Mod Barbate og Gibraltar 4/8-5/8 2021

Mod Barbate og Gibraltar 4/8-5/8 2021

ONSDAG 4/8

Morgenhår og morgenmad i absolut fred og ro
Sandbanken mellem floden og havet, hvor vi luftede Chico

Så hyggeligt der end var i den lille flod trak vi, efter en fredelig og fælles luftetur med Chico, ankeret op og sejlede ud af den stadig meget befærdede flod. Vi sejlede tæt på kysten, for at undgå de berygtede og efterhånden frygtede orcaer mod Barbate,hvor de i særlig grad er kendte for at opholde sig. Efter et par timers rolig sejlads, hvor det næsten var lykkedes os at fortrænge alt om orcaer, skrattede det pludselig ud fra VHF radioen på engelsk med fransk accent: I’m being attacked by orcas, I’m being attacked by orcas.” Herefter fulgte en længere intens dialog mellem ham og alarmstationen. Vi kunne forstå, at yderligere en sejlbåd var involveret, mens en nærliggende katamaran ikke var under angreb. Vi kunne ikke se bådene, men de var ikke langt fra os blot længere ude ud for Barbate. Vi holdt os helt tæt på kysten og sejlede tæt rundt om Cap Trafalgar, hvor strøm og klipper ud over historiens vingesus kan give rigeligt med drama. ( Her udkæmpedes det berømte søslag i 1805 med admiral Lord Nelson som øverstbefalende på engelsk side på skibet Victory. England vandt stort over Spanien – men Lord Nelson overlevede ikke et skudsår, han blev påført, vistnok i kampens sidste sekunder – surt. Han blev senere, nedsænket i rom, fragtet tilbage til London, hvor han blev begravet på behørig vis i Sct. Pauls Cathedral.)

Cap Trafalgar

Nå, men vi og båden nåede uskadte til Barbate. Kort efter kom et stort orangeredningsfartøj fra Salvamento Maritimo ind med den franske båd Stella Maris på slæb og fik den under vilde fagter og gebærder og kraftig motorturbulens gelejdet ind på en plads i havnen. Næsten samtidigt kom den anden involverede båd, en brite, ind i havnen ved egen hjælp, men med et tydeligt rystet Crew. Vi talte efterfølgende en del med skipperen på den franske båd og så nogle videoer af disse (3) store, men smukke dyr, som havde kredset om skiftevis hans båd og den britiske. Det hele foregik elegant og roligt – men man kunne tydeligt høre, hvordan de gnaskede i roret.

Stella Maris på vej ind i havnen.
Stella Maris bugseres til kaj

Vi talte også med besætningen fra en anden britisk båd, som et par dage tidligere ligeledes var blevet angrebet. De var blevet enige om at vende skuden. Så i stedet for at som planlagt at sejle til Caribien ville de nu sejle hjem til Wales for at komme væk fra the big whales. Lidt galgenhumoristisk, men forståeligt nok for ikke mindre en tre både blev denne dag angrebet af orcaer i en sådan grad, at de måtte have hjælp til at komme i havn. Ikke rart. Og resultatet blev da også, at sejlads i et større område omkring Barbate blev forbudt i en periode fremover. Erik skrev om det på FB og så kom vi i et bådeblad med fortællingen: https://minbaad.dk/nyhed/archive/2021/10/august/article/sejler-angrebet-af-spaekhuggere-naer-den-spanske-kyst-nervoese-danskere-maatte-soege-mod-land/

Registrerede angreb i 2021
Det “forbudte” område

Da vi endelig havde fået vores plads i havnen, trængte vi – og Chico til at komme lidt væk fra båden, så vi gik over til den nærmeste strand nord for havnen, hvor man overraskende nok måtte ha’ hunde med. Så her fik også Chico en lille badetur – men den storevandhund er han ikke.

