaling, så alt var såre godt, da vi drog af fra Arenys de Mar ved middagstid i sol og en middelkraftig sydlig vind. Sjovt så lidt power der er i en vind på 6-10 m/s, når det er varmt som på disse kanter. Men vi havde en god sejlads, selv om den blev noget vraltende, da vinden gik ned omkring de 6 m/s. Vi fik indviet vores nye parasol – mest for Chicos skyld. Den gamle blæste jo overbord under de sidste 10 minutters sejlads i frisk vind på vej ind til Badalona for godt en måned siden. Vi blev vel modtaget i Blanes af en marinero, der både kunne tale engelsk, vidste noget om fortøjning – og var venlig. Vi fik en plads i et hjørne med stævnen væk fra broen, dvs med maximalt udsyn, men ligeså indsyn til os og ind i kahytten, men til gengæld tæt på de udmærkede toiletter.

Både havnen og byen blev vi faktisk positivt overraskede over. Stranden er stor og smukt beliggende med klipper hist og pist og promenaden lang og flot med flotte beplantninger, forskellige træer, skulpturer og små vandbassiner.

Det var hulens varmt, så efter at ha’ været rundt om havnekontoret og luftet Chico, skyndte vi os over og sprang i det relativt kølige vand – ikke en grad over 27 grader. Det lyder skørt, men det føltes helt klart køligere end vanligt (+30 grader). Efter en kop kaffe på promenaden, var  såvel krop som hjerne klart friskere og vi vendte tilbage til Skærsilden, hvor vi tilbragte resten af aftenen i cockpittet i tidvis let regn og torden.

31/8 

Det blæste ret kraftigt fra nord om natten og regnede gjorde det også, men om morgenen var det blot en stille regn med lidt torden, som ebbede ud i løbet af formiddagen.

Ved middagstid gik vi op til byens hovedattraktion, en stor, 16 hektar, højt beliggende botanisk park, Parco Marimurtra.

Vist nok Europas største for middelhavs- og andre eksotiske planter fra forskellige verdensdele. Den blev grundlagt af en tysker Carl Faust født i 1874 fra 1920’erne og frem til hans død i 1952 i Blanes, hvor han også ligger begravet. Han var af familien blevet tvangsindlagt til en merkantil karriere, som bragte ham til Barcelona. Men af hjertet var han botaniker og frem for alt humanist og inspireret af sin ældre landsmand Goethe. Så efter at ha’ rundet de 50 år, og aftjent sin værnepligt som succesrig forretningsmand, helligede han sig for alvor over sin barndoms og ungdoms interesse og hobby – botanikken. Han ville udrette noget godt og nyttigt for menneskeheden, måske meget forståeligt efter 1. Verdens Krigs rædsler. Og det må man sige, at han gjorde.

At parken tilmed ligger dramatisk smukt med fantastiske udsigter ud over havet, gør ikke oplevelsen ringere. Svært ikke at gå helt fotoamok!

Vi fik en enkelt byge, men havde ellers fint mildt gråt vejr. Den obligatoriske slange i paradiset var også her tigermyggen, som der advaredes mod ved indgangen. Den er stikkeaktiv døgnet rundt og kan overføre flere alvorlige sygdomme og nogle, heriblandt jeg, får som tidligere nævnt en ubehagelig allergisk hud reaktion efter deres stik. Erik blev stukket af en under besøget, men fik klapset den, hvorefter den blev foreviget.

På vej ned i byen kunne vi se ned til havnen og vores lille båd lidt bag ved havnens største hvide båd.

Senere,nede i byen, gik vi rundt på må og få. Vi var lidt inde bag promenaden, fik set den ret triste kirke udefra, men ikke meget mere på denne tur, da benene var blevet godt trætte.

Så vi vendte hjem for at se til vores tordenfobiske hund og for at få en ostemad til sen frokost. Chico var heldigvis ved godt mod, og havde iflg. vores franske naboer ikke givet lyd fra sig. Lidt senere trak det atter op til torden, det buldrede vedvarende i det høje over en mørk himmel, dog uden regn eller lyn. Vi tænkte, at vi nok hellere måtte lufte Chico, inden det for alvor brød løs.

Oppe på promenaden var det som om, de sorte skyer trak væk, mens en smuk regnbue viste sig på himlen, så vi gik en længere tur sydpå langs promenaden.

Tilbageturen tog vi bagom ind gennem selve byen. Blanes er klart større end Arenys de Mar, den har også en Rambla med platantræer parallelt med havet med smalle sidestræder, calles, op i baglandet. Kort sagt en rigtig fin by.

Da tordenskyer igen lagde sig mørke og truende over byen blev det Take Away, mexicanske burritos, i båden. Der kom dog hverken mere regn eller torden denne nat til os. Men at man skal tage vejrudsigterne alvorligt, vidner et uvejr i går med voldsomme haglbyger lidt inde i landet, men ganske tæt på os, om. Hagl, eller isklumper op til ti cm i diameter så at sige haglede i 10 minutter ned over folk, med masser af buler og knoglebrud til følge. Det gik endda så galt, at et knap toårigt barn, bragt til sygehuset i Girona, døde af sine kvæstelser i hovedet. Uhyggeligt.