Reflektioner i Pornichet.

Reflektioner i Pornichet.

Her efter godt 14 dage vil jeg prøve at forklare hvad jeg synes der er godt ved vores rejse. For det første så føles det allerede som en evighed siden vi kørte hjemmefra. Det er rart at leve på båden og nattesøvnen forstyrres kun af bølger, vind og tordenvejr. Det har vi haft de seneste 2 nætter og det kan Chico bestemt ikke lide, så han gisper og er meget urolig. Men bortset fra det er det dejligt at have hundene med. Jeg har ikke skrevet så meget (synes Christina). Det skyldes mest at det tager noget tid og der ikke er store fantastiske oplevelser. Til gengæld er der mange små som det er svært at vælge mellem. Der er flotte huse og bymiljøer, der er haver, blomster og træer, der er fantastiske strande, både med sand og klipper. Fra nu af bliver det vist sand i mange uger. Vi møder også mange mennesker både i havne og andre steder vi færdes. Her kommer ikke mange udenlandske turister. Og vi har kun mødt hjælpsomme og tålmodige franskmænd. I havnene ser jeg på både, det er meget anderledes end i DK. Der er rigtig mange rene kapsejladsbåde, men ikke entype, nærmere nogle konstruktionsklasser måske. Mit franske er ikke eksisterende og de franskmænd jeg hidtil har mødt har ikke kunnet forklare mig hvad og hvordan der sejles mod hinanden. Håber jeg finder ud af det når vi kommer til nogle af de næste store kapsejladsbyer. Så er der rigtig mange af dem jeg kalder kasket både og ribs. De bruges til fiskeri, vandsport og dagsture. I går (søndag) var der sol, 30 grader og ikke ret meget vind. Her var 1/3 af bådene ved den bro vi ligger ude at sejle og kom hjem ved 18-19 tiden da der var blevet lidt skyet måske.

{CAPTION}
Her ses folk i mange af bådene.

Det her skriver jeg i toget på vej op til Auray (Saint Goustan) efter bilen. Vi har fået lokket Roman herned, han kommer onsdag aften til Nantes med bus. Så er der en ny epoke. Hver dag er vi mætte af alle de små oplevelser. Christina får læst lidt, og jeg fejer sand væk og holder båden fuld af vand, strøm og diesel, og så er der lidt indkøb ofte i fællesskab. Resten af tiden går vi ture, bader og kigger på andre mennesker og både. Madmæssigt er vi ikke nær så sultne og spiser nok også lidt sundere. Men det er ikke med vilje, det er kommet helt af sig selv ?.

{CAPTION}
Her er andebryst, salat af appelsin, donutfersken, oliven og løg.

Lidt billeder af strande og byer:
{CAPTION}

{CAPTION}

{CAPTION}

{CAPTION}

{CAPTION}

{CAPTION}

{CAPTION}
Fra Sahra Bernards sommerhus på Belle Ile

Men vi er spændte på hvodan det bliver når vi kommer ned i de rigtig varme lande. Vi lå en times tid ude på vandet og drev blot for ikke at komme ind i en varm havn. Det hjælper meget at sætte solsejl op så der er skygge. Men tænk sig, vi regner med at sejle over 3 måneder endnu.

 

Sendt fra min AS400


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.