15/7 MANDAG

Vi havde lidt svært ved at forlade Mou, den lille stilfærdige perle, men ved ti-tiden sejlede vi alligevel videre i tørvejr, men med bølger af mørke skyer hvor vi vendte øjet hen.

Vinden var i sydvest 5-7 m/s, noget mere i stødene, så vi kom da pænt fremad for sejl.

Som vi nærmede os Aalborg og Nr. Sundby, kom der mere og mere industri og det kombineret med de mange store transportskibe og det smalle farvand gjorde, at vi næsten følte os hensatte til Rhinen’s nordlige del.

14,5 sømil og små fire timer senere inklusive en halv times ventetid ved Limfjordsbroen og næsten uden regn, (åbner kun hver hele time for lystfartøjer) lå vi ved en god plads i den store, men ret hyggelige havn.

Der var en stor vinteropbevaringsplads, hvor bådene blev kørt på en vogn på skinner fra havnebassinet og rangeret op til pladsen.

De “lokale” var vældig hjælpsomme og snakkesalige, så vi følte os absolut velkomne. Efter en tiltrængt sildemad gik vi lidt vestpå langs havnepromenaden og kom bl.a. igennem et ret stort streetfood marked, dog uden at lade os friste. Vi fortsatte op til Spar og Guldbageren, hvor vi gjorde nogle gode køb. Bl.a to økologiske tykstegsbøffer nedsat til 35 kr. Dem fik vi om aftenen med bløde løg og en god salat til, måske var det fordi, det var sidste anvendelsesdag, at de var så møre og lækre… Senere var vi på en solnedgangspromenade langs ydermolen, hvor alt, selv den ikke særlig kønne jernbanebro, var indhyllet i et smukt rødt skær.

Og aftenudsigen fra båden var også pæn.

16/7 TIRSDAG

Formiddagen var jævnt grå, men stille og tør. Efter et dejligt, gratis bad undet et kæmpebrusehoved var vi rede til en lille lynbytur i Aalborgs centrum. Vi gik atter  langs havnepromenaden, men nu mod øst hent til Limfjordsbroen, hvorfra vi kom op i bymidten. Ingen af os har været meget i byen, Erik en gang på kursus og jeg som barn med mine forældre. Guiden havde en top tre liste, Jomfru Anes Gade, Budolfi Kirke og Jens Bangs stenhus, alle blev fundet, set og passende beundret.

Der var ikke så meget gang i Aalborgs mest berømte/berygtede gade en tirsdag formiddag.

Budolfi Kirke, byens domkirke, er fra slutningen af 1300-tallet. Navnet stammer fra en engelsk helgen Sankt Budolf, død omkring år 680. Denne skulle ha været en venlig og vellidt abbed, der drev et kloster i England, som vikingerne imidlertid plyndrede. Så måske skal navnet ses som en slags bodshandling for vikingernes tidligere hærgen.

Det flotte hollandsk inspirerede stenhus blev i 1624 bygget af den driftige skibsreder og købmand Jens Bang, og det skilte sig voldsomt ud fra byens lavere bindingsværkshuse. Desværre smuldrede hans imperium, skibene forliste, og kort efter hans død i 1644 blev huset besat og plyndret af svenskere. Ejendommen blev dog senere købt af en tysker, der byggede lidt om. I 1666 åbnede han et apotek, Svane Apoteket, navnet blev valgt for at understrege varernes renhed og kvalitet. Der handledes også med mange andre specielle luksusvarer udover medicin.

Aalborg byder på meget andet både museer, gamle huse, gågader og en stor ny bydel med høje mere eller mindre flotte huse. 

Et gammelt hus der husede gamle håndværk. Et andet gammelt hus med en yngre håndværker

Ved ettiden var vi tilbage i Skærsilden og parate til at sejle videre mod næste mål, Gjøl  kun ca. 8 sømil væk.

Erik blev purret kl. 7 idag, da hans vejrprofet havde forudset regn + evt. torden først på eftermiddagen. Sammen med vejrudsigten kom nyheden om attentatet på Trump. Hvad man end måtte mene om denne mand, er det ikke den rette måde at afgøre valgkampen på, og hvad kan dette ikke ende med!? Uanset den også i mange andre henseender triste verdenssituation var vi klokken 8.30 ude af Øster Hurup havn i sol og med let sydlig vind godt på vej mod Hals.

