Torsdag 1/7- torsdag 8/7 – 2021
Efter en to uger lang (6500 Km), men dejlig fortrinsvis kystnær bilrejse i FOLKE nåede vi Erik, Chico og jeg frem til Marina de Albufeira. Undervejs var der gensyn med mange af de tidligere highlights fra vores seneste års sejlture med Skærsilden. (Turen i Folke kan læses på siden “Folkes Eventyr i menuen”). Link: https://skaersilden.dk/?page_id=12653
Skærsilden lå fint, hvor den skulle. Den var godt støvet, og Erik kastede sig selvfølgelig straks over rengøringen med skrubbe og vandslange. Inden da havde vi lige været forbi værftet for at sige, at nu var vi her og for at spørge til optagningen, som var sat til 6/7. De kunne dog kun love os, at båden ville komme op i juli, men ikke hvornår! Det ene af travelliftens store dæk var kaput, og det nye var i restordre på ubestemt tid – Ikke godt. De havde dog en mindre løftekran, som måske kunne løfte vores lille båd. Det fik Erik en aftale om til den følgende dag, dog skulle masten så først af. Men det er jo ikke så svært på vores båd. Så vi gik fortrøstningsfulde til køjs i vores superrodede båd. Selv om Folke havde gjort det godt, havde vi begge glædet os meget til at komme til at ligge og vugge i Skærsilden igen.
Fredag 2/7
Lidt senere end aftalt kom to mænd fra værftet for at sejle os over til den lille kran. De så dog meget skeptiske ud og mente ikke, at det ville kunne lade sig gøre forsvarligt, fordi vores båd var for bred. Og da vi kom over til kajen blev panderynkerne endnu dybere, og det endte med, at Erik blev trukket tilbage til vores stamplads. Alle mulige alternativer blev luftet: At sejle til Vila Moura, at sende en dykker ned eller blive trukket over til fiskerstranden tæt på havnen og sætte skruen på mens båden lå som en strandet hval ved lavvande. Men ingen af alternativerne var rigtig gode. Heldigvis fik Erik om aftenen besked om, at der var godt nyt. Dækket skulle være på vej, og hvis vi var heldige, kom vi op onsdag 6/7 som planlagt – måske.
Erik arbejdede hårdt hele dagen i den stegende hede +30 grader. Det nye toilet og vandpumpen kom på plads, så nu kunne vi både det ene og det andet….
Chico døjede også med varmen og måtte jævnligt spules. Vi turde ikke gå over til den lille strand med ham, hvor der på hele turen ingen skygge var.
Mens Erik arbejdede så sveden randt, var jeg lige et smut ovre ved den lille strand og få mig et køligt, men skønt dyp.
Denne fredag aften udnyttede vi “sidste chance” for at kunne holde fri fra al rodet og spise ude om aftenen. I weekender er der nemlig nu indført lukning af restauranter og anden ikke nødvendig aktivitet fra kl. 15.30.
Vi gik dog ikke langt, men hen til en af de mange spisesteder langs havnen. Et sted hvor der, alle gangene vi har været i havnen, har stået en særlig energisk, men venlig lille indpisker af indisk herkomst. Vi var de eneste gæster og fik endda vores eget enmands orkester til at spille for os. Lidt specielt, men desværre kendetegnende for situationen.
Lørdag 3/7
Vi tog meget uligt os morgenmad hos den gode Spar-købmand på havnen – for meget rod om bord.
Makrelguf i båden til frokost, men efter lidt oprydning var det om aftenen muligt at lave en af vores typiske bådmiddage, en bøf med salat og flutes.
Hvad Erik egentlig lavede denne dag, har jeg ( og Erik) ikke længere helt styr på. Jeg tror, at der blev flyttet til frem og tilbage mellem bil og båd og gjort forberedelser til morgendagens strømprojekt bl.a. fjernelse af de to gamle defekte og næsten 30 kg tunge batterier.
Og så lykkedes det idag at få Erik med over til stranden, på cykel, dejlig nemt. Og han var endda i i det endnu ret så friske vand!
Søndag 4/7
Om morgenen mødte vi det danske par fra Queen of Denmark, Jette og John, som har været “Coronastucked” i Albufeira det seneste år. De virkede meget sympatiske.
I dag var hovedopgaven, måske den både tungeste og vanskeligste opgave, at få de nye LiFePo batterier og strømmen til at fungere. Det tog i al fald lang tid og krævede både fingersnilde med diverse lodninger og arbejde for de små resterende grå… I dag måtte jeg tage min badetur alene, for selv om det sikkert havde været nyttigt med en afkøling for Erik, var han ikke til at drive væk fra sit projekt, og til slut kom alt vist til at virke.
Erik gik i øvrigt glip af en gruppe på syv smukke, unge piger, som kom kvidrende hen over “bjerget” og ned på stranden. Alle meget forskellige, men alle meget yndige.
Denne dag tror/håber jeg var/bliver den værste hvad arbejde, kaos og varme angår.
Mandag 5/7
Den bedste nyhed af alle var, at dækket til liften endeligt var ankommet og ved at blive sat på. Måske kan vi som aftalt alligevel komme op på onsdag…
Tirsdag 6/7
Der arbejdes stadig med forskelligt på båden – og det er meget varmt
Onsdag 7/7
I dag er det store semifinaledag i fodbold EM, hvor Danmark skal spille mod England på Wembley. Vi har aftalt at mødes med besætningen fra Queen of Denmark på “Sharkys bar”, hvor mange englændere ofte samles. John og Jette kommer dog ikke med, da barnebarnet er blevet sygt, men de unge forældre har fået lov at komme til fodbold. Desværre taber DK kampen på lidt urimelig vis ØV. Men en meget hyggelig aften alligevel.
Et andet øv er, at båden IKKE som håbet kom op i dag, men nu er vi dog blevet lovet at komme op i morgen torsdag.
Torsdag 8/7
En stor del af torsdagen går med at vente på at komme op og at få det, vi skal bruge de næste dage, mens båden er på land over i bilen. Vi kan jo ikke få gamle Chico op i båden af stiger og høje bådstativer. Endelig kom to unge fyre og trak os over til værftet og båden kom på land og blev spulet.
Bagefter finrensede vi den så godt, vi kunne for rurer og andet skidt, så den var klar til at bundmales næste dag. OG ikke mindst blev SKRUEN ( som vi sidste sommer mistede og lykkeligvis fandt) atter sat på. Fantastisk.
Om aftenen mødtes vi med John og Jette på Sharkys og fik drinks – og burgere. Og jeg havde fået blåt partyhår efter at ha’ været i nærkontakt med Skærsilden, ret flot synes jeg selv.