Fredag 9/7 – onsdag 21/7 Roman på besøg
Fredag 9/9
Store Roman dag. Vi skal hente vores søn i Faro kl. 17.30 og ville frygtelig gerne ha’ bundmalet båden OG ha’ den tilbage i vandet inden. Så vi malede på livet løs, mens malingen tørrede i løbet af ingen tid. Desværre får vi at vide, at vi først kan få båden tilbage i vandet næste formiddag.
Nå men så fik vi lidt mere tid til at gøre os færdige til at hente Roman. Undervejs under arbejdet ringede vores ikke helt rejsevante søn adskillige gange for at høre om det ene og andet, men alt gik heldigvis efter planen, så vi kunne afhente ham i lufthavnen halv seks. Han havde en tung, tung rygsæk med med alverdens elektronisk grej samt tegnesager, men underbukser var der desværre ikke blevet plads til….
Vi gik en tur ud til den lille strand og fik bagefter en ikke dårlig pizza på den italienske restaurant på havnen. På “ Fat Cats” lige ved siden af spillede en radmager udgave af Crocodile Dundee, meget hyggeligt. Senere fik Erik væltet et stort jernstativ med bulder og brag, da han egenhændigt forsøgte at få det bugseret hen til Skærsilden for at få klatreadgang. Han var tæt på at få skrammet en stor nylakeret sejlbåd, som en ung bulgarer var ved at renovere. Han var der heldigvis ikke.
Roman var lidt utilfreds med at skulle klatre ombord på den ikke søsatte båd, mens jeg tilbragte en nat i bilen med Chico, men ellers syntes han ganske tilfreds med forholdene i hyggelige Albufeira.
Lørdag 10/7
I dag skulle båden så endelig tilbage i vandet kl. 10, men der skete ikke rigtig noget før kl. 11. Alt gik dog fint, skruen virkede, og båden kom over på sin vanlige plads.
Vi fik Roman med over til byen, der skulle jo købes underbukser, hvilket lykkedes i en sportsbutik, samt clipclappers.
Bagefter gik vi ned på den store strand, som jeg længselsfuldt har set på hele vinteren og foråret på webcam. Der var i dag pænt store bølger og jeg fik mig en ordentlig centrifugetur af to på hinanden følgende brækkende bølger, som væltede mig omkuld. Jeg dryppede saltvand ud af næsen resten af dagen. Men det var ellers en dejlig badetur – syntes også Roman og Erik.
Lidt senere skyndte vi os tilbage til havnen for at Roman kunne prøve den lækre Sushi restaurant, men de havde lige akkurat lukket køkkenet kl. 13.58, så vi måtte tage til takke med La tasca, hvor vi fik lidt forskellige salater og melon.
Vi skulle ha’ været over og se den danske Queen of Denmark, men nu var John og Jette også blevet syge…
Resten af dagen, som var meget varm og diset, gjorde vi klar til at sejle mod Alvor den følgende dag.
Søndag 11/7
Endelig kunne vi sejle ud af havnen, helt mærkeligt med vand under kølen efter at ha’ ligget stille så længe. Vejret var stadig varmt og diset, næsten lidt dystert. Der var ikke meget vind, så til Især Eriks store ærgrelse måtte vi tænde motoren for at nå Alvor, inden en ventet stærk modvind satte ind.
Vi nåede frem i ca. 10 m/s og fandt med noget besvær en plads noget tæt på land og efter en tysk matrones mening alt for tæt på deres store katamaran. Hun havde tydeligvis ikke meget fidus til vores lille tokilos anker og vinkede afværgende med armene, mens hun råbte “don’t kis’s my boat, don’t kiss my boat. Senere stødte en lidt mere rolig mand til, og ham fik Erik overbevist om sine og ankerets fortræffeligheder, ved som netop her – ankring i mudder. Det gik da også fint, og da vinden løjede, fik vi en fin og stille aften og nat i hyggelige Alvor.
Mandag 12/7
Båden lå helt stille, og det var der flere grunde til. 1. Ingen vind og så den væsentligste 2. Vi stod på bunden i lavvandet og kunne gå i land. Meget praktisk når Chico skulle ind og ha’ sin morgenluftetur. Der var endnu ingen mennesker på den lille strand bortset fra en sneglesamler og hans lille hund, som Chico hilste pænt på.
Efter morgenmaden hvor vi heldigvis undgik at vippe om på siden, som vi i sin tid gjorde i Bretagne, var det efterhånden blevet tilpas højvande til, at vi fik båden fri. Samtidigt var det blæst op, så vi ventede lidt med at sejle ind til byen og stranden for at være sikre på at ankeret holdt på den nye og forhåbentlig lidt bedre plads, vi havde fundet. Da vi så sejlede ind ved frokosttid til vores “stamrestaurant” helt nede ved vandet ved siden af redningsstationen var der, som forudsagt, skruet reelt op for vinden. Vi fik en fin plads med udsigt over hele ankringsbugten, så vi både kunne nyde vores roballoer og holde øje med vejr og vind.
Undervejs rullede et stort sort forsejl fra en katamaran sig ud og blafrede hjælpeløst i vinden til det hang i trevler. Ankeret kunne heller ikke holde til trækket. Et noget trist syn især for de efterhånden – og for sent tilbagevendende sejlere.
Tjenerne sagde, at de aldrig havde oplevet så kraftig vind i sommermåneder, og de skævede betænkeligt op til markiserne, som gav sig gevaldigt. Så Erik besluttede at tage tilbage til Skærsilden og vogte over den, mens Roman og jeg begav os ud til stranden af træbroerne gennem det særegne marskområde.
Stranden lå i bølgelæ, men der var sandfygning, så selv om der var grønt flag var der ikke så mange på stranden. Vi fandt os dog en læplads bag en klit hvor vi solede os lidt og diskuterede stort og småt. Tilbage i Alvor by tilkaldte vi bådtaxien ( Erik) og efter at ha’ handlet lidt ind ( især appelsiner til juice) forcerede vi den hårde vind og de krappe bølger tilbage til Skærsilden – men ikke uden at blive våde. Ved aftenstide lagde vinden sig og vi fik en hyggelig aften og rolig nattesøvn.
Tirsdag/onsdag 13-14/7
Først på formiddagen trak vi ankeret op og sejlede vestpå over bugten til Lagos. Vi havde en dejlig jævn medvind derover bare ærgerligt, at turen var så kort. Vi nød også den smukke indsejling til Lagos med klipperne, resterne af det gamle fort og den lange flotte palmepromenade.
Da det var frokosttid satte Erik og jeg kurs mod en virkelig god god fiskerestaurant “A Barriga” i udkanten af fiskerihavnen op til den store østlige sandstrand. Her havde de “ Spis så meget du kan” af fire forskellige slags grillstegte fisk med halvmosede kogte kartofler tilsat hvidløgskrydderurteolieblanding samt tomatsalat til 12.50 €. Så enkelt og lækkert. Bagefter gik vi over til stranden for at bade, vistnok kun jeg.
Roman havde i mellemtiden fået lidt sikkert tiltrængt alenetid og sad med solbriller og flot hår og en lækker salat + øl på en af caféerne, da vi kom tilbage. Han havde tegnegrejet med og fik lavet nogle fine skitser af flere af gæsterne.
Vi havde set en dansk båd, Grace, på en af de andre broer. Den lå der faktisk også for to år siden, men da uden besætning. Nu viste ejerne sig at være Iris og Leif Jørgensen, et hyggeligt pensioneret par fra København. De havde ligget mere eller mindre fast i Lagos de seneste år, men havde også en lejlighed i København. Dem fik vi drukket en del alkoholfrie Bock øl og sludret ditto med.
Onsdag var vi oppe på en af vores lowbudget yndlingsrestauranter hvor retterne koster 5€.
Torsdag15/7
Tidligt om morgenen (kl. 8) sejlede Roman og Erik ud til sandstensklipperne. Det skulle være før alle turistbådene og SUB paddlerne kom.
Efter to dage, hvor vi fik vist Roman Lagos, sejlede vi i fin vind tilbage østpå mod Portimão, hvor vi lagde os for anker. Roman og jeg badede fra båden og Erik klappede… Om aftenen stegte vi fisk til til den helt store guldmedalje. En knaldrød Papagaio og en andet skiveskåret art. Vældig godt.
Fredag 16/7
Planen var at sejle hele vejen til Ria Formosa og ligge for anker ud for Culatra. Der var store dønninger, og vi havde modvind, men kun i moderat grad.
Da vi nærmede os Albufeira tiltog vinden dog betydeligt, så søen blev ret ubehagelig, og Chico begyndte at ryste. Tanken om yderligere fire timer i denne sø, ankerligning i næsten konstant hård vind OG så to dage senere en tur tilbage til Albufeira i lige så hård modvind ( vinden ville vende) var ikke tiltalende. Så vi sejlede ind i trygge Albufeira, hvor vi så nok kommer til at ligge resten af tiden, Roman er her. Erik og jeg var godt ærgerlige over at måtte opgive vores plan om at ligge for anker henholdsvis ud for Culatra og Olhão, mens Roman syntes udmærket tilfreds.
Erik og jeg sejlede over til den lille strand i gummibåden. Der er jo aldrig bølger… Men da vi , big surprise, ville kravle ud af gummibåden, kom der i midlertid en stor brækkende bølge i nakken på os, så vi og alt blev pladdervådt. Det var god underholdning for de øvrige strandgæster.
Vores flinke nabo Nuno var åbenbart mindre bølgeforskrækket, for han og kæresten og to hunde tog lidt efter af sted på weekendtur til netop Ria Formosa i deres lille motorbåd. Det var ret frustrerende.
I den nu stille og skønne aften gik vi op til en restaurant, Popendo, der hang ud over klipperne langs havet, og som vi havde besøgt den første aften, vi var i Albufeira for to år siden. Et lille plaster på såret.
Lørdag 17/7
Vi fik lokket Roman ud på en tur langs den store stand med løfte om en lækker pizza på Trattoria Toscana. Og den var lige så god som de tidligere år. Bagefter, da gårsdagens store bølger havde lagt sig, badede vi.
Om aftenen blæste det som lovet op, og da var vi alligevel lidt glade for at vi ikke lå og vippede i Ria Formosa, måske urolige for om ankeret holdt.
Søndag 18/7
Hvis bjerget ikke vil komme til Moses må Moses gå eller køre til bjerget.
Så efter morgenmad KØRTE vi til Olhão og tog færgen til Ilha de Faro. Vi nåede lige et lille gensyn med den søndagstomme Olhão by inden. Også i dag blæste det kraftigt, nu fra nord, og vi var ikke misundelige på de opankrede både.
Vi fik en dejlig frokost med chocos ( svitsede blæksprutte strimler) og de bedste tunsteaks ever. Først dog en kande sangria, en af Romans favoritter.
Bagefter gik vi hele vejen langs den fantastiske strand med solen i ryggen til Culatra by.
Under vejs badede jeg – og kun jeg – i det mest fantastiske klare og lune vand. Tossede mænd!
Vel tilbage i Albufeira sluttede vi dagen af med at gå ud til den lille strand med Chico, der havde været alene i båden, mens vi var væk. Her mødte vi et ungt par med et par legekammerater til Chico.
Mandag 19/7
E+R på “indkøbstur” samt finde hvor Quick teststedet lå, og bestilte tid til Roman til dagen efter. Det sidste mere fornuftigt end førstnævnte…
E+C lille tur i bil til nærliggende strand med sand og klipper og mange mennesker.
Tirsdag 20/7
Biltur til Portimão for at se/prøve en af Eriks mere farverige sejlerbekendtskaber Ole Q’s berømmede strandbarer.
Undervejs i byen Silves var vi oppe og besøge maurerborgen – efter Romans ønske. God ide, men meget varmt. Tæt på borgen så vi disse storkereder.
Og strandbaren var virkelig god med lækker mad. Børnevenlig fin strand
Tilbage til Albufeira og få Roman testet 17.30 – heldigvis negativ.
Hyggeaftensmad i båden på en stille aften.
Onsdag 21/7
Store vaske/rengøringsdag i stegende hede.
Bagefter afskeds Sushi kl.12 på den søgte Sushi and Wine restaurant i havnen. Derefter afsted til lufthavnen, hvor Roman blev sat af.
Herefter havde vi tre timer inden Camilla og William landede i Faro. Her havde vi aftalt at besøge min tidl. kollega Birgit W, som har en ferielejlighed nær Saò Bras de Alportel i en gammel renoveret Pousada. Smukt sted, men for varmt og for langt fra hav og strand for os.
Derefter hentede vi Camilla og William og kørte til Albufeira. Tur ud til den lille strand.
Mad på Tasca de Portugues i havnen.