Det var ren magssejlads,  og snart var vi i gennem den lange og tydeligt afmærkede indsejling til Limfjorden med Hals på nordsiden og Egense på sydsiden skarpt “forfulgt” af en stor coaster fra Limasol. Vi fortsatte lidt ind i det for os nye og snoede farvand. Da vi fandt ud af, at vi først ville være fremme Ålborg Vest havnen sidst på eftermiddagen, og der endnu en gang var varslet kraftige tordenbyger, ændrede vi, vist nok især jeg, planer og sejlede ind i den lille hyggeligt udseende Mou havn lidt vest for Egense. Så klokken 13, efter endnu en gang 16 sømils sejlads, lå vi fortøjede – klar til at spise frokost til almindelig borgerlig tid – i solskin og med den fineste udsigt ud til fjorden, hvor store skibe jævnligt passerede.

Svalerne fløj kvidrende – og lavt omkring os. Her var virkelig rart og med det nydeligste og reneste klubhus med strøm, køkken, bad og toiletter alt inkluderet i de 150 kr. havnepenge. Der var en lille legeplads for de yngste og lige ved siden af havnen var der en stor mark med klappevillige og brægende geder.

Lige efter frokosten kom eftermiddagens første byge. Da den var slut, vovede vi os op i Mou city, en god km væk, til brugsen hvor Erik havde et presserende indkøb at gøre – en ny flaske rom. Mou har iøvrigt ikke noget med suppen at gøre, Mou suppefabrikken stammer fra Esbjerg og blev grundlagt af en familie der hed Mou til efternavn – men de kan jo oprindeligt stamme fra Mou… Tæt på målet, Brugsen, kom vi forbi et hus med en stor græsplæne, der var kantet med diverse store hvide skulpturer, et stort bassin midtpå og en eleveret terrasse, nærmest en tribune med grill og havemøbler på den ene langside.

Da vi havde forrettet det vigtige indkøb og atter kom forbi det lidt specielle hus, så vi en dame, der var ude og drysse noget i bassinet. Antageligt klortabletter tænkte jeg, alligevel spurgte jeg lidt dumsmart, om hun var ude og fodre guldfiskene. Efter at ha’ måttet gentage mit spørgsmål et par gange, kom svaret, at det var lige netop det, hun var i gang med. Godt nok var der ud over guldfiskene også nogle store smukke japanske koi karper, en gul og en hvid, som var bassinets hovedattraktion. Hun havde arvet dem fra sin far, men havde altid været fascineret af og ret nørdet med akvarier. 

Vi blev inviteret ind og bese vidunderfiskene, som virkelig var flotte, hvis man er til den slags. Der var pumper, og UV-lys for at hindre algevækst og mange andre finesser.

Hvis ikke dagens næste kraftige byge netop var kommet,  havde vi nok stået der endnu. I al fald skyndte vi os ud i ly under et nærliggende carporttag. Da bygen lod til at være ovre, kom vi ikke mere end 200 m længere, før vi måtte søge ly igen.

Langt om længe nåede vi dog tilbage til havnen, hvor det var blevet tid til en kop eftermiddagskaffe, nu igen i solskin.

Kort efter kaffen kom den store, heldigvis kortvarige, vejrmæssige finale med regn, bulder og brag, men nu var vi forberedte med teltet oppe.

Om aftenen skulle EM finalen i fodbold så endelig afvikles. Jeg så ikke første, men den anden og spændende halvleg nede i kahytten og heppede på Spanien (som jo fortjent vandt over stakkels England), mens Erik sad og læste (dog ikke Vand til blomster) oppe i cockpittet – eller så på store skibe.

FREDAG 12/7 

Endnu en fredelig, foreløbigt lidt skyet dag lå foran os. Efter vores lille morgentur på det nordlige dige fortsatte vi klokken halv 10 fra Udbyhøj mod Øster Hurup 16 sømil nordpå. Vi havde ikke travlt, så vi daskede af sted i ganske let vind med kun ca. 2 knob’s fart, og efterhånden kom solen frem, så vi nød at være på vandet. Øster Hurup har vi heller ikke besøgt tidligere, men har fået fortalt, at det skulle være et rigtig rart sted. Fra i nat og frem til søndag er der som før omtalt truet med syndige mængder af regn, så vi har tænkt os at blive i Øster Hurup de næste par dage – og spise en masse fisk fra den lokale fiskehandel. 

