Forfatter: Erik Lundbye

16/6 2018. Så er vi sejlet !

16/6 2018. Så er vi sejlet !

Så er vi sejlet ! Vi tog afsted fra Svendborg onsdag den 13/6 kl. 11:45, og ville forbi Roman i Vejle for at sige farvel og sætte lidt pres på at han kommer ned og sejler lidt med os. Vi overnattede på en lille landevejskro lidt uden for Bremen, de var rigtig glade for hunde. Dagen efter tog vi resten af vejen og var først fremme torsdag kl. 23:45. Vi holdt også en del pæne pauser med hundeluftning og spiste i en “seværdig” landsby. De kaldes “Etape Villages”. Vi spiste sådan nogle pandekager og drak cider til.

{CAPTION}
Pandekage.

Dagen efter var jeg spændt på at se båden, den så heldigvis stadig pæn ud men noget snavset vandlinie. Sådan en flod er ikke med klart vand. Der var lidt afslapning også.

{CAPTION}

Vi fik kontakt med Irene og Steen i Ocean fra Ålborg som vi mødte sidste år i bl.a. Brest. Dem fik vi overtalt til at komme op til Saint Goustan. Vi havde en del at snakke om og Irene havde fødselsdag så vi tog ud at spise.

{CAPTION}
Irene og Steen.

Der er en meget høj tidevands “koefficient” på 102 i dag så der er ret stor forskel på høj og lavvande.

{CAPTION}
Lavvande.
{CAPTION}
Højvande.

Og så endelig lørdag sejlede vi til Ile Moines og lå ved en bøje øst for øen, vi gik nogle ture og genså steder fra sidste år. Det er en pæn gammel ferieø og vi fik grillmad med lam og and på spyd i cockpittet.

Så er båden klar til nye eventyr.

Så er båden klar til nye eventyr.

Jeg havde fået lavet en aftale med havnen i Port Cruesty om at komme på land i 48 timer og ordne båden. {CAPTION}

Den er ret begroet. {CAPTION}

Men der var en effektiv højtryksrenser til rådighed, og vandet blev samlet op da der var opsamlingsriste rundt om pladsen. {CAPTION}

Det hjalp en del på udseendet. Dæk og ruf var også blevet renset grundigt med WC rens som jeg havde hørt skulle være effektivt. Det var det også, der blev meget rent og ensfarvet, men en lille smule mat, så der bør nok vokses lidt. {CAPTION}

Dækket havde fået en tur. Skruen derimod så lidt medtaget ud. Der har været noget galvanisk tæring. Selvom FleksOfold siger der ikke skal zinkanode på sætter jeg nu en på alligevel og ser om det hjælper. {CAPTION}

Skruen så ikke godt ud. Men nu er det hele renset og malet, og jeg er tilbage i Saint Goustan. {CAPTION}

{CAPTION}

Så er Skærsilden nydelig igen. Skærsilden er blevet blå i bunden igen efter ønske fra Christina. Hun synes den hvide farve hurtigt blev brun, det ses ikke nær så meget på en mørk farve. I dag var der også kage til kaffen. {CAPTION}

Strejke i Frankrig.

Strejke i Frankrig.

Øv, togene er ramt af strejker i Frankrig. Mit tog er aflyst, så nu skal jeg med 3 metroer og prøve at nå et tog syd for Paris. Det går kun til Rennes og toget videre er vist også strejkeramt. Nu må vi se om det bliver på stop eller overnatning på en bænk. Her er meget koldere end i dk så måske jeg skal vælge et hotel.

Sendt fra min IBM PS2/30. 
20/9 – 2017 Tilbage i Auray.

20/9 – 2017 Tilbage i Auray.

I dag sejlede vi op igen af fjorden til Auray. Ja hvornår er det en fjord og hvornår bliver det til en flod. Det kan sammenlignes med Elben. Når man kommer ud ved Brunsböttel synes man jo at det må være en fjord. Min opfattelse har været at det måtte have noget med saltholdigheden at gøre, og også størrelsen og hvorvidt der kunne sejles uhindret. Så i vore dage må man ty til Google, men det bringer dog ikke synderlig klarhed over det. Der er nemlig forskellige opfattelser og definitioner i forskellige lande også. Geologisk er en fjord et område der er udgravet af vand (smeltevand), men har land på 3 sider. Men prøv selv. Så lad os sige at fjorden går over i en flod, så vi ligger i en flod med saltholdigt vand. Det skyldes tidevandet som også her er op til 6 m. Det bringer en del saltvand langt op i floden. Men her skal vi så i gang med den store rengøring og nedpakning af båden. Da vi kom, var det på et tidspunkt hvor der var maks. højvande, se billeder her:

Næsten maksimalt højvande.

Her er et billede med lidt lavere vand, men ikke helt lavt:

Kajen her er den samme, blot taget den modsatte vej.

 

Vi fik ryddet op, selvom der ser mere ud somom vi har rodet ret meget. Det var tørt vejr så fokken blev pakket sammen. Bommen kom af, og lagt ned i kahytten, men med sejlet på, så der er godt fyldt.

