MANDAG 10/4

En lidt kølig dag med middelvind fra syd lige ind i cockpittet, så på med sweateren hvis man vil sidde der. Det opløftende er, at Erik til formiddag endelig fik bakset manifolden fri og væk fra resten af motoren.

Man kunne nu tydeligt se, hvor defekten var, og at diagnosen var rigtig.

Erik manglede atter en 12 mm fastnøgle til at løsne diverse skruer, og “knarken”, der i går fik lukket os ind på broen og faktisk er vores nabo, havde ikke en sådan, men det havde et ældre (end os) tysk ægtepar, som var dukket op i båden over for os heldigvis.

Vi var lidt spændte på hvor og hvor hurtigt,  de nye kunne skaffes, men det så sørme ud til, at de har en passende Volvo Penta manifold med varmeveksler lige til at montere på lager i en marine shop her i byen. Næsten for godt til at være sandt! Erik havde overvejet, om en svejsning kunne løse problemet, men er blevet frarådet dette af flere, så det må blive en dyr, men forhåbentlig god løsning.

TIRSDAG 11/4 

Erik har næsten ikke kunnet sove af spænding for, om han kunne få sin manifold og diverse andre stumper fra sin ret så omfattende dosmerseddel. Klokken kvart i otte, og før morgenmad, drog han af på cykel for som den første at kunne træde ind i butikken klokken otte. I stedet måtte han noget slukøret ringe og sige, at han kom hjem til morgenmad – de åbnede først klokken ni… Lidt senere tog han atter af sted, men kom endnu en gang lidt skuffet tilbage. De havde godt nok, hvad vi skulle bruge, men på et fjernlager, og det ville tage 48 timer, før det var fremme, men der var dog en lille chance for at stumperne kunne nå frem i morgen eftermiddag. Så vi – især Erik må tøjle sin utålmodighed lidt endnu…

For at trøste os var vi oppe og spise frokost, lækre crepes med cider til, på en af de små havnerestauranter og en lille kage til deling til eftermiddagskaffen i båden, blev det også til. I dag kom vinden atter fra nord, så vi kunne sidde i læ og solskin i cockpittet, så helt galt står det ikke til. Jeg har tilmed været så heldig at finde et par danske bøger i havnens bibliotek.

Det er typisk krimier, der bliver efterladt, men af og til også andre genrer af mere eller mindre lødig karakter. Og næsten alt er acceptabelt. Jeg fandt siden tilmed en ældre Leif Davidsen bog, Fjenden i spejlet, jeg ikke havde læst, herligt…

ONSDAG 12/4

Sandelig om ikke stumperne var kommet, da Erik om eftermiddagen håbefuldt kørte ud for at tjekke muligheden herfor.

Og straks herefter gik han selvfølgelig i gang med monteringen, som efter sigende skulle være piece of cake. Helt så let var det måske alligevel ikke, men det ser da ud til, at arbejdet bliver nogenlunde fuldført, inden det bliver helt mørkt. Klokken 20 blev de nyindsatte dele isat.

Og ved den efterfølgende testning med almindeligt vand påhældt kølesystemet var der heldigvis ingen tegn på utætheder, så efter en tiltrængt oprydning kunne middagsforberedelserne, laksesteak med kartofler og lidt salat påbegyndes. I morgen vil vi så tage ud på en lille prøvesejlads, og hvis alt går som planlagt, kan vi på fredag morgen atter gå gennem slusen ud på Rhônefloden. Det blæser og øsregner, godt at det er indenbordsarbejde. Det er i øvrigt første gang, det regner, siden vi kom ned til båden, så heldigt for det også.

TORSDAG 13/4

Solen skinner atter, men den kolde nordenvind går gennem marv og ben. Efter et varmt brusebad og en dejlig morgenmad i vores lille stamcafé, tog Erik atter “på arbejde”. Nu skulle prøvekølevandet, fra vandhanen, tappes af og den nyindkøbte kølervæske hældes på. Men også sådan en tilsyneladende bagatel kan volde et vist besvær, eller i al fald tage sin tid. Det er bare svært at komme til rent pladsmæssigt. Og da det endelig lykkedes, viste det sig at der var kommet lidt luft i systemet så der ikke kom kølevand over til varmtvandsbeholderen, når motoren kørte. Men det er en mindre detalje, der også kan fikses. Nu skulle der tages en alvorlig beslutning. Skal vi som håbet og planlagt, når nu motoren virker, tage videre op af Rhône i morgen, eller skal vi, da der er lovet kulde og en endnu kraftigere mistralnordenvind de næste dage, vente til mandag. Allerede i dag blæste det så meget, at vi droppede “prøveturen”, og nøjedes med at lade moteren køre i frigear trygt liggende på plads 41. Vi endte med, som ægte svagsejlere, at meddele havnekontoret, at vi bliver til mandag, hvor der er lovet varme og svage vinde, samt at betale næsten det hvide ud af øjnene for otte havnedage. Ingen af os gad at sejle i strid sidevind, kulde og modstrøm i dagevis samt ligge på udsatte havne- eller tillægspladser.

