Langeoog
Svigerfar Henrik havde været på Langeoog et halvt år i 1948 for at lege med engelske radioer (siger han). Jeg var ked af at vi ikke besøgte den på vejen ned, men vi ville hurtigst muligt sydpå. Men nu havde vi lejligheden til at besøge øen. Den var igen helt forskellig fra alle de andre øer, man kunne fornemme at den havde haft en betydning under WW2.
Det her ligner en landingsbane og oppe for enden kunne man se afkørsler til flyene. Det må vi høre Henriks mening om. Vi traskede hele vejen op (billedet er ca. fra midten) og gennem byen og lige så langt ud på den anden side for at komme ud til stranden. Christina mente det var badevejr modsat hende her:
Men det blev kun til lidt sopning.
Og her er medellen på vej tilbage:
Der var smukke grønne marker med heste som stadig bruges aktivt på flere af øerne. Vi var her både den 12. og 13. august.
Der var også træf for nogle tyske skytteforeninger, hvoraf mange også havde et orkester. Jeg tror at de mange tyske skytteforeninger opstod fordi tyskerne ikke måtte have eget militær efter 2. verdenskrig. Men de er også en meget social og vigtig del i tyskernes foreningsliv.
Men der kommer utroligt mange gæster hver dag så der er fyldt godt op i togene når de skal op i byen. Der mangler kun at der er folk på tagene for at det ligner togene man ser i Asien.
Men der er lige så mange der skal hjem igen. Her har toget læsset af og det strømmer ind med folk i færgeterminalen.
Her er et billede af Langeoogs vandtårn som Henrik måske husker.
Og et billede fra havnen