Efter afrigning

Det er en meget mærkelig fornemmelse at båden nu forlades og skal ligge der i vandet de næste 8 måneder.

Forresten I må hellere få et billede af min model på Catwalken:

Endnu en catwalk.
Klar til afgang mod hotel.

Og her sidder vi så i solen og venter lidt på toget.

 

Dieppe 19-20/7 – 17.

Dieppe 19-20/7 – 17.

Som nævnt i går nåede vi Dieppe inden det blev helt mørkt (kl. 22:15). Vores naboer i Treport havde advaret os om at der måske ville komme tordenvejr, og en times tid inden Dieppe kunne vi se en masse lyn inde over land, men så langt væk at vi ikke hørte dem. Vi talte med Dieppe Port Control som havde bedt os om at kontakte den 10 minutter før anløb og fik så “permission to enter”. Just som vi sejlede gennem havneindløbet begyndte det at lyne og brage lidt tættere på og det begyndte at regne. Lidt efter væltede regnen ned og man kunne næsten intet se. Vi lå næsten stille og inden jeg fik en regnjakke på var jeg drivvåd. Der var dog et fint billede af havnen på plotteren og både foto og havneplan i vores nye bibel, købt i Bourlogne sur Meer, Bloc Marine Atlantic Almanac.  Vi fandt en god plads et godt stykke inde i den store havn. Næste dag gik vi op lidt før 12 for at betale og her blev de meget overraskede over at de ikke havde fået besked fra havnekontrollen og ej heller selv havde opdaget at vi lå der. De skulle her se alle bådens papirer, det er 2. gang her i Frankrig, så det er godt man har nogle fine dokumenter fra FTLF. Men de var glade for at vi “meldte” os selv og ikke var illegale 😉 Jeg er overrasket over at jeg synes alle byer vi kommer til har så meget at byde på. De er flotte, rene og med masser af blomster og planter, og havne fronter der har liv og atmosfære. Ude ved stranden var her dog ret anderledes end andre steder. Stranden var som de andre med flinte rullesten fra klinterne og en promenade, men bagved den var der et stort stykke med græs hvor der var plads til flere fodbold og andre sportsbaner og så kom en række nyere hoteller og ferielejligheder blandet med lidt gammelt / pænt. Måske bombet under krigen som overalt har sat sine spor her langs kysterne og endnu mere når vi kommer længere ud langs invasionskysten. Der var vistnok et slag her ved Dieppe som ikke gik så godt for de allierede. Vi traskede op på klinten sydvest for byen og kom forbi en flot gammel borg. Oppe fra klinten var der en et fint overblik over byen og flere kanonstillinger.

Mail fra telefon

Mail fra telefon

Nu er bloggen ved at fungere igen. Dette er en mail sendt fra min telefon. Den bliver udgivet på bloggen og sendt videre til Skærsildens Facebook profil. Det skulle gerne virke nu. Jeg tror dog kun der kan sendes 1 billede så jeg prøver med 2 ? {CAPTION}
> > {CAPTION}
> > > Med venlig hilsen > Erik lundbye > > Sendt fra min IBM PS2/30.

Tur til Korshavn.

Tur til Korshavn.

Korshavn er navnet på den østlige del af Avernakø. Vi synes det er et fantastisk sted, og havnepengene er 70 kroner op til 10 m båd. Der er et meget stort naturområde (plejet) som der kan gås ture i. Der er også kort ned til en af Danmarks bedste ankerpladser, Revkrogen, som er beskyttet for næsten alle vindretninger.


Syrenerne er ved at springe ud og Danmark er allerdejligst lige nu. Vil vi så virkelig sejle sydpå om mindre end en måned. Ja, vi er opsat på at få afprøvet hvor varmt vejr vi kan holde ud at sejle rundt i. Og vandet i dag var afgjort for koldt for os at bade i, hundene ville gerne 😉

Delfzjil

Delfzjil

Min blomst ?

Nu er vi på vej mod de Hollandske kanaler. Vi havde en spændende tur gennem Vadehavet tidligt så vi kunne være på det laveste sted ved højvande. Det laveste kom dog lige uden for Juist ?. Desværre blev det så modstrøm det sidste stykke mod Delfzjil, det var dog et dejligt vejr med ca. 6 m/s og meget sol. Christina savner vist sine blomster, men der er meget andet, bl.a. bagerbutikker og boligindretning at kigge på. Der var også mange skulpturer men den af kommissær Maigret fandt vi ikke. Han blev ellers opfundet af Georges Simenon på et værtshus her i byen. Der er utrolig stor forskel på de steder vi har besøgt hidtil, så det er meget spændende. Her købte vi igen nogle kager vi aldrig havde smagt før, samt verdens dyreste gæsteflag i en nostalgisk sejlmagerbutik.

En gammel sejlmager og bådpusher butik.

Elektroniske søkort havde de aldrig hørt om, men de havde nogle papirkort til 22 € stykket.