Folke’s forårstur ned til Skærsilden 1/4-3/4 2023.

LØRDAG 1/4 -23

Efter længere tids travlhed med at forårsklargøre haven, pakke og lukke huset ned for de næste måneder, kom vi endelig af sted lørdag morgen klokken ni mod færgen i Bøjden. Vi håbede hermed at undgå den tunge lastbilstrafik ned gennem Tyskland. Desværre var vi denne gang én mindre med på turen, idet vi med tungt hjerte en uge inden, havde måttet sige farvel til gamle Chico, vores trofaste følgesvend gennem næsten 14 år. Katten Leo bliver atter en gang passet af vores gode nabo. 
Efter en fredelig, men fugtig tur endte vi med endnu en gang at gøre holdt for natten ved Weserflodens, i år tydeligt oversvømmede, bred. Vi parkerede i respektfuld afstand fra selve floden og med forhjulene ude på asfalten – better safe than sorry. Da sulten meldte sig gik vi op på det nærliggende hotel Alte Linde i den lille by Würgassen, som står for Camperpladsen. Her fik vi hver vores rigtig gode, møre og saftige schnitzel.

Alt var såre godt, indtil vi kom ned til bilen, og vi så, at et tysk par havde parkeret deres wohnmobil helt ude på asfalten parat til flugt fra vandmasserne. Jeg huskede nu pludselig alt for godt den skrækkelige oversvømmelse i et nærliggende område et par år tilbage. Så det blev ikke til meget søvn for mig den nat, mens Erik selvfølgelig sov sødeligt natten igennem. Og næsten lige så selvfølgeligt var vandstanden på det nærmeste uændret, men høj, den følgende morgen. Og at der var god fart på vandet, var der ingen tvivl om.

SØNDAG 2/4

I dag var vejret lidt mindre dystert, og vi kørte ved titiden fortrøstningsfulde videre dels af motorvej, men også af mindre og snoede veje gennem smukke landskaber. Allerede dagen inden havde vi bemærket, at foråret var længere fremme. Forsytiaerne stod i fuldt flor, mange træer havde et lysegrønt skær, ja selv forskellige typer magnolietræer blomstrede. Herligt!

Om eftermiddagen holdt vi kaffepause i Frankrig under truende skyer, som senere til fulde holdt hvad de lovede.

Først på aftenen fandt vi en mindre, lidt gammeldags, men hyggelig campingplads lidt nord for Besançon. Faktisk var dame- og herreafdelingen kombineret med en fællesafdeling med vaskemaskine, og der var fri passage mellem disse. Dette kunne nemt føre til at man(d) forvildede sig mere eller mindre frivilligt ind i dameafdelingen. At dette kunne være tilfældet, så vi i den ellers udmærkede app “Park for night”. Vi valgte at tro, at det beroede på en omend forståelig misforståelse og var udmærket tilfredse med stedet.

Også her lå pladsen ved en flod, le Doubt, som dog ikke lod til at være ved at gå over sine bredder, men vådt var her.

Så man kunne ikke benytte de mange ledige pladser med græsunderlag, men måtte holde ude på de asfalterede stier. Skæbnen ville, at vi kom til at holde lige under en meget effektiv gadelampe, som i kombination med ret tung trafik fra den nærliggende hovedvej holdt mig vågen en stor del også denne nat. Hmm., hvad er der mon galt med mig? 

MANDAG 3/4

Erik vågnede med hammerondt i sit venstre knæ – en gammel skade. Heldigvis havde vi dog medbragt Ibuprofen, de af os ellers bandlyste tabletter. Men i nødens stund gælder alle kneb. Og de hjalp heldigvis. I dag begyndte solen for alvor at skinne og temperaturen steg hurtigt til tocifrede grader. I starten tog vi de små hyggelige veje gennem smukke kuperede landskaber, men da vi gerne ville nå frem til målet, Port Napoleon, inden lukketid klokken 18, skiftede vi over til betalingsveje, som forkortede turen med to timer. Så klokken 16 trillede vi glade, men 300 kr. fattigere ind på havnearealet – de fleste motorveje i Frankrig er betalingsveje. Som så ofte blæste det kraftigt fra nord, den berygtede mistral, 16-18 m/s, så vi kunne næsten ikke høre, hvad vi selv tænkte. Men heldigvis stod Skærsilden hvor og som, den skulle, og alt var i skønneste orden.