Efter 16 sømil, klokken godt to var vi fremme i Øster Hurup, som helt klart så ud til at leve op til vores forventninger. Havnen ligger i et et naturskønt område med lavvandede strande på begge sider. Om det et er østenvinden, eller om der altid er så tydelig forskel på ebbe og flod, som tilfældet pt. er vi/jeg usikre på.

Havnen er hyggelig, med rimelige baderum, en lille fiskehandel med udeservering, en lidt større restaurant Havgus samt en grillbar. Der er bygget nogle ret flotte sommerhuse i området, temmelig dominerende, men ikke direkte skæmmende.

Yderst på havnemolen er der en fin repos, hvor man kan hoppe i bølgen blå med større sandsynlighed for at undgå at træde på en af Kattegat’s efter sigende mange fjæsinger. Hvis man vil bade fra stranden, skal man nemlig gå meget langt ud, før vandet bare går en til knæene. Desværre var solen ved at gå ned, da jeg opdagede dette fine badested, så også i dag blev det kun til lidt sopning. Men vi fik købt en kæmpe stor mørksejfilet, som vi fik til aftensmad med kogte kartofler, dild og koldt smør – og så lidt hvidvin.

Tidligere på eftermiddagen havde vi tiltrængt været oppe og proviantere i den lokale brugs, så vi var rustede til det kommende uvejr. Og sidst på aftenen trak det da også op med dramatiske violette og røde skyer som forvarsel til den kommende regn…

LØRDAG 13/7 

Regnen kom midt på natten, ikke som et voldsomt skybrud, men langsomt silende og vedvarende. Vi havde lagt os godt i læ af en stor motorbåd, så vi mærkede ikke vinden så meget, men den lå omkring 10-11 m/s, og aftog noget i løbet af dagen. Men regnen forsatte næsten uafbrudt hele dagen. Så vi var godt tilfredse med at ligge i havn. Da der endelig var et kvarters ophør i regnen, nåede vi lige akkurat op til fiskehandelen og fik købt lidt til frokosten. Ellers hyggede vi os med læsning, og fik set sidste del af en uhyggeligt spændende og prisbelønnet engelsk krimi, Happy Valley, som mine nerver ikke har kunnet tåle at kunne se for sent på aftenen.

Om aftenen gik vi, i fuld regnmundering, op til fiskerestauranten Havgus, for at få lidt luftforandring – og to udmærkede stjerneskud m.m. Vi mødte et ægtepar fra Limfjorden der gav os nogle tips om gode steder at besøge.  

Vi gik i seng i forventning om at morgendagen ville bringe sydlige vinde og tørvejr, så vi kunne nå ind i Limfjorden og videre til – måske Ålborg.
På landsplan holdt varslerne om århundredets regnvejr ikke stik, men at lige præcis hvor vi lå, skulle ende med at få max. nedbør,  var ikke hvad vi havde ventet….

UDBYHØJ FREDAG MORGEN

Om morgenen gik vi en lille tur på diget nord for havnen.

Vejrudsigterne har de seneste dage meldt om længerevarende, nærmest syndflodslignende nedbør i det meste af landet, og nu mødte vi så også denne lille fyr.

Udbyhøj, hvor vi er, befinder sig øverst i det røde område, hvor der er varslet mest regn. Så lige om lidt sejler vi nordpå op i det blå område. Så må vi se, om vejrudsigten holder vand – eller om det er en and…

TORSDAG 11/7

Vi vågnede op til en stille, solrig og tilmed varm morgen. De korte bukser og nederdel blev for første gang under denne tur fundet frem. Mens Erik gjorde os sejlklare, gik jeg op til bageren og forsynede os med rugbrød, surbrød og ikke mindst et par romkugler. Et stykke varmrøget laks hos fiskehandleren, der endnu ikke havde fået leveret frisk fisk, blev det også til. Klokken ti tøffede vi ud af havnen og sejlede nordpå, for sejl, men med en del hjælp af motoren i den svage vind.

Det var en dejlig afslappende tur med sol og varme det meste af tiden. Den sidste times tid så himlen dog mere og mere dyster ud, og til slut fik vi da også kortvarigt en smule regn.

