Folke’s 3200 km tur mod Cartagena og Skærsilden.

Søndag 22.05.22

Tiden var nu inde til på syvende år at fortsætte vores sejltogt med Skærsilden langs Sydeuropas kyster. Da vores gode gamle 13 årige hund Chico stadig er fit for fight – men ikke til flyture, er det Folke, som forhåbentligt sikkert skal bringe os ned til Cartagena i Sydspanien, hvor båden har ligget denne vinter.

Vi valgte at tage af sted søndag for at undgå den ubehagelige lastvognstraffik omkring Hamburg og Hannover. Ugen op til afrejsen havde været usædvanlig travl, så vi var begge lidt udmattede – og jeg lidt trist over at efterlade mis Leo ,(som naboen dog passer).

Efter Hannover kørte vi ad landeveje og nåede fint ned mellem Hildesheim og Kassel hvor vi på Park4night fandt en rigtig god og billig overnatningsplads op til et hotel, Am Alte Linde, idyllisk beliggende ned til floden Weser i Würgassen.

23-25/5 2022

Dagen efter fuhren wir weiter og nåede til Frankrig hvor vi fandt en OK campingplads i Obernau i den nordlige ende af den berømmede Route de vins d’Alsace. Og så stod den ellers  på bindingsværk, blomster, storke og snoede veje de næste to dage. Solen skinnede, engene var grønt grønne, og storkene stod vagt i deres reder. Ren idyl – og endnu kun få turister.

 Vi holdt frokostpause i Bergheim , og lidt syd for Equisheim i Pfhaffenheim, fandt vi en vingård med gratis overnatning, som dog blev mere end ophævet af en vinsmagning og efterfølgende indkøb af diverse hvidvine.

Om aftenen gik vi en fredelig aftentur i den stille by Pfaffenheim. 

Tidligt morgenen efter kørte vi et par km tilbage til en af rutens absolutte perler Equisheim, hvor vi fik kaffe med croissanter, inden vi gik en tur i den endnu morgenstille virkeligt hyggelige by.

Vi fortsatte af vinruten til endestationen Thann, inden vi satte kursen mod turens næste mål Carcassonne i det nordlige Spanien. Inden vi kom så langt, havde vi dog endnu en overnatning på en fransk campingplads i Tournon sur Rhone tæt på en lille biflod til Rhonefloden. Ret hyggeligt og mere trygt at være på disse campingpladser end i 2021 hvor vi på vores tur til Algarve-kysten holdt mere på må og få – og gratis.

26.05 Carcassonne

 Dette middelalderfæstningsslot er jo berømt viden om og har længe været på i al fald min “to do” liste. Vi var ret så udmattede efter en lang dags kørsel og havde ikke så meget mod på by/borgtur, da vi kom frem. Men da det viste sig, at vores for denne nat Autocamperplads lå kun ca. 15 minutters gang fra selveste Cité de Carcassonne af en smuk sti langs en lille å/kanal livede vi kendeligt op. Efter at ha’ luftet Chico efterlod vi ham i bilen og gik ind mod borgen og den lille højtliggende middelalderby, der omkranser det gigantiske anlæg. Den indre del af anlægget var lukket, men egentlig følte vi ikke det store behov for til dyre penge at komme ind, det tager faktisk sig bedst ud ude- og nedefra. ( Tror vi da).

Så vi  fandt en hyggelig restaurant og fik lidt god aftensmad bl.a. en god solid cassoulét de canard. To glas vel kradsbørstige rødvin på en stemningsfuld udendørs vin café blev det også til,  inden vi af natmørke stier begav os tilbage til Folke og Chico.

27/5 Andorra og herefter sydpå

Da der hverken var toiletter eller indkøbsmuligheder/café lige i nærheden, kørte vi ind til den lavere del af Carcassonne by og fandt en lille butik, der netop havde fået dagens leverance af croissanter ind af døren og med to af disse i en pose og efter at ha’ besøgt et udmærket offentligt toilet i byen, kørte vi videre ind og især op i Spanien mod Andorra. Lidt længere inde i landet fandt vi en smuk morgenmadsplads, hvor vi, som de snart drevne campister vi er, klappede bord og stole* op og ud og fik os en god kop Nescafé med de nybagte croissanter. 

*Det skal nævnes, at stolene ikke hører til VW’s standardudstyr, men er nogle nyindkøbte magelige Westfield stole. Efter fornylig at ha’ taget en baglæns kolbøtte med de langt mere vakkelvorne VW-stole og knaldet baghovedet i det heldigvis relativt bløde underlag, var vi blevet ret så motiverede for at investere i en mere solid og stabil model.

Det gik tjept op mod Andorra, som ligesom de nordlige egne af Spanien i Pyrenæerne er yndede skisportssteder om vinteren. Der var sne rundt omkring på toppene, og alt var såre smukt.

Bygningsmæssigt var Andorra ikke nogen stor oplevelse. Der var mange nyere (mest tomme) lejlighedskomplekser, som sikkert i perioder husede diverse skattespekulanter, og så var der et utal af tankstationer og butikker med skattefri cigaretter og spiritus. Efter at Erik havde provianteret på passende vis, fik vi os en nærende burger, i Encamp nær hovedbyen Andorra la Vella. I alt huser fyrstedømmet Andorra små 60.000 indbyggere. Solen skinnede smukt, men luften var frisk og  kølig (12°), da vi jo var kommet højt op.

Herefter gik det uden svinkeærinder raskt sydøstpå mod Tarragona og lidt vest herfor nær Cambrils fandt vi endnu en campingplads af den gammeldags hyggelige slags. Den lå så nær Middelhavet, at vi gik aftentur derned til og soppede lidt for første gang på denne tur. 

Lørdag 28/5

Efter en stilfærdig morgen med et tiltrængt brusebad i et nærmest kirkelignende aflangt baderum med fællesbænke til omklædning og efterfølgende morgenmad, gik vi en formiddagstur med Chico ind på et meget fint caribisk resort. Et nydeligt sted, men helt forbudt område for såvel os som Chico. Da vi forlod området, blev vi da også anråbt af en af de utallige vagter, som ikke forstod, hvordan vi var kommet forbi ham. Men det det var vi altså – og vi havde endda hilst høfligt på ham.

Lidt efter Valencia ( som vi vender tilbage til på vores forestående sejltur) tog vi endnu en afstikker ned til en lille kystby, Orpesa, for at spise en hurtig frokost. 

Egentlig havde vi tænkt at fortsætte helt til Cartagena, hvor båden jo ligger og venter på os, men da vi ikke havde travlt, og da landskabet tværs over land mellem Valencia og Alicante var ganske kønt og kuperet, tog vi en sidste overnatning som campister på turens mindste, men nok mest charmerende campingplads på toppen af et højdedrag med flot udsigt over området. Indehaverne var et hollandsk/belgisk par, han tidligere cirkus akrobat, hun konferencier og dressurrytter. En smuk andalusisk hingst, Diamant, fulgte interesseret med i alt fra sin fold, ligeså gjorde to små nysgerrige geder. Ikke at forglemme de to rare hunde, som vimsede omkring på pladsen.

Der var vel omkring seks andre campister, og man slog sig ned hvor man ville. Men som så ofte lurede slangen i paradiset. Under de smukke skyggegivende oliventræer surrede myggene, en speciel art, som har en særlig forkærlighed for mig, og som jeg åbenbart er ret så allergisk over for. Selv om jeg havde iført mig lange bukser og langærmet bluse, vågnede jeg alligevel op næste dag med mindst 10 myggestik, som senere skulle vise sig at blive lige så store, kløende, blæredannende og væskende, som jeg tidligere har oplevet det i Italien. ØV. Og Erik fik ikke et eneste…

Søndag 29/5

Den for os meget afslappede morgenmad blev indtaget med udsigt til en udsøgt yogaopvisning udført af en nydelig og imponerende smidig ung, tysk kvinde på taget af en bedaget orange Mercedes-Benz camper. 

Snart efter gik turen videre mod Alicante, hvor vi hentede Eriks fine lommekniv, som han var kommet til at tage med fra båden, da vi fornylig var på en forårstur med fly ned til Cartagena. Det fandt vi ud af, da vi afleverede vores Wiber udlejningsbil i Alicante. Personalet havde flinkt indvilliget i at opbevare kniven for Erik, indtil vi kom tilbage i egen bil. 

Halvanden time senere kunne vi parkere Folke i Cartagena, hvilket vi sammen med Chico fejrede med en Arroz på en af byens fiskerestauranter. 

Gamle Chico har klaret den lange tur på bedste vis og trives tilsyneladende godt med campinglivet. 

Bagefter kørte vi så endelig ind på marinaens parkeringsområde for at konstatere at Skærsilden udover at være noget beskidt havde det godt.

Her regner vi med at efterlade Folke for succesivt at hente den efterhånden som sejladsen går nordpå langs kysten.