Det er altid en lettelse, at der ikke er noget pivgalt. Kun en smule skimmelsvamp hist og pist, men ikke noget som superrengøreren Erik ikke hurtigt kunne klare med en svamp og lidt Rodalon. Eriks største bekymring havde været, om han kunne få “saltvandsskruen” (foldepropellen) af, og at den ikke var “vokset” fast. Det var den heldigvis ikke, og Erik kunne derfor straks og uden assistance få den medbragte “ferskvandsskrue” sat på i stedet. Resten af aftenen kunne vi slappe af. Vi parkerede nede ved selve havnen, væk fra alle de tørlagte både, med bedre udsigt over camarqueområdet og samtidig tæt ved toiletskurvognen. Selve den store fine havnebygning, med badefaciliteter , restaurant og havnekontor brændte omkring Nytår, pga en fejl i de elektriske installationer, så alt er noget mere primitivt, end da vi forlod stedet i efteråret. Men det fungerer alligevel OK. På grund af den kraftige blæst valgte vi ikke at slå overteltet op, men sov i stedet i stueplan med sæderne slået ned, og det var nok klogt. Så i nat var der ikke noget, der forstyrrede vores nattesøvn – heller ikke Eriks knæ.

TIRSDAG 4/4

Friske og veludhvilede valgte vi at køre de få km over til Port Saint Louis, hvor vi lå den sidste tid med Skærsilden sidste år, og hvor der er er en reel by med butikker og spisesteder også helt ned til havnen. Her har et stort supermarked en lille café ud til havnen med dejlig kaffe og gode croissanter, hvilket var lige hvad vi trængte til med en lang arbejdsdag foran os. Som så tænkt – så gjort og det var en god investering, var vi enige om. Tilbage ved Skærsilden gik Erik i gang med at udskifte de forreste lanterner, mens jeg fik skrabet ruer m.m. af bunden.

Faktisk kom vi så langt med arbejdet, at jeg kunne gå over på havnekontoret og spørge, om vi kunne få rykket søsætningen fra torsdag til onsdag, og der var lige en tid i morgen onsdag kl. 11.30. Det var egentlig ikke meningen, at båden skulle bundmales i år, men da der var nogle enkelt steder, hvor malingen var slidt helt igennem, købte Erik alligevel en lille dåse bundmaling. Så må vi se, hvor langt den rækker. Men defekterne samt 15 cm under vandlinjen bliver dog malet. Hvad man ikke ser, har man ikke ondt af…

Ud over vores tyske schnitzel har vi hidtil ikke skejet kulinarisk ud, men levet af medbragte rester fra fryseren hjemme samt rugbrødsmadder med makrel, masser af mayonnaise og dertil Mathilde skummet cacaomælk, en perfekt kombination. Og te-/kaffepauser med Prinzenroller er det også blevet til.

Men her til aften startede vi dog atter Folke og kørte ind til byen og købte en pizza. Sidste år spiste vi på restauranten og fik hver vores, så store, mindst 40 cm i diameter, at vi måtte tage halvdelen med i en æske. Så denne gang nøjedes vi klogeligt med en til deling og tog den med tilbage til havnen og vores chateau de pap- og der blev endda noget tilovers til frokost i morgen. Hvilke svagspisere vi er blevet!

ONSDAG 5/4

I dag skal Skærsilden så endelig ned i sit rette element. For at læse herom og om sæsonens videre forløb se da under Skaersildens eventyr. 😀⛵️😀