Udbyhøj har en lille lystbådehavn, som ligger på nordsiden af udmundingen af Randers Fjord ved Udbyhøj Vasehuse. Selve Udbyhøj landsby ligger på sydsiden af fjorden. En kabelfærge forbinder de to sider. Indsejlingen foregår via en lang gravet rende gennem et meget lavvandet område.

Lystbådehavnen er ret lokal og først anlagt 2011-12, men med fine faciliteter og sågar en lille sandstrand.

Den modtager gerne gæstesejlere, men for os er det første gang, vi er gået ind her. Trods det lidt grå vejr var der en del liv i havnen, et større tyrkisk selskab med børn + tyrkisk musik holdt grillaften, en knallertbande med 16 årige knejte fangede krabber, som de seriøst havde planer om at spise.

Voksne mænd sejlede kapsejlads med fjernstyrede sejlbåde, og børn badede fra havnens badeplatform og den nærliggende lille strand.

 En pilotbåd lå fast i havnen og assisterede trafikken på fjorden til og fra Randers havn, som er registreret som Danmarks eneste flodhavn, og som har udviklet sig til en ret betydelig industrihavn. I tilslutning til havnekontoret var der sågar indrettet flere soverum til lodserne.

Vi gik en tur gennem “byen” over til færgen og stranden.

Mange af husene var ret beskedne, men lidt udsmykning var der indimellem.

Det lave område synes at være ret udsat for oversvømmelser, og der er da også etableret diger langs kysten, som man kan gå lange ture på og studere fuglelivet m.m.

9/7 MANDAG

Vores nabo i Ballen havn, der med egne ord havde været “indespærret” adskillige dage, var ivrig efter at komme videre, så også vi kom relativt tidligt af sted (ved 9 tiden) og gled i det stille vejr langsomt nordpå op langs Samsøs kønne østkyst. Da vi kom fri af Samsø, øgedes vinden langsomt, men endte med at holde sig ret konstant på de lovede 6 m/s +/- 2 m/s, så det  blev en lang, 38 sømil, men udramatisk sejlads under en himmel, der grånede mere og mere. Til slut startede vi, Erik dog lidt modvilligt, motoren for ikke at skulle krydse den sidste times tid. Ca. klokken 17 kunne vi endelig lægge til i Grenå havn. Det er nok ved at være ti år siden, vi senest var her, og selv om meget ligner sig selv, var der vist alligevel kommet en del af tidens typiske træferiehuse til langs havnebassinerne. En rar havn at ligge i, især hvis man har udsigt over til stranden. Vi gad ikke rigtigt at lave mad og trængte begge til at komme ud af båden, så vi gik op til til en af havnens restauranter, Casablanca, og fik nogle pizzaer, der var over forventning. Selv om vi begge var sultne, fik vi alligevel næsten en hel pizza med hjem i en æske – svagspisere, som vi efterhånden er blevet. 

10/7 TIRSDAG

Vi havde godt bemærket at vinden øgedes i løbet af natten, men ved sekstiden blev vi begge vækket med at spjæt af et pludseligt og meget voldsomt og længerevarende vindpust, 18 m/s så vi senere på vindmåleren.

Ud af vinduet kunne jeg se en ret usædvanlig skyformation, nærmest en lang tyk pølse. Og kort efter kom de første lyn og voldsomme brag samt en kraftig regnbyge. Jeg så også en mand i underbukser, der febrilsk var ude og redde sit badehåndklæde ind, før det var borte med blæsten….

Denne specielle skytype forkommer relativt sjældent, den kaldes en rullesky, ikke rullepølse som den ellers ligner. Den varsler så ganske rigtigt om uvejr – som vi senere læste på DR-vejr. Heldigvis varede det ikke så længe, men blæsten holdt ved et godt stykke op af formiddagen. Hvis vi var blevet på Samsø havde vi antageligt haft regn og torden det meste af dagen.  Der var ikke mange, som sejlede ud her fra havnen i det af østenvinden nu godt oprørte hav. Og de to både, vi så, gyngede så kraftigt, at vi besluttede at vente med at sejle videre til den følgende dag.