SØNDAG 9/4

Ja skøn var Påskemorgen – eller var den nu også det? Den begyndte i al fald rigtig fint. Vækkeuret var sat til klokken syv, men da var vi var allerede oppe. Solen var ved at stå op, og vandet var spejlblankt i havnen. Det perfekte vejr til en lang dagssejlads. Vi skulle først være ved slusen ud til Rhône floden 8.45, men vi ville gerne være i god tid. Havnekontoret holdt helt lukket på Påskens her allerhelligste dag, så vi havde lige så højt og helligt lovet den flinke havnefoged at lægge nøglen til bad/bro i postkassen, inden vi tog af sted. For ikke at glemme det smed vi nøglen i postkassen, da vi var færdige i baderummet, men allerede på vej ud til broen gik det op for os, at nu kunne vi ikke komme ud til båden. Og der er, højsæson eller ej, MEGET få mennesker, om nogen overhovedet på vores bro. Vi indhentede en mand på vej væk fra baderummet, men hans nøgle passede kun til en anden bro. Og her er der for en gangs skyld tale om en havn med broer, der er virkelig godt sikrede mod ubudne gæster. Alligevel – som sendt fra himlen dukkede der så en gammel knark op på vores bro. Han bor antageligt der, i en af de mange gamle fiskermotorbåde, og så var dagen (foreløbigt) reddet. Vi kom afsted,og tog hen mod slusen.

Mens vi lå og cirklede lidt rundt og ventede på grønt lys, bemærkede vi, at motoren virkede mere varm end sædvanligt, OG at der var en hyletone, som ikke varslede godt, i al fald ikke i mine ører. Til en start var Erik ikke så bekymret, eller også fortrængte han bare sin bekymring på mandig vis, så vi forsatte ind i slusen og kom lidt senere ud i den anden ende.

Her lagde vi til langs kajkanten for at vurdere situationen. Og at der virkelig var noget helt galt stod hurtigt klart. Ekspansionsbeholderen var helt tom, og selvom vi hældte  vand på forsvandt det lige så hurtigt igen. Vi har tidligere på Algarve-kysten med succes sejlet for sejl alene fra Ria Formosa til Albufeira uden skrue, men at sejle op af Rhône i modstrøm med en rygende motor på vej til at bryde sammen havde ingen af os lyst til. Erik mente først, at det var varmeveksleren, det var galt med, og en sådan har vi en ekstra af. Det kunne også være “knæet”, men det reserveknæ vi har havde viste sig ikke at være meget bevendt. Under alle omstændigheder var det ikke noget, Erik kunne lave ved denne kajkant udsat for bølgeskvulp fra forbipasserende både. Så det eneste forsvarlige var at vente til slusen åbnede et par timer senere og så sejle tilbage til vores plads i havnen, mens båden overhovedet kunne sejle. For ikke at belaste motoren unødigt lod vi os lige så stille glide med strømmen, da slusen begyndte at åbne. Især den ene sluseport var dog ufatteligt langsom, så vi havde nok snuden inde i slusekammeret, lige inden signalet skiftede til grønt. Dette udløste næsten momentant en megahøj højtalerproklamation på fransk, engelsk og tysk. ES IST STRICHLICH VERBOTEN… . Og få øjeblikke senere med samme volumen en ordre om straks at henvende sig på kanal 19.

Hvor er jeg/vi glade for mit støvede skolefransk og mit nuværende online Duolingo kursus, for nu kan jeg gøre mig rimeligt forståelig på fransk – og det var helt sikkert en fordel også i denne situation. Lidt senere listede vi ud af slusen og kom sikkert tilbage til vores tidligere plads i havnen.

