![\"\"](\"https:\/\/skaersilden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/IMG_3742.jpg\")
<\/p>\nAllerede hjemme i Danmark havde jeg gjort mig mine tanker om, hvordan vi skulle klare den ret s\u00e5 lange str\u00e6kning ( ca. 130 s\u00f8mil) mellem Royan og enten Archachon og eller Capbreton, n\u00e5r vi havde to hunde med som ikke er vant til at undv\u00e6re sine mindst tre daglige lufteture p\u00e5 land – og s\u00e5 mig. En lang lige sandstr\u00e6kning uden andre muligheder for at g\u00e5 i havn og s\u00e5 endda kun hvis vind, str\u00f8m, vandstand og milit\u00e6rets missilaffyringer i omr\u00e5det tillod det. Jeg tror, at Erik havde forestillet sig sm\u00e5 vige, hvor en Delphia med s\u00e6nkek\u00f8l snildt kunne snige sig ind, men det viste sig at v\u00e6re \u00f8nsket\u00e6nkning. L\u00f8sningen blev, at jeg k\u00f8rte i bil med hundene, og Erik tog turen til Capbreton som singlesejler. Vejrudsigten fredag 27.08 virkede OK og milit\u00e6ret holdt week-end. De fleste hoteller hvor man m\u00e5tte medbringe hunde var bookede, men til slut fandt vi dog et feriecenter i Hossegor ved en saltvandss\u00f8 n\u00e6r ved Capbreton, hvor man i al fald godt m\u00e5tte ha’ 1 hund med… S\u00e5 fredag morgen kl. 10 drog jeg og hundene afsted. Hundene, som elsker at k\u00f8re bil, mere forn\u00f8jede end jeg, der sj\u00e6ldent k\u00f8rer andre steder end mellem Vorn\u00e6s skov og Svendborg og endnu sj\u00e6ldnere steder, jeg ikke kender. N\u00e5, men en GPS er jo en god opfindelse, og den f\u00f8rste del af turen til Bordeaux var da ogs\u00e5 en ren nydelse med sm\u00e5t trafikerede landeveje gennem det smukkeste landskab, hvor solsikkemarker, vinmarker og hyggelige landsbyer afl\u00f8ste hinanden.<\/p>\n
<\/p>\n
Jeg havde naivt troet, at det meste af resten af turen, som var p\u00e5 motorvej ville g\u00e5 tjept, men der tog jeg grumme fejl. Mindst tre timer i konstant k\u00f8 i alle tre vognbaner med 10 km i timen max. Hundene blev luftet i 40 graders varme p\u00e5 en mega rasteplads, hvor tanken ogs\u00e5 blev fyldt op. Jeg stolede ikke helt p\u00e5 Eriks br\u00e6ndstofsberegning – han ynder at k\u00f8re p\u00e5 de sidste dr\u00e5ber m\u00e5ske for at f\u00e5 lidt ekstra sp\u00e6nding i tilv\u00e6relsen. Selv turde jeg ikke en gang g\u00e5 p\u00e5 toilettet, fordi det blev steghedt i bilen p\u00e5 ingen tid – og derfor turde jeg knapt drikke noget – og derfor fik jeg dunderhovedpine. Endelig tog dette mareridt dog slut, og vupti var jeg ude p\u00e5 den mest lige, lange og \u00f8de landevej med lutter fyrretr\u00e6er af forskellige arter vekslende med de st\u00f8rste aspargesmarker, jeg nogen sinde har set. Dejligt.<\/p>\n Kl. 17, tre timer senere end forventet, fik jeg lirket bilen ind p\u00e5 en minimal parkeringsplads og fik tjekket ind. Mit overnatningssted var som en et v\u00e6relses lejlighed i et betonbyggeri fra 80’erne men helt OK og tilmed med en lille altan. Min indgang l\u00e5 heldigvis lige, hvor jeg havde parkeret, s\u00e5 jeg kunne diskret komme ind og ud med mine 2 hunde. Det var som at v\u00e6re i et reservat, udelukkende ferieboligblokke med sm\u00e5b\u00f8rnsfamilier p\u00e5 all-inclusive. Der var ikke en butik, restaurant endsige en cafe, s\u00e5 langt \u00f8jet og benene rakte, s\u00e5 jeg var glad for, at jeg havde medbragt lidt n\u00f8dration udover hundemaden.<\/p>\n Jeg havde heldigvis insisteret p\u00e5 at bestille morgenmad – selv om Erik mente, at den var alt for dyr, (hvilket den ogs\u00e5 var), og det var da vist ikke n\u00f8dvendigt… Det var nu ellers meget sjovt at v\u00e6re s\u00e5dan et sted alene som en \u00e6ldre dame med to store hunde. Vi fik g\u00e5et nogen gode ture i det nydelige omr\u00e5de langs saltvandss\u00f8en med udsigt til klitterne, der adskilte os fra Atlanterhavet.<\/p>\n Og morgenmaden, der blev indtaget i den k\u00e6mpestore f\u00e6lles spisestue med pindestole og linoleumsgulv, viste sig at v\u00e6re pengene v\u00e6rd, for man kunne helt legalt bare gafle til sig og putte i pose og s\u00e6k til en frokost, hvilket Erik ogs\u00e5 fik gl\u00e6de af senere p\u00e5 dagen, da han sulten kom i havn efter sin lange sejlads. Og efter morgenmaden og veloverst\u00e5et inspektion af “v\u00e6relset”, uden efterladte spor af hundene, drog vi videre mod Capbreton for at m\u00f8de Erik.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Allerede hjemme i Danmark havde jeg gjort mig mine tanker om, hvordan vi skulle klare den ret s\u00e5 lange str\u00e6kning ( ca. 130 s\u00f8mil) mellem Royan og enten Archachon og eller Capbreton, n\u00e5r vi havde to hunde med som ikke er vant til at undv\u00e6re sine mindst tre daglige lufteture p\u00e5 land – og s\u00e5 … <\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/skaersilden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/IMG_3770.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/skaersilden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/IMG_3795.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/skaersilden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/IMG_3796.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/skaersilden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/IMG_3811.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/skaersilden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/IMG_3800.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/skaersilden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/IMG_3798.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/skaersilden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/IMG_3805.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/skaersilden.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/IMG_3809.jpg\")
<\/p>\n