Så det blev endnu en dag med læsning, frokost i båden og tur langs stranden. Vi købte nogle fine, nyttige og tilmed rørende billige ting inde i sejlklubhuset. Selv om vi har de “rigtige” sommerdage til gode, er vi, gamle mennesker, enige om, at dette lidt ustadige kølige vejr er langt at foretrække frem for sydens ubarmhjertigt bagende sol med varmegrader, der næsten tager livet af en.

Ud på eftermiddagen kom solen frem, så vi gik over syd for havnen, hvor der ligger en rigtig lang og dejlig strand med nogle fine gamle, charmerende sommerhuse lidt oppe bag klitterne. Trods det efterhånden varme vejr var der næsten ingen på stranden, og vi havde ikke en gang fundet de korte bukser frem.

På tilbagevejen så vi husene fra den anden side, og det viste sig, af de fleste var moderniserede og pga terrænfaldet meget større set fra landsiden, end de tog sig ud fra vandsiden – men godt det samme. Dyre var de også – et var til salg for 6 mill. kr.

Vi fik endnu en dejlig stille aften i cockpittet.

Efter en ret rolig nat sejlede vi ved titiden ud af Kerteminde havn. Vinden skulle ligge mellem  7-10 m/s SV. Måske lidt mere under de regnbyger, der stadig kunne dukke op.

Vi så sorte skyer både for og bag os, men slap fint uden om næsten alle. Og skipper var godt tilfreds.

Efter 24 sømil nåede vi i fuld sol ved 15 tiden frem til Ballens allerede godt fyldte havn, hvor vi lagde os uden på en x-yacht, som kunne berette om en stormfuld og søvnløs nat med søsyge og vind på omkring 20 m/s – så godt at vi ventede med at sejle. Efterfølgende kom der endnu to både udenpå os. Det var dejligt efter mange, mange år at gense havnen i sommerstemning. Ballen havn er nok Samsø’s turistmagnet nr. 1, meget turistet med café’er og restauranter alle vegne, men stadig et charmerende sted.

Der var lang kø ved ishuset, og en del var på stranden og tilmed ude at bade. Vi nåede kun til isen og lidt sopning i vandkanten. Håber at der bliver lejlighed  til badning senere… Vi morer os tit med at se efter sjove bådnavne, som nu denne svenske “Not for sail” motorbåd eller eller en Dehler-båd der hed “Dehlerious”

Vejrudsigterne er dog meget ustabile for tiden med jævnlige trusler om skybrud, tordenbyger og kraftig vind, så det er om at benytte lejligheden til at sejle, mens tid er. Så planen om at nyde Samsø lidt længere og sejle til Langør den følgende dag er blevet ændret til i stedet at tage de 36 sømil til Grenå i den stabile østenvind, der var lovet.

Aftenen var smuk og stille – præcis som en sommeraften bør være. En del både havde da også lagt sig for anker i bugten nord for havnen og nok ikke kun på grund af pladsmangel i havnen.

5/7 FREDAG

I dag var vinden som lovet lidt mindre heftig end de kommende mange dage, så klokken 8, tidligt for os, forlod vi Nyborg på vej først under Storebæltsbroen og derefter videre de 18 sømil mod Kerteminde. Det er altid spændende at sejle under den store bro og ikke mindre i dag i den lidt urolige sø og med meget mørke skyer, der tårnede sig op. Man kan også komme i tvivl om, hvor langt man skal ud før man kan komme under lavbroen… Vinden holdt sig nogenlunde omkring 9-10 m/s, men under de kraftige regnbyger vi fik 12-13 m/s. Da vi havde fralandsvind var bølgerne heldigvis ikke så store op langs kysten. Selv om det var en fin sejlads, var det  nu rart efter fire timers rask sejlads at være trygt i havn igen. 

Marinaen er stor og velordnet, og Kerteminde er også en fin by, både den gamle bydel og den nyere del nede ved havnen, hvor der nærmest er bygget en hel lille landsby med vandskurede tre etagers murstenshuse i forskellige kønne nuancer. Erik var næsten parat til at flytte, men 12.000 kr./måned + varme for 84 m2 holdt ham nu alligevel lidt tilbage…

Efter frokost gik vi over broen mellem havnen og Noret og over i fiskeri- og jollehavnen og videre over til sydstranden. En rigtig hyggelig tur bortset fra at vi var ved at blæse væk.

