Vi var tidligt gennem slusen og det gik vældig fint med at komme fremad, der var god vind så fokken trak godt til. Men pludselig var der en af broerne der havde 2 røde lys (spærret). Det viste sig at være en gammel bro som ikke åbnede hvis vinden blæste mere end 6 Beufort (12 m/s). det skulle først løje hen mod aften, men vi slap med at vente ca. 4 timer.

Der var et par muntre hollændere med en hidsig hund som gerne ville lege.

Gennem Leeuwarden igen så vi denne bro fra en anden vinkel, og jo det er vejbanen man ser. Den løfter op ud til siden det ser vildt ud.

Ventetiden gjorde at vi stoppede ved en lille by som hedder Burdaad. Det var en ny havn sammen med en campingplads. Der var ved at blive opført et helt nyt ferieområde. Man skulle næsten ikke tro at Hollænderne laver andet end at holde fri med alle de feriesteder og muligheder.

Der var lovet fint vejr men noget vind og vi ville sejle til Harlingen der ligger på den anden side af Waddensee som er det havstykke uden for dæmningen til Ijsselmeer.

Men det blev en rigtig fin og hurtig sejlads. Vind op til 15 m/s, men det mærkes ikke når man sejler med den, og kun små bølger.

Harlingen var en positiv overraskelse, da det var en ret smuk by, og med en fin strand. Der var også rigtig mange kanaler bagved sluserne.

Vi skal nu ind på en, for os, ny kanal, Van Harinxmakanaal, hvor der kan sejles med mast til Leeuwarden hvor vi så må fortsætte af masteruten tilbage til Delfzijl.

Den Helder havde jeg hørt flere historier om fra sejlere som var havnet der på grund af hårdt vejr ude i Nordsøen. Det var ikke noget spændende sted havde jeg forstået, vi sejlede derfor igennem og ud til øen Texel.

De har også moderne “jydehuse”

Texel var den første ø hvor vi så en aktiv fiskerflåde, der var masser af store trawlere. Flere gode fiskeforretninger, og en fantastisk bådudstyrsbutik med en masse udstyr til trawlerne og meget rimelige priser på udstyr til lystsejlads også.

Efter indkøb var det tid til frokost. Hollænderne har nogle “rådne” sild, Hollandse Nieuwe, som tages i halen og sluges hele, det skulle Christina jo prøve at gøre efter. De modnes ved at ligge i saltvand og skal holde en fedtprocent på min 16 %. Navnet kommer af at det er de nye sild fanget fra maj til juli og resten blev tidligere saltet og gemt til vinteren og smagte derfor ikke længere så godt som den friskmodnede sild.

Texel er en stor ø og da det var godt vejr (men lidt køligt sagde skipper) skulle Christina ud og bade. Min cykel var punkteret og efter en lapning var der endnu et hul så jeg puttede en ny slange i så vi kunne komme afsted.

På cykelturen hjem tog vi en “omvej” af nogle cykelruter og kom til en vej som hed “Skansenweg” som vi kørte ned af og ganske rigtigt var der et kæmpe skanseanlæg som en af Oranjerne havde ladet bygge engang. Her et foto af et luftfoto.

Resten af vejen hjem gik oppe på de høje diger.

 

Vi ville tage en anden vej hjem så vi kunne se noget andet og mere af Holland. Så lige før Amsterdam tog vi en anden gren af den stående masterute mod Den Helder.

Her er vi lige kommet ud på kanalen fra nordsøen mod Amsterdam, der var mange både i slusen. Der var fint at sejle med sejl, kort tid efter drejede vi fra med Den Helder og kom ind på et fantastisk stykke kanal. Først var der bare fabrikker og tanke, men så kom der en masse grønne træhuse og et stykke “frilandsmuseum” med gamle vindmøller.

Der var nok 50 forskellige vindmøller helt tilbage fra 1600 tallet. Senere kom der en hel masse gamle fantastiske industribygninger som stadig var i brug.

