{"id":16538,"date":"2023-05-10T18:40:17","date_gmt":"2023-05-10T16:40:17","guid":{"rendered":"https:\/\/skaersilden.dk\/?p=16538"},"modified":"2023-05-10T18:40:17","modified_gmt":"2023-05-10T16:40:17","slug":"port-napoleon-tur-retur-6-8-5-2023","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/skaersilden.dk\/?p=16538","title":{"rendered":"Port Napoleon tur\/retur 6-8\/5 2023"},"content":{"rendered":"\n


L\u00d8RDAG 6\/5 Ned til Folke – i havnen<\/p>\n\n\n\n

Vi skulle f\u00f8rst med toget 11.30, men var alligevel tidligt oppe, for at tage bad og spise morgenmad i ro og mag. En times tid f\u00f8r toget gik, traskede vi op gennem byen med vores sm\u00e5 rygs\u00e6kke, s\u00e5 vi havde, hvad vi skulle bruge de n\u00e6ste par dage.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Vi m\u00f8dte denne her undervejs – en s\u00f8rgende moder eller hustru st\u00e5r p\u00e5 den anden side<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Vi n\u00e5ede at f\u00e5 en kop caf\u00e9 creme p\u00e5, ja g\u00e6t en gang, caf\u00e9 de la Gare. En god start p\u00e5 rejsen. Det var n\u00e6rmest chokerende at komme op p\u00e5 perronen, der var ubehageligt og uvant mange mennesker. Men vi fik da klemt os ind i toget og kom rettidigt til Lyon. V\u00e6rre var det med n\u00e6ste tog, som f\u00f8rst var ti minutter forsinket, hvilket pga sporarbejder \u00f8gedes til 30 min. Da vi kun havde 11 minutter til at skifte, bet\u00f8d dette at vi missede TGV-toget fra Mont\u00e9limar til Arles. Vi fortsatte i stedet til Avignon, hvor vi s\u00e5 ventede en halv time p\u00e5 et tog til Arles. Her var der 1 time og 20 minutter, f\u00f8r der gik en bus til Port Saint Louis, vores endestation.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Den tid fik vi dog brugt ganske hyggeligt til et gensyn med Arles og et nu tiltr\u00e6ngt caf\u00e9bes\u00f8g med kaffe og chokoladekage. Den sidste time med busturen var helt nostalgisk, fordi vi efterh\u00e5nden har k\u00f8rt str\u00e6kningen gennem Camarqueomr\u00e5det rigtig mange gange. Da vi endelig steg af, havde vi s\u00e5 godt tyve minutters gang gennem mere camarque ud til Port Napoleon. Men det var en sk\u00f8n lun aften, hvor fuglene pippede rundt om os fra krat og buske, og da vi endelig ved 20 tiden n\u00e5ede ud til havnen, var det et mangfoldigt kor af kv\u00e6kkende fr\u00f8er, der modtog os i den gl\u00f8dende, lave aftensol. Folke stod heldigvis og ventede p\u00e5 os, hvor den skulle, og vi fik den hurtigt k\u00f8rt ud til vores plads fra sidst, et sted med god udsigt og ikke for langt fra stedets eneste toiletvogn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Atter i Port Napoleon – med ryggen til de mange, mange b\u00e5de p\u00e5 land. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00d8NDAG 7\/5 Hvile\/udflugtsdag<\/p>\n\n\n\n