6/7 Lørdag 

En dag som forventet startede med både regn og blæst. Og sidst på eftermiddagen var der lovet et heftigt tordenvejr fulgt af kraftig regn og vind. Da der igen var hul mellem skyerne gik vi atter, over i fiskerihavnen og købte lidt røget fisk m.m. til frokost og aften.

I dag var det blevet meget lunere og blæsten havde kortvarigt lagt sig lidt. Så om eftermiddagen, selv om sorte skyer trak op, mente vi, at det var tid til en is fra Kertemindes berømmede vaffelhus. På vejen op gennem byen passerede vi diverse boder med alskens skrammel. (Andre kalder det loppemarked)

Vi nåede lige akkurat at få spist vores i øvrigt lækre is og komme tilbage til Skærsilden, inden himlen åbnede sine sluser, og det bragede løs.

Om aftenen bevæbnede vi os med paraplyer og trodsede torden, regn og blæst og gik op til byens lille foreningsdrevne biograf og så den meget britiske Wicked Little Letters, som var ganske underholdende. Sjovt er det med disse små biografer, hvor der næsten er flere, her fire og som altid ret utekniske personer, til at betjene folk, end der er publikummer.

7/7 SØNDAG

Endnu en blæsende dag med byger skulle fordrives. Det skal siges, at der var absolut minimal trafik ud og ind af havnen i disse dage… Hen på formiddagen gik vi en tur langs Noret med sine små tidligere beskedne fiskerhuse. Nu er mange af dem endt som restaurerede boliger for velhavere.

Vi gik langs vandet på udturen. Alle de små huse har smalle, men lange haver ned til stien langs Noret – den ene mere idyllisk end den anden.

At der af og til er oversvømmelser her, må man tage med. På tilbagevejen gik vi langs husenes gadeside på Fiskergade. Også her er mange af husene prydet med stokroser m.m.

Turen sluttede på café Anchor i havnen, hvor vi fik et, syntes vi, velfortjent tapasbræt til deling samt lidt dejlig hvedeøl. 

Herefter var Erik parat til at stå til søs mod Ballen, men jeg fik ham heldigvis overtalt, til at vente til den følgende dag. Resten af dagen gik med læsning, endnu en lille tur nu ud til nordstranden samt til at glæde sig over, at det så ud til, at vi kunne sejle videre mod Samsø den følgende dag.

Vi havde egentlig tænkt at droppe dagbogen, da vi jo er kommet tilbage i de hjemlige og kendte farvande. Men nu kommer der alligevel nogle indlæg vedr. vores sejlads. Så kan vi også selv bedre holde styr på hvor vi har været og hvornår…

NYBORG 3-4/7

3/7 Onsdag

Efter tre måneder hjemme med mange gøremål i hus og have, besøg og småudflugter, dels med vores nye WV el buzz Kermit dels med Skærsilden til Lyø, Marstal og Avernakø, tog vi afsted på et længere sommertogt nordpå mod Limfjorden med Skærsilden. Desværre med udsigt til alt andet end ønskesommervejr. Planen var at sejle op gennem Lillebælt, men med lovning om strid vestenvind de næste  mange dage ombestemte vi os i vadestedet og sejlede på 6 timer de 24 sømil mod Nyborg. Det blev en fin og frisk tur, og i medvind føles 10 m/s jo ikke af noget, og da solen til med kom frem, var det den rene nydelse. Undervejs opdagede vi at vihavde glemt vores elkogeplade, som vi bruger meget til at lave mad på i cockpittet. Heldigvis var Bodil og Steen i bil på vej tilbage fra Langeland mod Nyborg, hvor de nu har bosat sig. Så de tog lige forbi i Vornæs og hentede den for os, og vi fejrede turens start med et glas rosévin sammen med dem i Nyborg.

4/7 Torsdag

Dagen efter var vejret endnu mere blæsende og med kraftige regnbyger, så vi tog en overliggerdag. Ved middagstid var der hul i skyerne, og vi gik op og fik frokost på Destilleriet/Den gamle remise og fik tre dejlige lidt specielle stykker smørebrød i de rustikke omgivelser.

Bagefter gik vi på oplevelse i den gamle by, som bestemt er et besøg værd, og vi var selvfølgelig også forbi slottet og de smukke voldanlæg. Efter nøje at ha’ gransket vejrudsigterne besluttede vi os til at komme tidligt afsted mod Kerteminde den følgende morgen.