Inden afgang gik vi op i Montbéliard, for dels at se byen “live” og dels for at se om vi kunne finde en ny Router til erstatning for den, der stod af for et par dage siden.

Det var nu ikke så let, men lidt morsomt var det, at se Erik på engelsk stålsat forsøge at forklare en ansat i Free butikken, der ikke kunne en brik engelsk, hvad det var han ville have. Til slut blev det dog klart, at en sådan en “Routerdims” lå de ikke inde med.

Næste projekt var at få handlet  grundigt ind, ikke mindst af vand, som forsvinder som dug for solen i denne varme. Det var så heldigt, at hvis vi sejlede ud fra vores plads i havnen og skråt over kanalen, kunne vi lægge til lige ud for et supermarked. Skønt at slippe for at skulle bære litervis af vand m.m. længere end højst nødvendigt. Herefter kunne vi sejle videre. Et var sluser længere fremme var sluserne ikke længere automatiske, men manuelt betjente, og man skulle inden klokken tre om eftermiddagen ringe til en slusecentral,  og meddele at man ønskede at blive sluset videre den følgende dag. P.g.a. mit “formidable” fransk tilfaldt denne opgave mig, og jeg tror nok, at vi nu har en aftale med en slusemand i morgen klokken 11, opadgående foran sluse 6 og et stykke frem. Vi fortsatte et par sluser op til og med sluse 9, og lagde os ved en smukt beliggende træbro med plads til tre-fire både.

Vi var nu kun tre, hvoraf den ene var en sjov starut i en gammel hollandsk båd. Han havde boet ved denne bro en måned – men 30 år på båden, nu med sin lille hund og for en stor del levet af at fiske. Han havde noget barbarisk en levende fisk hængende i en krog i stævnen af båden, som han triumferende halede op af floden. Og vi fik også et tilberedningstips, mariner fisken over natten i hvidvin og så på grillen med den til frokosten. Voila! Og så kom han oprindeligt fra Kiev. Den anden var en motorbåd, som vi nok bliver sluset sammen med i morgen.

Her var fine fine stier at gå tur på, når man blot tog sig i agt for de mange cykler, der kom i fuld fart. Når nu Erik ikke kunne købe en nu Router, måtte han jo se om han ikke kunne reparere den defekte. Og sandelig om det ikke her i flodens stille ro, omend med noget besvær, lykkedes.

Om  aftenen blev her helt stille, bortset fra frøerne, som har det med pludselig at sætte i med at kvække, for at stoppe lige så brat. Og der var intet lys at se, bortset fra månens stråler ned gennem træerne. Kort sagt et rigtig rart sted at ligge.