I dag skulle vi noget, jeg havde gl\u00e6det mig til helt fra sidste september, nemlig et gensyn med den lille kystby Saintes-Maries-de-la-Mer, en god times k\u00f8rsel vest p\u00e5 gennem Camarquen. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
De f\u00f8rste sm\u00e5 tyre <\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Dels fordi det var en k\u00f8n by, omend noget turistet, men is\u00e6r fordi det var sidste chance for en gensyn med rigtigt Middelhav i lange tider – og m\u00e5ske med mulighed for en badetur. Egentlig havde vi h\u00e5bet at kunne sejle over til byens udm\u00e6rkede lille havn fra Port Napoleon, men da der ikke var andet end bl\u00e6st og kuling p\u00e5 programmet, da vi var der for en m\u00e5ned siden, var det ikke fristende.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Gule iris – vist nok<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Flere gule iris<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Vand, siv, gr\u00e6s s\u00e5 langt \u00f8jet r\u00e6kker<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efter en dejlig k\u00f8retur n\u00e5ede vi frem ved frokosttid og gik ned til den strandbar, der netop var lukket ned for vinteren, da vi var her sidst. Calypso hedder den, et noget mere spr\u00e6lsk navn end dem, man m\u00f8der p\u00e5 floderne i indlandet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var egentlig ikke for at spise, men mere for at sidde og se ud over det glitrende hav og nyde den friske havluft. Det var n\u00e6sten til at f\u00e5 t\u00e5rer i \u00f8jnene af, og vi kom vist begge i tvivl om, vi havde valgt rigtigt, eller om vi skulle vende skuden og f\u00e5 sat masten p\u00e5 i en fart og s\u00e5 atter sejle ud i det bl\u00e5. Men det bliver ved tanken\u2026<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Efter en gang muslinger til mig og en havsalat til Erik gik vi ned til stranden. Jeg havde, mens vi spiste udtalt, at bagefter gik jeg ned og badede, hvor koldt det end m\u00e5tte v\u00e6re. Som sagt s\u00e5 gjort – og det viste sig ikke at v\u00e6re koldere end almindeligt dansk sommerbadevand. S\u00e5 dejligt, og bagefter l\u00e5 vi en times tid og solede os oppe i en klit, heller ikke d\u00e5rligt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 den efterf\u00f8lgende havnerundfart s\u00e5 vi ingen udenlandske b\u00e5de. Lige efter havnen ligger der en lille hvidkalket tyref\u00e6gterarena. Det s\u00e5 ud som om, der var en vis aktivitet med folk, der betalte og gik ind. P\u00e5 en plakat stod der, at om en halv time ville der v\u00e6re \u201cConcours de manades\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Vi kiggede vist mest p\u00e5 den lille plakat med den tomme arena\u2026<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nu er ingen af os tilh\u00e6ngere af tyref\u00e6gtning, men det her var vist noget andet, mere en slags opvisning, hvor alle, selv b\u00f8rn og gamle damer kunne v\u00e6re med, s\u00e5 vi betalte 10 \u20ac for hver og gik glade ind i arenaen efter at ha\u2019 forsynet os med sodavand i baren. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Erik har taget plads<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Udsigt ud over havnen fra \u00f8verste etage<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Det er jo i sig selv en smuk teaterscene og tilmed med en flot udsigt over byen fra en gang, der g\u00e5r rundt om \u00f8verste sidder\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Bem\u00e6rk byens enorme kirke – ikke med duer p\u00e5 tagryggen, men mennesker<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der kom insisterende flamencomusik ud af flere h\u00f8jtalere, og stemningen var helt i top p\u00e5 de efterh\u00e5nden godt fyldte r\u00e6kker. F\u00f8rst blev seks almindeligt p\u00e6nt kl\u00e6dte modne m\u00e6nd kaldt ind i manegen under stort bifald. Efterf\u00f8lgende har vi forst\u00e5et, at det drejede sig om forskellige opdr\u00e6ttere af de for Camarquen s\u00e5 karakteristiske relativt sm\u00e5, men hurtige sorte tyre. Derefter, til endnu st\u00f8rre bifald, kom 12 hvidkl\u00e6dte, adr\u00e6tte, hovedsageligt yngre m\u00e6nd, springende ind.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

\u201cConcours de manades\u201d er alts\u00e5 en slags bes\u00e6tningsopvisning og en konkurrence mellem de 12 m\u00e6nd, hvoraf de seks er s\u00e5kaldte Raseteurs, dem der g\u00e5r t\u00e6ttest p\u00e5 \u201ctyren\u201d og som har hver deres hj\u00e6lper, en Tourneur, til at aflede \u201ctyren\u201d og f\u00e5 den til at placere sig bedst i forhold til raseteuren. Tyr st\u00e5r i situationstegn, da det drejer sig om forhenv\u00e6rende tyre, der er blevet kastrerede som et \u00e5rige, og herefter ben\u00e6vnes som en Taureau Cocardier. De kan herefter forvente ca. 10 \u00e5rs karriere i tyrearenaen. De modne m\u00e6nd forlod nu manegen, mens de hvidkl\u00e6dte placerede sig rundt langs det cirkul\u00e6re r\u00e6kv\u00e6rk, og s\u00e5 begyndte \u201clegen\u201d. Musikken stoppede og et i vores \u00f8jne ret stort og meget massivt dyr,med to cotillioner p\u00e5 ryggen gjorde nu sit indtog gennem \u201c tyreporten\u201d. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
F\u00f8rste \u201ctyr\u201d eller Cocardier p\u00e5 banen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