Her kun badning på eget ansvar – men også for hunde

Havnen i Barbate var stort anlagt men åbenbart ikke besøgt i det forventede omfang. Meget var lukket ned, og forfaldet var sat ind. Bad og især toiletforholdene var nok de ringeste set i lange tider. Og så var der kattene – aldrig har vi set så mange udmagrede katte.

Nogle lagde lidt mad hist og her til kattene

Om aftenen fik vi atter brug for cyklerne, da byen ligger et godt stykke øst for havnen langs med områdets anden strand. Det var en dejlig stille aften, og selv om klokken var godt ni, var der stadig heftig gang i strandlivet. Men sandelig også i de talrige restauranter langs havnepromenaden i den ellers ikke specielt charmerende by. Byen er vist mest kendt for at være general Francos foretrukne ferieby. Men liv og glade dage var der, og vi fik en udmærket arroz med tun, atun rojo, områdets kulinariske hovedattraktion. 

Uhm atun roja.
Kl. 21.03 Forskellen mellem sol og skygge ses tydeligt

Især i maj måned bliver der sat nogle helt specielle arabiske labyrintformede net op, LA ALMADRABA. De løber helt inde fra kysten og langt langt ud. I de følgende måneder fanges så der de særligt lækre store, fede, røde tun. Disse net er ofte markerede på søkortet, men er altså ikke eksisterende en stor del af året, har vi ved selvsyn konstateret.

TORSDAG 5/8

Selvom vi på sin vis gerne ville være blevet lidt længere i Barbate, gjorde dels vindforholdene dels hvalerne sit til, at vi alligevel foretrak at tage videre sydpå og ind i Middelhavet, hvor der hidtil ikke har været spækhuggerangreb på både. Vi var ikke de eneste, der var bekymrede. Vi talte en del med besætningerne fra især to andre både, den britiske Afrita med Wicky og Andrew og den Østrigske Aleta med Staffan (født og opvokset i Sverige). De skulle også videre sydpå og var lige så bekymrede som os.

Der diskuteres
Og diskuteres
Og træffes beslutninger


Det endte med, at vi besluttede at sejle sammen tæt langs kysten med mulighed for at kontakte hinanden undervejs. En lille trind nervøs solospanioler hægtede sig også på “konvojen”. Udover motorsejlads i noget urolig sø gik alt efter planen indtil Tarifa, hvor Erik og jeg, modsat de andre både i konvojen, gerne ville ha’ en overnatning, inden vi tog afsked med Atlanterhavet.

Kystnær sejlads
Tarifa i sigte
Aleta stryger videre ind i Gibraltarstrædet

Vi vidste godt fra tidligere at Tarifa ikke har en stor lystbådehavn, men vi var ikke forberedte på at blive mødt af to bevæbnede politifolk (m/k) der spurgte til vores autorisation, som jo var ikke eksisterende. Så vi måtte pænt sige farvel til Tarifas smukke gamle havn og forstsætte ind gennem Gibraltarstrædet.

Ingen gæstebåde her por favor
So Long Tarifa

Sidst på eftermiddagen frisker vinden typisk op – og denne dag var ingen undtagelse. Vi nærmest fløj af sted gennem Estrecho de Gibraltar med en vestenvind på mellem 10-14 m/s + medstrøm. Med rebet storsejl nåede vi til tider op omkring de otte knob.


Det var en flot sejltur med dramatiske klippekyster til begge sider. Den spanske kyst helt tæt på og og så de marokkanske bjerge indhyllet i en mystisk blålig dis længere borte.

Afrikas ikke så fjerne kyst endda
Den spanske kyst tæt på – bemærk autocamperen øverst

Den sidste del af sejladsen foregik i gynggangsø i den store Algeciras bugt, hvor mange store containerskibe ligger opankrede, mens forskellige hurtigfærger dukker op her og der. Til slut nåede vi den store havn i den spanske by La Linea de Conception lige vest for Gibraltar. En stor, fin og billig havn at ligge i, 17 € i døgnet.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: