I dag startede også tidligt (kl. 8) så vi igen kunne få glæde af strømmen. Der var dog næsten ingen vind så hele turen blev for motor, men det var dog bedre end hård modvind. Der var lidt dønninger, men det var ret behageligt og Roberta fik lov at styre hele ruten. Vi skiftede endnu engang til Belgisk gæsteflag og var allerede fremme før frokost (ca. 12:30). Det var weekend og ferien var startet for Hollænderne og nok også Belgierne. Der var enormt mange mennesker og enormt mange cafeer og spisesteder og en flot lang strandpromenade. Men alligevel syntes vi at byen var lidt kedelig, vi er jo også blevet lidt forvænte (smil). Vi er derfor glade for at vi besøgte Antwerpen, så dette ikke er det eneste indtryk vi får af Belgien. Bedste oplevelse var en forretning vi lige snusede lidt i. Her var der 3 Foxterrier som lige skulle klappes lidt, det gjorde at vi kom i snak med ejerne af forretningen, som godt kendte Danmark. Det endte med at vi fik to sølvhjerter foræret, som vi skulle sætte i halsbåndene på vore egne 2 hunde som lykkeamuletter.
Fra Antwerpen sejlede vi til Vlissingen i Holland. Derfra vil vi omsider sejle ud på det åbne hav, det er vi begge lidt spændte på. Vi startede allerede kl. 6:30 om morgenen så vi kunne komme gennem broer og sluser ud i floden Schelde og få medstrøm fra ca. 7:15. Det var en tur på over 40 sømil og det fineste sejlvejr så vi holdt et snit på næsten 6 knob hvor de 1,5 kom fra medstrømmen. I Vlissingen er der 2 havne, hvor den ene (nye) har forbindelse til kanalen der går til Middelburg og Veere. Vi valgte dog den gamle havn som ligger midt i byen og har en ganske smal indsejling som kan blive lukket ved meget højvande. Der var et kæmpe tivoli stillet op på begge kajsider og på et stort torv, så vi var spændte på hvor meget larm der blev. Selve byen var igen en overraskelse, og de havde en rigtig vesterhavsstrand, så nu måtte Christina ud og bade og jeg kiggede gerne på. De lovede noget vind kommende fra den retning vi skulle, så vi blev der en dag mere. Det var så først her fredag at Tivoliet startede, men noget stoppede kl. 23 og resten kl. 24 så var ikke et problem.
Skift i logbogsføringen. Det er ikke muligt at få overført billeder stabilt nok. For at få en lidt mere konstant opdatering af logbogen vil der fremover mest komme tekst. Jeg vil så sende lidt billeder på Facebooksiden i stedet.
Klokken 6:35 var vi klar til at sejle videre. Ude af det lange indløb blev der igen sat sejl, 2 dage med sejlads for sejl er godt synes jeg. Det gik ganske godt ifølge den mekaniske log som jo viser farten gennem vandet. Her sejlede vi omkring 6 knob, men vi kom kun frem over grunden (land) med godt 3 knob, så strøm var der. Godt vi var startet tidligt. Der var langt ind til det gamle Antwerpen og mange store containerskibe og flodpramme. Der er over 100 km kajplads i Antwerpen havn.
Men lidt før kl. 12 var vi fremme ved slusen, Kattendjiksluijs, som vi kaldte via VHF’en. De fortalte at slusen ikke kunne åbne før kl. 18, men vi kunne prøve Royersluis som er til større skibe. Den lå næsten ved siden af og her fik vi at vide at vi kunne komme med kl. 13. Slusen åbnede og der blev grønt så jeg sejlede ind og var eneste båd i en kæmpe sluse. Men der kom en mand og bad os om at sejle ud og vente, og så kom der ellers større og store skibe myldrende, der var over 10 stks. Derefter kom der en politibåd og spurgte om de måtte lægge til og dernæst en flåde med en stor kran. I alt tog det 1 time at fylde slusen. Politibåden spurgte lidt til hvor vi kom fra og ville hen, og om vi havde et FD nummer (financiele Dienst) som alle både skal have. Hertil svarede vi nej, og blev så bedt om at kontakte havnefogeden med pas og papirer, så ville de advisere ham om os. De var vældig flinke og kontaktede også et par broer vi skulle igennem for at komme ind i Jachthaven Willemdok.
Vi var blevet fortalt at der lå en udstillingsbygning, MAS, som man kunne komme gratis op på toppen af og få et overblik over byen. Så efter at havnefogeden havde udfyldt en masse skemaer gik vi derover. Og selvom der stod en masse om hvad adgang kostede, kunne man sagtens tage rulletrapper op gennem alle etager til taget hvor der var fin udsigt over byen.
Bagefter gik vi ned i byen hvor der var levende musik på torvet, videre til kirken, og så at der var masser af spisesteder. Vi blev enige om at vi skulle prøve noget af det Belgien er kendte for, nemlig øl, pommes frites, chokolade og vafler. Men først skulle vi samle lidt appetit efter den sene frokost så vi traskede lidt rundt i byen og langs vandet hvor bl. a. den ældste bygning lå. Der var mange flotte kvarterer og tilbage ved spisestederne fandt vi et hvor der var en Flandersk (Flamsk) kødgryde og stegte ribben, begge med pommes frites. Hertil fik jeg en trippel øl og Christine en lidt lettere på kun 7,7 %. Det smagte ret godt, men pommes fritterne var ikke bedre end herhjemme. Vi vil dog også prøve nogle i sådan en biks der ikke laver andet. Vi havde så ikke appetit til mere så vafler og chokolade må vente til i morgen.
Antwerpen 12/7 – 17.
Vi havde sat cockpitteltet på om aftenen da det var køligt og der var lovet regn. Vi tændte endda for varmen og kunne hygge i cockpittet i t-shirt. Regnen kom og det regnede også hele formiddagen så varmen blev tændt igen så der ikke blev klamt. Efter frokost klarede det fint op så vi måtte op i byen for at finde chokolade, smage en vaffel og en gang pommes frites i en biks der også har et pommes frites museum. Jeg var ikke klar over at det var i Antwerpen de var ”opfundet”. Det var langs floden Maas at folk fangede små fisk som de stegte i olie. Omkring 1650 var der nogle meget hårde vintre hvor floden var frosset og her var der så en der fandt på at stege nogle kartofflstykker som var skåret så de lignede en fisk. Det blev en vældig succes så den blev fortsat. French Fries navnet fik de da nogle Belgiske soldater under første verdenskrig serverede dem for nogle amerikanske soldater som troede at de var franske soldater fordi de talte fransk. Vores franske kartofler er til gengæld fra New York hvor en kunde klagede over at nogle stegte kartofler var alt for tykke. Køkkenchefen blev sur og skar nogle kartofler i helt tynde skiver og stegte dem i olie. Dem blev kunden meget glad for og Chipsene var opfundet.
Billeder af vafler, chokolade og chips. Kommer senere.
Paal er en lille tidevandshavn, 10 huse og mindst 3 restauranter / cafeer. Bådene ligger ved lavvande i mudderet 1,5 m over hvor det sidste vand er ved at løbe ud. Her er lidt billeder som viser forskellige stadier i forløbet.
Vi skulle nogenlunde tidligt af sted da der var maks. højvande ved 5 tiden om morgenen og vi kunne kun komme der fra mellem 3 timer før og 3 timer efter. Men så er der også strømmen. Den ville være imod os når vi sejlede efter højvande, men alternativet var at vi kom meget sent frem til næste havn, Antwerpen som kunne anes i horisonten.
Det så ikke ud til at ligge så langt borte, og køletårnene fra A-kraftværket samt container kranerne sås jo tydeligt.
I dag havde Christina fundet en havn i passende afstand som så lidt interessant ud. Men hold da op en flot havn og by vi her kom til. De havde været meget rige (handel og vel nærmest sørøveri) så byen var rigtig smuk. Her kommer nogle billeder.
Kanalsejlads er ret afslappet, men godt udkig er vigtigt. Der er visse steder meget og hurtigtsejlende traffik.
Vi kom ud på en meget bred flod / fjord, Hollandsdijp, hvor det var muligt at sejle for sejl. Der var dog ret mange flodbåde og pramme, og vi havde vinden lige i næsen så det ville blive kryds. Det opgav vi, og tog også dette stykke for motor. Der er en kirke her som brændte i 1950 og som så er blevet genopbygget. Den er kun åben lørdag eftermiddag så den måtte vi lige kigge ind i. Kirker er altid lidt interessante at være i og flotte at kigge på. Her var der orgel- og tværfløjtemusik samtidig det giver lidt ekstra stemning.
Willemstad er en pæn by at gå rundt i, og en gammel fæstningsby. Der er et klassisk stjerneformet voldsystem med voldgrave. Der er bevaret en del af mandskabs og ammunitionsrummene da brugen først ophørte i 1926.
I dag sejlede vi til Dordrecht som vi havde hørt meget om gennem den svenske båd Wilma som overvintrede her. Vi mødte også Thorkild en FTLF sejler fra Kolding som er af sted i sin gamle engelske træbåd. Og også Katinka fra Ålborg dukkede op. Vi har ellers ikke mødt mange nordiske flag og nu var der 3 danske i Dordrect. Dordrect er en ret smuk by og har en kirke der bimler og bamler hele tiden, også om natten. Man kan ligge helt tæt på kirken, det er det billigste sted, og lidt derfra, hvor vi så lå fordi vi fulgte nogle hollændere, som vi også havde fulgt ind af en smutvej uden flodbåde i Noord floden.
Vi blev i Dordrecht en ekstra dag da der var meget at kigge på. Bl.a. var vi inde og se Van Gijn huset. Simon Van Gijn var forretningsmand, sagfører og en stor samler. Da han døde i 1922, overlod han huset til en forening, med ønsket om at det blev åbent for publikum og museum for hans samlinger. Der er bl.a. en stor legetøjssamling, og miniature (dukkehus) samling. Det er vældig interessant for store legebørn også. Selve huset og indretningen er også meget imponerende, hyggelig og flot.
Van Gijn’s hus og have.
Vi var også nødt til at proviantere lidt igen så der er fyldt i køleskabet, Vi havde også strøm på så der var varmt vand og batterierne kom helt op alle sammen. Når man sejler så meget med motor er strøm slet ikke et problem for os, men varmt vand er rart at have. Motoren varmer også vandet, men der er vist kun 40 liter så det holder maks. et døgn. Også her i Dordrecht mødte vi flere meget flinke og venlige Hollændere som gerne give gode ideer til steder og ruter vi kan bruge.
Vi overvejer nu at besøge Antwerpen i Belgien, men først skal vi til Willemstad som er en smuk lille fæstningsby. Vi har været her i bil engang vi var på ferie i Bretagne.
Vi tog en ekstra dag i Gouda, så vi kunne se lidt mere på byen og ca. 10:30 tog vi af sted mod Rotterdam. Det var et ønske om at se hvordan den var blevet, da man efter 2. verdenskrig ikke byggede ret meget af det gamle op igen, men valgte at bygge nyt. Den eneste ”gamle” bygning vi så var deres rådhus som var bygget i gammel stil i 1920 – 25. Det var blevet stående under krigen og blev derfor bibeholdt.
Det viste sig dog at en bro vi skulle under ikke åbnede før 19:30, og vi var der 13:30 så vi prøvede en lille havn, (WSV De Kreek), hvor der maks. var 1,5 m dybt. Det gik fint, loddet viste 2,6 m, men de lokale så lidt forskrækkede ud da der kom sådan en ”stor” sejlbåd. Vi beroligede dem med at vi havde sænkekøl, og det var også godt for vandet faldt til 1,3 m i løbet af aftenen. Men det var et rigtig hyggeligt sted.
Herfra kunne vi tage en Tram (sporvogn) ind til Rotterdam som vi så traskede lidt rundt i. Der var mange spændende højhuse og en del nyt i gang. Det der var bygget i 50’erne og 60’erne var ikke så spændende at se på.
Vi var nede og se museumshavnen og kikkede efter om der var nogle steder vi kunne tænke os at spise, men blev enige om at det var hyggeligst i den lille havn vi lå i. Her er lidt flere billeder fra Rotterdam.
Ca. 11:30 tog vi af sted fra Leiden mod Gouda og Rotterdam. Der var 3 – 4 af disse ”hejsebroer” hvor hele jernbanen bliver løftet over 20 m op.
Det gik fint med broerne indtil vi kom til en dobbeltbro lige uden for Gouda. Det var også en togbro som normalt skulle være åben med et par timers mellemrum, men i dag sprang de åbenbart den kl. 18:27 over. Vi var der kl. 16:45 og så stod der at broen først åbnede kl. 20:29. Det kunne vi jo ikke lave om på, så ved 19 tiden gik jeg i gang med aftensmaden som var majspandekager og chili con carne. Den ville så være klar når vi ankom til Gouda, hvor pandekagerne så lige skulle steges. Det blev lidt sen aftensmad, men det sker jævnligt for os.
Vi besluttede at blive i Gouda i dag (4/7), for at kigge lidt på byen og ostene. Det er også en meget pæn by, men meget mere søvnig end de seneste jeg har været i. Vi var inde og se Hollands længste kierke, Sct. Jans kirke. Den har mange store glasmosaikker (ca. halvdelen af alle glasmosaikker i Holland). De var blevet pillet ud og gemt i trækasser under krigen og er derfor bevaret. De var faktisk ret flotte, og kirken er stor.
Vi ligger i floden Maas ved en flydebro. Den var blevet os anbefalet af båden Katinka fra Ålborg, som har sejlet rundt hernede i mange år. Man fortsætter gennem Gouda og gennem slusen ud i floden hvor man kort efter drejer til bagbord og sejler op af floden. Man ligger så helt tæt på byen her.
Her ligger båden ved flydebroen. Vi skal fortsætte af Maas til Rotterdam i morgen.