F\u00f8rst s\u00e5 den \u00e6rlig talt noget forvirret ud. Helt alene og begloet af et hav af mennesker – og s\u00e5 de der hvide fyre\u2026 Men s\u00e5 begyndte den ligesom for en sikkerheds skyld, p\u00e5 \u00e6gte tyrevis, at s\u00e6nke hovedet og at skrabe med forbenene i det gule grus, s\u00e5 det st\u00f8vede. De hvide drenge begyndte nu at opildne tyren yderligere  med r\u00e5b og fakter og l\u00f8b t\u00e6ttere og t\u00e6ttere forbi og rundt om den. Og tyren, med sine drabelige spidse horn, satte selvf\u00f8lgelig, ofte br\u00f8lende, efter dem og kom gang p\u00e5 gang v\u00e6ldig t\u00e6t p\u00e5 drengene, som til geng\u00e6ld sprang over r\u00e6kv\u00e6rket til manegen og helt op p\u00e5 en gesims der gik hele vejen rundt om den korridor der var mellem r\u00e6kv\u00e6rket og manegemuren. Hvis man troede, at man var i sikkerhed bag det ret h\u00f8je r\u00e6kv\u00e6rk, m\u00e5tte man tro om, for en tyr kan \u00e5benbart sagtens springe over, og s\u00e5 er det om at komme v\u00e6k, evt. ind bag nogle smalle rum placeret rundt omkring. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Er tyren mon meget fredelig uden for manegen, eller kommer elastikker m.m. p\u00e5 i dopet tilstand?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Meningen var, at raseteurerne skulle s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 tyren, at de med en krog p\u00e5 deres ene h\u00e5nd kunne fjerne de to kotilloner, elastikker og andre attributter p\u00e5 tyrens hoved og horn. Begge dele udl\u00f8ste musik og klapsalver, mens der gik et gys i gennem tilskuerne, n\u00e5r tyren kom faretruende t\u00e6t p\u00e5. Alt dette tog nok en tyve minutter, s\u00e5 var enten tiden g\u00e5et, eller alle attributter fjernet. Og s\u00e5 fik tyren, noget udmattet lov til at forlade manegen. Det er vel at m\u00e6rke tyren, der er helten i denne opvisning. Hvis en tyr forlader arenaen med alle attributter i behold spilles ouverturen til Carmen til \u00e6re for den. Og s\u00e5ledes fortsatte det, indtil hver opdr\u00e6tter havde haft deres tyr i mangen. Raseteurerne og tourneurerne blev til geng\u00e6ld ikke skiftet ud, men m\u00e5tte hoppe og springe for livet i flere timer. Hvad der evt. blev spillet hvis en af dem, nedlagt eller spiddet af tyren, m\u00e5tte b\u00e6res ud, er uvist. Halvvejs var der en pause.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Det var mere end mine svage nerver kunne klare <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Her kommer s\u00e5 indr\u00f8mmelsen, jeg syntes, at det var s\u00e5 nervepirrende og ubehageligt at se p\u00e5, at jeg efter f\u00f8rste runde forlod tilskuerr\u00e6kkerne. Jeg snakkede lidt med damerne nede i baren, som forsikrede mig om, at tyrene skam kom tilbage p\u00e5 deres gr\u00e6smarker. Om der ikke skete ulykker? Jo da, og nogen d\u00f8de da ogs\u00e5. S\u00e5ledes beroliget gik jeg ud og ind af foretagendet, fik et stempel p\u00e5 h\u00e5nden, en nedadvendt smiley, s\u00e5 jeg frit kunne passere. Som tidligere sagt var dette en forestilling for alle. F.eks. kom en ung mor p\u00e5 cykel med sin lille s\u00f8n samt hund. Cykler og hund blev parkeret inden for betalingsomr\u00e5det, mens mor og s\u00f8n gik op og hyggede sig lidt med tyrene.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kommer I snart?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Her, i fred og ro, kunne jeg sidde og betragte VOVO 1944-1959 – pr\u00e6mietyren gennem alle tider <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Erik, som jeg af og til lige var oppe og se til, holdt stand, men med et rimeligt h\u00f8jt adrenalinniveau. Efterh\u00e5nden blev han dog s\u00e5 \u201ctilv\u00e6nnet\u201d, at han kunne klare at filme samtidig. Se endelig med!<\/p>\n\n\n\n