Resten af dagen har Erik dels rådført sig på nettet dels stået på hovedet i motorrummet, løsnet diverse skruer og slanger og hældt vand på for at kunne stille den rette “diagnose”. Og nu her klokken 19.30 tyder det på, at udstødningsmanifolden inklusive knæ og varmeveksler skal udskiftes. Og det mener Erik nok at kunne fikse selv – når han bare får fat i de rette “stumper”. Sikke en dag. Men hvis man skal prøve at se det fra den lyse side, så var det trods alt godt, at vi ikke var kommet op af floden og lå ved et af de små usle trinbrædder, vi fortøjede ved sidste efterår. Her er hele tre værksteder, en Uship butik, vi ligger i en god havn med vores bil i nærheden, motoren har virket upåklageligt i 16 år/1700 timer – og vi har ingen gæster ombord. OG så har vi vi endda været så heldige at få vores nøgle igen, fordi Erik helt uventet mødte vores havnefoged, mens han luskede rundt oppe ved den postkasse, vi havde smidt nøglen ned i, parat til at prøve at fiske den op med en medbragt metalkrog. Så vi fik vores nøgle uden at begå “indbrud”. Så Oh, what a lucky day – trods alt. Men hvor længe vi kommer til at ligge her, og hvor dyrt det bliver, står hen i det uvisse…

ONSDAG 5/4

Allerede 9.30, to timer før det aftalte tidspunkt for søsætning kom havnepersonalet og spurgte, om vi og båden var parate. Og det var vi heldigvis, så kort efter var Skærsilden sat i vandet og sejlet hen til en passende plads på bro D.

Og så startede den store spuling over vandlinjen med den medbragte, nye, handyge højtryksrenser. Vi syntes ellers ikke, at den så så slem ud, men det var i al fald meget tydeligt, hvor superrengøringsmanden Erik havde været.

Bagefter kom den snart meget gamle sprayhood op igen efter at ha’ været en tur med hjemme i DK og få sat nye vinduer i i stedet for de gamle revnede og uigennemsigtige.

Derefter fik vi slæbt det meste af vores pikpak fra bilen til båden og lagt lidt på plads, inden vi kørte ind til Port Saint Louis og købte stort ind i supermarkedet ved havnen. Især vand og andre drikkevarer er det rart at ha’ et lager af når vi snart ikke længere har bilen i nærheden. Vi fik fat i det absolut sidste flutes som vi tilbage i Skærsilden fik sammen med skinke, pølse og ost inden vi dødtrætte gik til køjs og sov sødeligt og tiltrængt længe.

TORSDAG 6/4

Sen, men dejlig morgenmad nede i kahytten, det var simpelthen for koldt i cockpittet, selv om solen skinnede. Erik fortsatte en meget besværlig ledningsføring ned i kahytten fra de nye forlanterner, mens jeg fik fornøjelsen af af rengøre kølsvinet under dørken og andre småting.

Ellers er søkortene over floderne blevet opdaterede, og der er over nettet blevet bestilt de lovpligtige vignetter for flodsejlads. Erik fik undervejs endnu flere grå hår pga de irriterende franske hjemmesider. Vi spottede i dag en anden dansk båd i havnen, og da Erik også manglede noget værktøj,  gik vi over og hilste på og spurgte, om de kunne hjælpe os. Det var en 57 fods sejlbåd, og den nyslåede ejer og hans to gaster bød på kaffe og kunne tilmed låne os den ønskede fastnøgle. Det er i det hele taget en bro med megen aktivitet, med både der ligesom vores er ved at blive klargjort til sommeren. Vores båd er dog den eneste, hvor masten er lagt ned. Ud over at skulle tage højde for modstrøm er der nu også flere sluser, som pga af Macrons pensionspolitik har indledt længerevarende strejker. Det bliver spændende…

FREDAG 7/4

Langfredag, denne i Danmark endnu relativt højhellige dag, tog vi på udflugt i Folke til Arles, som vi kun fik set en lille smule af, da vi var der i september sidste år. Arles ligger kun en lille times kørsel fra havnen og det er en fin tur af lige ret ubefærdede veje gennem Camarquen. Vi var et smut nede forbi en vingård langs Rhône. Ikke alt, men meget var grønt og frodigt, og får og lam sprang omkring langs flodbredden og græssede. Vin blev der dog ikke købt noget af, da der så lukket ud.

Vi havde forventet at se nogle af de katolskkirkelige optog med store figurer af jomfru Maria og den korsfæstede Jesus, men nej det var der ikke noget af. Det lod overhovedet ikke til at være en helligdag i kirkelig forstand, butikkerne havde normale åbningstider og selv børnene gik i skole og fik først fri klokken fire, erfarede vi senere. Men festdage af en art i anledning af Påsken, var der i byen. Mange af de normale parkeringspladser var af denne grund indraget, men vi fandt da en plads, endda gratis. Vi lagde kurs mod Les Arenas, den gamle men stadig benyttede kæmpestore arena, hvor heste, mænd og tyre mødes. De dele af byen vi har set er meget charmerende ikke mindst området omkring arenaen.

