28.08/19 MARINA PARQUE DAS NACÕES M.M.

Vi stod op til dejligt solskin og gik op og fandt en café, hvor vi kunne få lidt morgenmad.

Efter at have betalt  vores havnepenge, en måned kunne bedst betale sig, hos de flinke piger, gik vi først et langt stykke langs floden ind mod centrum.

Der var gang i en masse nybyggeri og anlæggelse af en ny lang havnepromenade med parkanlæg.

Men der var også en masse ældre havnerelaterede industribygninger af forskellig art og så derudover flere faldefærdige gamle huse.

Derefter gik vi opad ind i landet for at finde min bogklubvenindes tidligere omtalte restaurant Rui do Barrote. Godt sultne og noget svedige nåede vi efter ca. halvanden time endelig frem – til en lukket restaurant, der burde være åben. Hmm, heldigvis lå der en hyggelig restaurant næsten lige ved siden af, som vi skyndte os ind i.

Den var velbesøgt, og vi var med garanti både de eneste turister og ikke portugisere.

Men den unge tjener var, som rigtig mange af de unge portugisere vi har mødt, alligevel god til engelsk. Og vi fik en dejlig dagens menu med fisk og en herlig husets vino verde, en gudedrik som Erik så fint udtrykte det. 

Derefter gik vi lidt videre opad gennem kvarteret, hvor vi så mange huse med fine detaljer.

Vi endte oppe på en af byens mange udsigtspladser, Miradouro da Senhora do Monte, hvor vi atter en gang kunne nyde at se ud over de mange røde tage, Tejofloden og Castelo de São Jorge.

Vores intention var herefter på tilbagevejen at besøge Azulejomuseet, men da vi kom dertil, var i al fald jeg så træt og mæt af indtryk og meget andet, at jeg ikke orkede det. Så det besøg bliver udsat til i morgen!

I stedet gik vi nok så prosaisk i Lidl og købte ind, hvorefter vi flottede os med en taxi hjem til havnen med vores tunge poser. ( Bussen kørte for næsen af os, der var 5 km at gå, og vi havde allerede gået mindst 15 km iflg. Erik så…) Resten af aftenen tilbragte vi i båden med en kop te og en ostemad, mens vi nød stilheden i havnen.