Vi fortsatte af denne kanal til vi kom ud på en lille sø og planlagde at lægge os for anker. Jeg fandt en lille ø vi kunne ligge i læ bagved, men da vi kom tættere på kunne vi se at der var en bro, men der var ikke læ, så vi sejlede om på den anden side og der var en lille havn som vi sejlede ind i. Det viste sig at der var broer hele vejen rundt om øen som var ejet af en sejlklub. Det kostede 5 € og vi lå fuldstændig i læ bag træerne, udenfor blæste det 6-8 m/s. Der var dog ikke andre faciliteter end en god legeplads og en grillplads. Men meget idylisk.

Vi sejlede til Haarlem bl.a. for at forklare den nye situation for vore nye venner i Wilma. De havde ventet med at sejle videre for vores skyld, det var dejligt at vende situationen med dem. Vi var begyndt at aftale at se efter hinandens både da Wilmas besætning ville bo der det meste af tiden. Men de skulle til Sverige en periode hvor jeg så ville være der. Det bliver desværre ikke til noget. Det er trist, men vi kan ikke se andre “gode” løsninger for Roman.

Helena og Fredrik inviterede os over på Wilma hvor vi spiste hvad vi kunne skrabe sammen i fællesskab nede i deres hyggelige kahyt. Vi fik talt en masse om mange af de problemer der skal løses med ens børn, de har 7 tilsammen. Så der har også været mange ting at tage stilling til, og man kan ikke bare lade dem sejle deres egen sø.

Vi fik også gået lidt rundt i Haarlem, og synes efterhånden at Holland må betegnes som et kæmpe Venedig, der er kanaler og både overalt. Der har også været mange dygtige handels- og købmænd som har bygget prægtige huse, kirker og andre bygninger, som i Venedig.

Vi havde den 30/7 fået at vide at Roman ikke var blevet optaget i Odense men i stedet i Vejle. Den lejlighed han havde fået i Odense skal derfor ikke bruges men vi skal have fundet en i Vejle.

Vi har derfor ændret planer da der ikke er nogen boliggaranti i Vejle som der er i Odense. Vi får derfor måske brug for SkærSilden som midlertidig bolig for Roman i Vejle. Vi har derfor besluttet at sejle tilbage til Danmark og så starte forfra næste år. Der har dog været så meget spændende at se på her i Holland så det er godt at bruge mere tid på det.

Vi er derfor vendt om og sejler tilbage til Harlem. Vejret er blevet til regnvejr, men vores gamle cocktailtelt (Christinas omdøbning) er fint efter 10 år.

 

 

 

Det var meningen at vi ville sejle til Katwijk da der var lovet godt vejr, så Christina skulle ud og bade (igen). Men da vi kiggede broernes åbningstider igennem kunne vi se at det næsten var umuligt (der var også kun 3 sejlbåde og over 100 motorbåde i havnen). Vi stoppede derfor i Leiden og tog en bus ud til Katwijk.

Havnepenge skulle betales ved brovagten som viste os et billede af toiletbygningen. Den fandt vi efter nogen leden da det viste sig at det var i brovagtbygningen til en anden bro. Damer nedunder og herrer på 1. sal. De var dog Ok, og store baderum som var gratis.

Vi tog en bus ud til Katwijk. Der er ikke adgang fra kanalerne og ud i Nordsøen, så det er nok årsagen til den manglende trafik denne vej. Stranden var derimod flot og byen en rigtig badeby med hoteller, pensionater og ferieboliger. Der var lavet en kæmpemæssig underjordisk parkeringskælder under klitterne til tusindvis af biler. Det så derfor ikke særlig belastet ud, men der var mange mennesker på stranden.

Christina var lidt i tvivl om jeg havde lagt mig før eller efter bilen havde kørt der 😉

Det var en dejlig strand, men jeg manglede lidt varme for at få lyst til at hoppe i frivilligt. Restauranten hed Key West og der var altid sommerstemning påstod ejerne. Det var rigtigt nok, men det var svært at få Christina til at holde fingrene fra blomsterne.

Katwijk er en gammel fiskerby og som i så mange andre er der et mindesmærke over alle de, som mistede livet på havet. Denne sten af en mor og et barn som kigger efter en forsvundet mand/far er meget sigende.

Tilbage til Leiden som også var en by fyldt med kanaler. Det virker som om Holland er et stort Venedig.