I nærheden lå Place République, med rådhuset og hele to kirker. Den ene af sidstnævnte en lidt dyster langstrakt sag, hvor de fleste af statuerne/figurerne var tildækkede med mørklilla velourtæpper.

Den anden kirke fungerede som udstillingsrum pt. for malerier af en spansk maler Pisano, som var bosat i eksil i Frankrig i mange år under og efter Francotiden. Han malede nogle lidt specielle billeder især af heste og tyre i ret mudrede farver. Og rådhuset var af en eller anden grund pyntet op, kunne vi se.

Vi fik frokost på en meget hyggelig marokkansk restaurant, hvor vi valgte at sidde i skyggen, da det var for varmt i solen – hvilken luksus. Vi fik smukt anrettet mad på ditto smukt service, og maden levede flot op til sit lovende ydre. Erik fik en tahijneret med tyrekød og jeg en med lam, begge lige gode.

Blandt gadens mange forbipasserende så vi flere, især kvinder, men også mænd og børn, iført tidligere tiders smukke tøj. Kvinderne tillige med flotte opsætninger på hovedet.

Da vi lidt senere vendte tilbage til Place République, var der nu samlet utallige af disse festklædte Arlesborgere, og flere af de for egnen typiske små hvide heste, med stolte mandlige ryttere kom nu til.

Nogle var heldige at få en af de smukke, unge (og lette) kvinder op på bagsmækken, uden saddel og i damestilling.

Til slut var alle klar til at gå i optog gennem byen akkompagneret af fløjter og trommer og under eskortere af politi, heraf to beredne på et par store, højbenede heste. Så alt blev langt mere muntert, end vi havde forventet. Tilbage ved havnen kørte vi lige den sidste bid længere sydpå ud til områdets store strand Plage Napoleon. På vejen langs vådområdet så vi igen flokke af flamingoer – nogle virkelig sære fugle. Området er helt fladt og selve stranden er bred som ved Vesterhavet, men overfladen belagt med et tyndt, sprødt saltlag. Der var allerede en del campere. Vi kørte næsten ned til vandet, så jeg nåede lige at få en soppetur i det 13 grader ret kolde vand, inden det snart går nordpå gennem floderne.

LØRDAG 8/4

Da capitaineriet åbnede var vi oppe og betale for to måneders opbevaring af Folke i en lukket hal, hvor både bliver opbevaret og repareret om vinteren. Ca 100 € blev det vist, men så er vi da nogenlunde trygge ved at efterlade den. Kort efter slap vi fortøjningerne og sejlede ud af Port Napoleon mod  Port Saint Louis ca. fem sømil oppe af Canal Port Saint Louis.

Vi havde dagen inde reserveret en plads der for en nat, så vi let kan komme gennem slusen i morgen og begynde vores flodrejse op af Rhône. Det blev en dejlig, lille tur i let vind og solskin, og nu ligger vi så atter i Port Saint Louis, hvor alt ligner sig selv. Bortset fra havnepriserne, som er røget noget i vejret. Højsæsonen starter allerede 1/3, kun tre måneder er lavsæson. Grundprisen/nat for vores båd er stadig 22 €, men dertil kommer så 2 gange 5 € for Eco participation samt et særligt tillæg for elektricitet, + TVA, ialt 32 € for vores lille båd. Men stadig peanuts i forhold til de store både. Vi fik en dejlig lille frokost, friterede miniblæksprutter til mig en fiskecassoulet ( fiskebiksemad gratineret i ovn) med en kande hvidvin fra den vingård Pierre des Isles, som vi lagde vejen forbi på turen i går. Det er jo ikke til at vide om der findes frisk fisk længere oppe af floderne…

Og i morgen starter flodeventyret så forhåbentligt. Det lykkedes os heldigvis i Port Napoleon at finde to nyudgivne bøger, GUIDE FLUVIAL nr. 18 og 03 med mange gode oplysninger og detaljerede kort over flodsejlads i henholdsvis Rhône og Bourgogne-Franche-Comté området – så vi ikke farer vild. Og den store sluse i Bollène skulle efter sigende åbne søndag eller mandag, fordi strejken blev erklæret ulovlig.