11/7 2018 Saint-Gilles-Croix-de-Vie.

11/7 2018 Saint-Gilles-Croix-de-Vie.

Christina og Roman begyndte nu at planlægge lidt længere frem i tiden end vi plejer. Roman skulle hjem fra La Rochelle den 17/7. Så det var tilbage til fastlandet hvor Christina havde fundet en lille havn der var værd at besøge.

Stranden var lidt speciel da vandet gik helt op til promenaden ved højvande. Men så havde man indstøbt nogle sæder og trin som man kunne opholde sig på. Her var rigtigt badevejr.

{CAPTION}
Smart med sæder/trin.

Vi havde jo vores rokkevinge som blev stegt i ovnen. Hertil kartofler og smør fra Noirmoutier. Den var lidt sej, havde måske ikke fået helt nok, men en god smag. Så nu har vi mod på rokkevinge igen. Sådan en stor en skal skæres i skiver har vi så fundet ud af.
{CAPTION}

{CAPTION}
Vi har begge badet.

Det var endnu en interessant havn. På den bro hvor vi lå var ca. 25 % af bådene deciderede kapsejladsbåde og af mange forskellige konstruktører. Her er et par eksempler:

{CAPTION}

{CAPTION}

De er dog også anvendelige til tursejlads vil jeg mene. I alle havnene er der også sejlerskoler med både joller, katamaraner, kølbåde, vandscootere, SUP boards og surfere. Jeg ser rigtig mange børn og unge som er på en form for sommerlejr. Søspejderne sejler i J109 og Poco 36 både, det må give en god ny generation af sejlere i Frankrig. På den anden side er det også bemærkelsesværdigt hvor få af de titusindvis af andre både vi har set der sejler. Havnene er kæmpestore og har ofte kun 5-10 gæstepladser. Jeg tror ferien for mange franskmænd først starter nu.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.